Stay LocalStay Local
Glemt kodeord

Hotel Sovestro – San Gimignano

Lækkert trestjernet hotel, vingård, olivenolieproducent og fremragende restaurant.

Hotel Sovestro er valget til dig, der vil have det hele på én gang.

total pris
Fra 823,-
total pris
Fra 823,-

Tilgængelige Boliger

Enkeltværelse med morgenmad

Max gæster 1

3-sengsværelse med morgenmad

Max gæster 3

Dobbeltværelse med morgenmad

Max gæster 2

Hvorfor du skal vælge at bo her:

  • Pragtfulde poolområder

  • Førsteklasses service

  • Glimrende restaurant

  • Kort gåtur til by

Beskrivelse af Hotel Sovestro – San Gimignano

Trestjernet hotel, vingård, olivenolieproducent og fremragende restaurant.

Sovestro har også to usædvanlig flotte poolområder. Oven i det hele er du på landet, men samtidig en kort gåtur fra middelalderbyen San Gimignano.

Her bor du midt i det smukkest tænkelige toscanske landskab, men du har kun en 1600 meter spadseretur ad den gamle grusvej bag hotellet til San Gimignanos historiske centrum. Neden for hotellet kører landevejen, som bringer dig let og ubesværet til resten af Toscana. Vinmarkerne ligger lige uden for døren, høje cypresser præger omgivelserne, og de mange oliventræer giver frugterne til den olie, familien selv laver.

Velkommen til et ægte familiehotel

Hotel Sovestro er nemlig i allerhøjeste grad et familieforetagende. Alfredo ophørte ganske vist med at arbejde her som tjener i en alder af 97 år (han er årgang 1920), men hans søn Sergio er allestedsnærværende: han møder dig i receptionen, betjener dig i restauranten og kører dig flere gange om dagen frem og tilbage til San Gimignano med hotellets gratis shuttlebus. Hans hustru Lucia finder du til gengæld seks ud af ugens syv dage i køkkenet, hvor hun laver de mest fantastiske toscanske retter, og deres to døtre Alessia og Barbara arbejder som tjenere i restauranten og sørger for, at den for Italien helt ekstraordinært store og gode morgenmadsbuffet bliver fyldt op.

Lækre værelser og førsteklasses service

Når du har parkeret din bil på den store parkeringsplads og har checket ind i receptionen, hvor du med garanti enten har mødt Sergio, Agnese eller Laura (Hotel Sovestro er et af de sjældne eksempler på arbejdspladser, hvor man bliver, til man går på pension), kan du se frem til opholdet på et af de velholdte og perfekt rene værelser. Hvis du bor i stueetagen, har du udgang til egen terrasse med bord og stole, og hvis du er på første etage, så finder du bord og stole på din egen altan. Værelserne er rummelige og alle udstyret med aircondition, fjernsyn med SKY-kanaler, minibar og gode badeværelser.

Fremragende poolområder

Måske bor du med udsigt til hotellets store pool (16 x 8 meter, dybde 130-220 cm), der ligger solrigt omgivet af masser af solsenge og parasoller. Som noget helt usædvanligt har man på Hotel Sovestro ikke stillet sig tilfreds med den sædvanlige lille børnepool, men i stedet lavet en på 7 x 5 meter (dybde omkring 60 cm), som ligger omgivet af stor græsplæne et godt stykke fra de voksnes pool. Hvis du skulle have lyst til mere fysisk aktivitet end vandreture i omegnen og svømmeture, så har hotellet også et lille fitnesscenter med diverse maskiner.

En af områdets bedste restauranter

Restauranten er en historie for sig. Faktisk begyndte hotellets historie her, for oprindelig var her kun en restaurant. Siden kom de første værelser til, så byggede man til, og for nogle år siden tilføjede man så altanerne på første etage. Sidste kapitel i sagaen er indtil videre, at familien har købt nabogården, så de nu har 6 hektar vinmarker og laver deres egne vine. Men tilbage til restauranten, hvor du finder et solidt udvalg af lokale vine, som på smukkeste vis ledsager det gode toscanske køkken. Du kan altid regne med, at når folk gider at køre ud på landet for at spise, så er det for kvaliteten og stemningen. Det er også tilfældet her, og så er der ikke sagt for meget.

Hvorfor skal du bo på Hotel Sovestro?

Det skal du bare. Den perfekte centrale beliggenhed i Toscana gør udflugter til utallige seværdigheder let, og på samme tid har du her en base, hvor alt – understreger alt – altid fungerer perfekt. Der er storslåede muligheder for at gå lange ture, og det har man brug for, når man har spist på Hotel Sovestro, hvor det er svært at sige stop.

Min personlige mening om Hotel Sovestro?

Jeg har elsket dette hotel, siden jeg tilfældigt mødte Lucia og Sergio til en omvisning og vinsmagning på en gård i Chianti, og de straks inviterede mig på frokost næste dag. Jeg har besøgt hotellet næsten hver eneste gang, jeg har været i Toscana i de sidste 10 år, og med glæde oplevet, hvordan familien altid stræber efter at forbedre kvaliteten og servicen. De kunne så let som ingenting trække sig tilbage eller ansætte nogen til at tage slæbet, men det kan de ikke, for de elsker deres metier.

Lino

Skiftedag

Min 2 nætter og fri ankomstdag

Inkluderet i prisen

Morgenmad

Betales lokalt

Kommunal turistskat
PS: Skal i have plads i restauranten, specielt omkring weekender og i sommerperioden, så kan det anbefales at booke et bord. Vi booker gerne et bord til dig, i forbindelse med booking af ophold.

Nyttige links til din forberedelse af turen til Italien

ENIT – det italienske statslige turistbureau
Visit Tuscany – den officielle turistorganisation i Toscana
Rejsevejledninger fra UM – Udenrigsministeriets officielle rejsevejledninger til Italien

Faciliteter

  • Aircondition
  • Børnepool
  • Fitnessrum
  • Ingen lørdagsregel i højsæsonen
  • Legeplads
  • Max. 3 km til (lille) by
  • Parkering
  • Pool
  • Restaurant
  • Satellit-tv
  • Wi-Fi

Kort

Kalender

Få et skræddersyet tilbud

Vil du hellere have et personligt skræddersyet tilbud ? Udfyld formularen, så vender vi tilbage til dig indenfor 24 timer. Vi baserer tilbuddet på det sted, du kigger på nu. Er du åben for andre muligheder, så skriv gerne i kommentarfeltet.

    Her kan du også bo