Fattoria Pogni ligger i hjertet af Toscana! Bygningerne er stadig de oprindelige, men ellers er der ikke meget af det nøjsomme bondeliv tilbage på Fattoria Pogni, hvor du bor i lækre lejligheder med al moderne komfort fra aircondition over opvaskemaskine til wi-fi og meget mere. Og så har du både kæmpestor pool åben året rundt, tennisbane og mange flere muligheder for aktiviteter. Alt sammen midt i det vidunderligste toscanske landskab.
Fattoria Pognis historie fortaber sig ikke i historiens tåger: Den går såmænd kun tilbage til 1300-tallet. Det store gårdkompleks er ubeskrivelig malerisk og er i sig selv turen værd. Og landskabet… kast et blik på billederne, som kun giver en dårlig idé om skønheden her mellem bakker, dale, vinmarker, middelalderlandsbyer og cypresser. Harmonisk skønhed omgiver dig på alle sider.
Fattoria Pogni er en aktiv gård med historiske vinkældre
I dag er Fattoria Pogni er særdeles aktiv vingård, som fremstiller seks rødvine og en hvidvin samt en lækker olivenolie. At smage det hele må næsten betragtes som en pligt, når du bor her. Så må du se, om der er sammenfald mellem din smag og dit valg af lejlighed, for fem af dem deler nemlig navn med lejlighederne. Et besøg i de ældgamle vinkældre er for resten også en oplevelse i sig selv.
Have med stor pool, tennisbane og mere
På den store grund finder du en usædvanlig stor pool på 20 x 8 meter (dybde 120-180 cm), der er åben året rundt. Det renses ikke med klor, men med salt, langt mere behageligt og i fin tråd med, at Fattoria Pogni er meget miljøbevidst: Al energi her kommer fra solceller! På grunden finder du også grillfaciliteter, tennisbane, bordtennis, bordfodbold, trampolin og fodboldbane.
Udflugter til nær og fjern
Du finder de nærmeste restauranter 1300 meter væk i landsbyen Marcialla, og skal du have et større udvalg, supermarkeder og andre gode indkøbsmuligheder samt en hyggelig toscansk by, så er Tavarnelle Val di Pesa kun små fem kilometer væk. Og når vi nu er ved afstandene, så er der 20 km til San Gimignano, 30 km til Firenze og 50 km til Siena. Var der nogen, som sagde ”gode udflugtsmuligheder” eller ”central beliggenhed”?
Lejlighederne på Fattoria Pogni
Lejlighederne er meget velmøblerede og godt holdt. De har gedigne køkkenfaciliteter og stor privat terrasse med bord og stole, og er de alle udstyret med aircondition, som naturligvis også kun bruger den miljøvenlige energi fra solcellerne.
Skiftedag
Ophold lørdag-lørdag: 26/6 – 28/8 2021
Resten af året min 5 nætter, fri ankomstdag
Check-ind / check-ud
15-19:00 / inden 10:00
Inkluderet i prisen
Forbrug af el, gas og vand
Sengetøj/-linned og håndklæder – også poolhåndklæder
Barneseng (skal bestilles)
Aircondition
Kæledyr ikke tilladt
Wi-Fi
Betales lokalt
Depositum: 200 € (refunderes ved afrejse)
Obligatorisk slutrengøring: 50-100 € per lejlighed
Opvarmning (hvis ønsket): 10 € per dag
Kommunal turistskat
Følg os på de sociale medier