Stay LocalStay Local
Glemt password?

Podere Bagnolo – Murlo

Åh… landskabet syd for Siena, det er i sandhed smukt, og her er så vidunderligt afslappet. Her bor Lucia og hendes mand, som bruger tiden på at bage pragtfulde kager, kæle for den store have og udleje to flotte lejligheder.  

Her bor du så fredeligt og roligt, som det er muligt, hvis du ikke vil langt ud i ødemarken. De smukke gamle bygninger passer så fint ind i det klassiske sydtoscanske landskab med de udstrakte bakker og dale, cypresser, olivenlunde og vinmarker. Billederne lyver ikke, her er virkelig så malerisk og fredfyldt. 

Hjertevarm velkomst

Det er en glæde at blive modtaget af Lucia og hendes mand, som sætter en ære, mere end en forretning, i gæstfriheden. Lucia er en glimrende kok, og når det kommer til at bage kager, har hun ikke mange ligemænd. Hvis du er heldig, får du lov til at smage.  

Det kendte og det ukendte Toscana

Vi befinder os i et vidunderlig overset område med mange hyggelige og charmerende småbyer i nærområdet. Fx er der 4 kilometer til etruskerbyen Murlo, 5 kilometer til landsbyen Bibbiano (glimrende ølbar!) og 8 kilometer til uendelig maleriske Buonconvento med de mange gode spisesteder og caféer. Og så er her kun 25 kilometer til Siena og 20 kilometer til Montalcino, så hvor meget Podere Bagnolo end inviterer til det rene driverliv, så bliver det sikkert til mange mindeværdige udflugter under opholdet.

Have med udsigt og pool

Et stenkast fra lejlighederne finder du poolen (12 x 6 meter, dybde 120-140 cm) med liggestole og en fabelagtig udsigt over landskabet. Haven fortjener speciel omtale, for det er virkelig ikke hver dag, at man ser noget så velholdt og frodigt.  

Lejlighederne på Podere Bagnolo

De to lejligheder Arancio og Mandarino er begge yderst velholdte og særdeles velmøblerede, naturligvis med gulve i terracotta og fritliggende bjælker i lofterne, som traditionen tilsiger i Toscana. De ligger side om side på første etage af et gammelt stenhus. Herfra har du få trin ned til haven, hvor hver lejlighed har sin egen private terrasse med bord og stole. Her er desuden wi-fi og grill. 

Check ind / Check ud

Skiftedag

Ophold lørdag-lørdag: 27/6 - 22/8 2020
Resten af året fri ankomstdag og min. 3 nætter

Inkluderet i prisen

Forbrug af el, gas og vand
Sengetøj/-linned og håndklæder
Babyseng (skal bestilles)
Wi-Fi
Slutrengøring

Betales lokalt

Depositum: 150 € per lejlighed (refunderes ved afrejse)
Opvarmning (hvis ønsket): 4 € per m3 gas
Små husdyr (skal bestilles) 4 € pr. dag
Kommunal turistskat

Ledige værelser

Podere Bagnolo, Toscana

Lejligheden er 39 m² stor og ligger på første etageDen består af stue med køkkenhjørne (4 kogeblus, ovn og køleskab med fryser), soveværelse med dobbeltseng og badeværelse med bruser. Lejligheden har privat terrasse med bord og stole samt en lille balkon. Der er desuden vaskemaskine i lejligheden

Podere Bagnolo, Toscana

Lejligheden er 55 m² stor og ligger på første etage. Den består af stue med køkkenhjørne (4 kogeplader, ovn og køleskab med fryser) soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med to enkeltsenge og badeværelse med bruser. Lejligheden har privat terrasse med bord og stole samt en lille balkon. Der er desuden vaskemaskine i lejligheden

Faciliteter

  • Grill
  • Pool
  • Satellit-tv
  • Vaskemaskine
  • Wi-Fi

Beliggenhed

Her kan du også bo