Stay LocalStay Local
Glemt kodeord

Pieve di Sant Ippolito – Asciano

I udkanten af den lille hyggelige by Asciano ligger gården Pieve di Sant'Ippolito i fredfyldte omgivelser. Det er ren luksus at bo på landet med frisk luft, stor have og pool, samtidig med at du kan gå til det hele på få minutter.

Det vil være en overdrivelse at sige, at Pieve di Sant'Ippolitos historie fortaber sig i historiens tåger, men den lille kirke går trods alt helt tilbage til det 4. århundrede, altså omkring 1700 år. I dag bruges den som regel kun én gang om året, når man den 13. august fejrer helgenen Hippolyt, som kirken er tilegnet. Resten af gården består af ejernes eget hus, en meget stor have og det lille selvstændige hus, der udlejes.

total pris
Fra 884,-
total pris
Fra 884,-

Tilgængelige Boliger

Hele huset (4 sovepladser)

Max gæster 4

Villaen indeholder 2 soveværelser og 1 badeværelse på ialt 80 kvm.

Hvorfor du skal vælge at bo her:

  • Du kan gå til alt

  • Hjertevarme ejere

  • Velholdt og hyggeligt

Beskrivelse af Pieve di Sant Ippolito – Asciano

Gå til det hele

Gården ligger lidt uden for centrum af Asciano, så du kan gå til det hele. Nærmeste pizzeria er kun 350 meter væk, og inden for få minutters gang finder du alle typer butikker, COOP-supermarked, togstation og et godt udvalg af restauranter i byens hyggelige centrum. Du kan derfor selv vælge, om du vil tage bilen eller lade den stå ved huset og tage toget, når du skal til Siena, for det skal du helt bestemt.

Mange spændende udflugter i området

Det er altid en oplevelse at tage en tur til Siena, og hvis du gør det onsdag formiddag, kan du opleve en af Toscanas største markeder med alt fra oste over sko og tøj til landbrugsredskaber. Kommer du her om sommeren, bør du mindst én gang nyde Siena om aftenen, når alle busgrupperne er forsvundet, og der hver aften er fest med mad og drikke, dans og leg i mindst én af byens 17 små kvarterer.

Der er kun 25 kilometer til Siena, men den maleriske lille by med den store vin Montalcino frister med sine 30 kilometers afstand naturligvis også. Der er heller ikke mere end 25 kilometers kørsel gennem et ubegribelig smukt landskab til miniaturebyen Pienza med de pragtfulde oste, der skal smages. Der er også kun lidt over 30 kilometer til Montepulciano, hvor mange vingårde har deres sæde med prøvesmagninger midt i byen, så du kan strække benene og gå vinen af, før du skal køre videre.

Have med plads og stor pool

Haven er som sagt rigtig stor, næsten en lille park, og her finder du bord og stole til at spise i det fri, grill, bordtennisbord, legeplads og ikke mindst en 13 x 8 meter stor pool (120-210 cm dyb) med et jacuzzi-område med tre pladser og solsenge. Ejerne bruger selv poolen fra tid til anden, men ellers er den helt din egen.

Pieve di Sant’Ippolitos indretning

Huset er 80 m² stort og ligger i ét plan. Det består af stue med pejs og åbent køkken (fem gasblus, ovn, køleskab med fryseboks, opvaskemaskine, kaffemaskine, brødrister og mikrobølgeovn), soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med to enkeltsenge og badeværelse med toilet og bruser. For kort at komme ind på komforten, er her højstol, wi-fi, vaskemaskine, myggenet for vinduerne, aircondition i stuen og vifter i soveværelserne.

Skiftedag

Ophold lørdag-lørdag: 1/7 – 26/8 2023
Resten af året min 3-5 nætter

Check-ind / check-ud

15-19:00 / inden 10:00

Inkluderet i prisen

Forbrug af el, gas og vand
Sengetøj/-linned og håndklæder (ugentlig skift)
Barneseng (skal bestilles ved bestillingstidspunktet)
Delt pool åbent året rundt
Pool håndklæder
Wi-Fi
Husdyr er ikke tilladt

Betales lokalt

Depositum: 200 € (refunderes ved afrejse)
Obligatorisk slutrengøring: 60 €
Opvarmning (hvis ønsket): 7 € per m3 gas
Aircondition 0,80 € pr. Kwh (hvis ønsket)
Kommunal turistskat

Faciliteter

  • Aircondition
  • Grill
  • Kaffemaskine
  • Køleskab
  • Legeplads
  • Opvaskemaskine
  • Pejs
  • Pool
  • Satellit-tv
  • Vaskemaskine
  • Wi-Fi

Kort

Kalender

Få et skræddersyet tilbud

Vil du hellere have et personligt skræddersyet tilbud ? Udfyld formularen, så vender vi tilbage til dig indenfor 24 timer. Vi baserer tilbuddet på det sted, du kigger på nu. Er du åben for andre muligheder, så skriv gerne i kommentarfeltet.

    Her kan du også bo