Stay LocalStay Local
Glemt password?

Casa Lazzaro – Siena

Drømmebeliggenheden for en lejlighed, når du både vil nyde bylivet i Siena og kunne komme let omkring i omegnen med bil. Casa Lazzaro er en fantastisk hyggelig og velholdt lejlighed for to personer

Siena er en af verdens smukkeste og mest harmoniske byer. Du kan let bruge mange dage på at slentre rundt i byen, besøge museer og kirker, nyde den fantastiske atmosfære om aftenen (når alle de mange grupper er væk) og spise på byens mange gode restauranter.  

Siena med og uden bil

Det bidrager solidt til Sienas charme, at det historiske centrum er bilfrit (med undtagelse for de fastboende med tilladelse og taxier) således, at man frit kan spadsere rundt over alt uden tanke på trafikken. Det betyder imidlertid også, at du skal sørge for parkering langt fra dit opholdssted, når du bor inden for murene, og det kan være lidt besværligt. Men når du bor i Casa Lazzaro er du på forbilledlig vis ude over det problem, for lejligheden ligger et stenkast (en god stenkaster kan godt klare de 50 meter) fra den middelalderlige bymur, og du har privat parkering inkluderet i opholdet lige foran lejligheden. Samtidig har du det historiske centrum med alle dets muligheder et par minutters gang væk. Bedre kan det ikke blive. 

Velholdt lejlighed med stor personlighed

Det er en virkelig fremragende lejlighed, som det ville være svært at forbedre, hvis du spørger mig. Beliggenheden er som sagt perfekt. Du har tilmed bord, stole og parasol lige uden for døren. Og så er vi nogle, som elsker stilen i lejligheden. Ejerne bor selv på første etage, og de er altid til rådighed for hjælp. Du har for resten også wi-fi og vaskemaskine. Og så skal du bare lige lidt ned ad gaden for at finde en af byens hyggeligste restauranter. 

Casa Lazzaros indretning

Lejligheden er med sine 135 m2 den største toværelseslejlighed til to personer, jeg nogensinde har set. Indgangen foregår fra gårdspladsen. Du kommer ind i entréen, og på højre hånd finder du køkkenet, som er udstyret med fem gasblus, ovn, køleskab med fryser, opvaskemaskine, espressomaskine og masser af husgeråd. Ud for køkkenet finder du et stort spisebord. Derpå har du en meget stor stue, eller rettere flere stuer i forlængelse af hinanden. De er meget smagfuldt indrettet med lækre møbler, antikviteter og en voldsomt stor pejs. Her er også et gæstebadeværelse med håndvask og toilet. Hvis du går et par trin ned, finder du soveværelse med dobbeltseng og et badeværelse med bruser og toilet.

Prisniveau

6160,00 kr. per uge

Skiftedag

Fri skiftedag - min. 4 nætter

Inkluderet i prisen

Forbrug af el, gas og vand
Sengetøj/-linned og håndklæder
Højstol

Betales lokalt

Depositum: 150 € per lejlighed (refunderes ved afrejse)
Obligatorisk slutrengøring: 20 € per person
Barneseng: 20 € per uge
Opvarmning (hvis ønsket): 1,2 € per m3 gas
Kommunal turistskat

Ledige værelser

Faciliteter

  • Opvaskemaskine
  • Pejs
  • Restaurant
  • Satellit-tv
  • Vaskemaskine
  • Wi-Fi

Beliggenhed

Her kan du også bo