Stay LocalStay Local
Glemt password?

Podere le Fornaci – Bucine

Gården Podere le Fornaci ligger kort uden for den lille by Bucine midt i et bølgende landskab, som er præget af vinmarker, olivenlunde og små områder med skov.

Bucine hører ikke til blandt Toscanas kendteste byer, så antallet af turister i de små gader er ganske beskedent. Her bor du uden for turismens hovedveje, men alligevel behageligt tæt på utallige fantastiske udflugtsmål.

Velkommen til Podere le Fornaci

Du kommer til gården efter 300 meters grusvej. Den gamle gård har set meget gennem tiden. I dag er den opdelt i fire store lejligheder, hvoraf ejeren Paolo og hans familie bor i den ene, mens de tre andre udlejes. Her er rigtig god plads både indenfor og udenfor, hvor du finder en meget stor have med udsigt og en 15 x 8 meter stor pool (dybde 125-220 cm) med solsenge og parasoller.

Udflugter nær og fjern

Du har små to kilometer ind til Bucine, hvor du finder flere restauranter og alle typer butikker samt en togstation, som gør det let at komme til mange af Toscanas spændende byer uden at bruge bilen. Nu hvor talen er på byerne, så er her kun 25 kilometer til Arezzo, som absolut skal besøges, og 35 kilometer til Siena, som nogle af os holder mere af end Firenze. Denne sidste er for resten 55 kilometer væk.

Vin eller luksus?

Nu har det i grunden ikke specielt meget at gøre med det autentiske Toscana, men kun 35 kilometer fra Podere le Fornaci finder du det store luksus-outlet The Mall, hvor du kan få varer fra fx Burberry, Gucci og Giorgio Armani til stærkt nedsatte priser. Mere i agriturismoens ånd vil det nok være at tage en tur til det centrale Chianti, som starter med Radda in Chianti 35 kilometer væk, for at smage vin. Men du behøver dog slet ikke at køre så langt for vingårdsbesøg, for der er mange af dem i nærheden af Bucine. Den nærmeste ligger sølle 900 meter fra Podere le Fornaci: www.poggiomolina.it/en/

Prisniveau

3.458 – 7.714 kr. per uge

Skiftedag

Ophold lørdag-lørdag: 29/6 – 24/8 2019

Check-ind / check-ud

15-19:00 / inden 10:00

Inkluderet i prisen

Forbrug af el, gas og vand
Sengetøj/-linned og håndklæder
Barneseng (skal bestilles)

Betales lokalt

Depositum: 150 € (refunderes ved afrejse)
Obligatorisk slutrengøring: 50-70 € per lejlighed
Wi-Fi: 7 € per lejlighed per uge
Opvarmning (hvis ønsket): 5 € per m3 gas
Kommunal turistskat

Ledige værelser

Det lille selvstændige hus er 100 mstort fordelt på to etager. I stueetagen finder du stort køkken-alrum (fire gasblus, ovn, køleskab med fryser, kaffemaskine og opvaskemaskine) med pejs og brændeovn samt et badeværelse med bruser og toilet. På første etage er der et soveværelse med dobbeltseng, et soveværelse med dobbeltseng og enkeltseng samt et badeværelse med bruser og toilet. Foran indgangsdøren er der en meget stor overdækket terrasse med bord og stole.

Lejligheden er 120 mstor og ligger i stueetagen. Den består af stort køkken-alrum (fire gasblus, ovn, køleskab med fryser, kaffemaskine og opvaskemaskine) en suite med stue, to soveværelser med dobbeltseng, et soveværelse med to enkeltsenge og to badeværelser med bruser og toilet. Foran indgangsdøren finder du terrasse med bord og stole samt pizzaovn.

Lejligheden er 120 mstor og ligger i stueetagen. Den består af køkken-alrum (fire gasblus, ovn, køleskab med fryser, kaffemaskine og opvaskemaskine) med pejs, opholdsstue med pejs, to soveværelser med dobbeltseng, hems med enkeltseng og sovesofa til én person samt to badeværelser med bruser og toilet. Foran indgangsdøren finder du en stor pergola med bord og stole.

Faciliteter

  • Grill
  • Opvaskemaskine
  • Pejs
  • Pizzaovn
  • Pool
  • Satellit-tv
  • Vaskemaskine
  • Wi-Fi

Beliggenhed

Her kan du også bo