Stay LocalStay Local
Glemt kodeord

Villa Casa Felice – Lucignano

Her bor du næsten inde i en lille, hyggelig toscansk by! Villa Casa Felice, som har plads til 10 personer, ligger nemlig i de villakvarterer, som omgiver den charmerende middelalderby Lucignano.

For præcisionens skyld taler vi om 950 meters spadseretur til bymuren i Lucignano og de mange gode restauranter og caféer. 

pris pr. nat
Fra 1364,-
pris pr. nat
Fra 1364,-

Tilgængelige Boliger

Hvorfor du skal vælge at bo her:

  • Kort gåtur til historisk centrum

  • Dejlig pool

  • Masser af udflugter

Beskrivelse af Villa Casa Felice – Lucignano

Her bor du næsten inde i en lille, hyggelig toscansk by! Villa Casa Felice, som har plads til 10 personer, ligger nemlig i de villakvarterer, som omgiver den charmerende middelalderby Lucignano.

For præcisionens skyld taler vi om 950 meters spadseretur til bymuren i Lucignano og de mange gode restauranter og caféer.

Villa Casa Felice i Lucignano er i sandhed et fantastisk sted. Byen er ikke stor, men hvor er den stemningsfuld! Den ligger på toppen af en bakke, og gennem tiden har den udviklet sig fra toppen nedefter, således at den består af koncentriske ringe, der afsluttes med en bymur. For pokker hvor man spiser godt her i byen, og hvor er turisterne dog få! 

Udflugter til Toscanas kendte og ukendte byer

Det er i det hele taget en vidunderligt overset ferie sted i Toscana, hvor de mange maleriske småbyer kun modtager så tilpas mange gæster (langt størsteparten italienere), at der er basis for mange fremragende, uprætentiøse spisesteder, og hvor livsrytmen er så afslappet, at man kun kan blive misundelig. Samtidig har du her en perlerække af ”store snapse” (eller skal vi sige grappaer?) inden for let rækkevidde. Vi taler om klassiske kulturbyer i Toscana som Arezzo, Siena, Montepulciano, Montalcino, Cortona osv. Der er mere end rigeligt til en uge eller to.  

Undskyld al talen om mad og drikke, men lad mig lige tilføje, at den korte slentretur til alle spisestederne i Lucignano er et meget stort plus for dem af os, som godt kan lide et godt glas italiensk vin, eller måske nærmere en flaske til maden.

Velkommen til Villa Casa Felice 

Det smukke gamle stenhus ligger på en lille villavej. Møblementet er solidt og velholdt, og det kan i grunden siges om hele huset. Haven er dejligt stor, og her finder du bord og stole, grill samt ikke mindst en pool (9 x 4 meter, dybde 150 cm) med solsenge og parasoller. 

Villa Casa Felices indretning

Villa Casa Felices 320 m2 er fordelt på to etager. I stueetagen er der en stor stue med pejs og sofaarrangement, et køkken-alrum (fire gasblus, ovn, mikrobølgeovn, kaffemaskine, opvaskemaskine, køleskab og fryser), et badeværelse med toilet og badekar, et rum med vaskemaskine samt et gæstebadeværelse med toilet og håndvask.

På første etage finder du fem soveværelser med dobbeltseng, et badeværelse med toilet og badekar, et badeværelse med toilet og bruser samt en stue med udgang til altan med udsigt. 

Check-ind / check-ud

15-19:00 / inden 10:00

Skiftedag

Ophold lørdag-lørdag: Medio maj - september
Resten af året minimum 5 nætter

Inkluderet i prisen

Forbrug af el, gas og vand
Sengetøj/-linned og håndklæder (ugentlig skift)
Barneseng (skal bestilles)
Wi-Fi

Betales lokalt

Depositum: 300 € (refunderes ved afrejse)
Obligatorisk slutrengøring: 250 €
Opvarmning (hvis ønsket): 7 € per m3 gas
Kommunal turistskat
Små husdyr er velkomne mod betaling af €10 pr. dag (skal bestilles)
Håndklæder til pool €3 (skal bestilles)
Ekstra skift af håndklæder 5€ og sengelinned 5 € pr. person

Nyttige links til din forberedelse af turen til Italien

ENIT – det italienske statslige turistbureau
Visit Tuscany – den officielle turistorganisation i Toscana
Rejsevejledninger fra UM – Udenrigsministeriets officielle rejsevejledninger til Italien

Lej en privat kok i ferieboligen.

Forkæl dig selv og familien med en privat kok i ferieboligen.

Madlavningskursus på ferien.

Tag et italiensk madlavningskursus på ferien og få en bid af Italien med hjem.

Fandt du ikke den rigtige villa?

Se andre Villa i Toscana

Faciliteter

  • Grill
  • Kaffemaskine
  • Køleskab
  • Max. 3 km til (lille) by
  • Opvaskemaskine
  • Parkering
  • Pejs
  • Pool
  • Satellit-tv
  • Vaskemaskine
  • Wi-Fi

Kort

Kalender

Corona rejsegaranti?

Vi refunderer eller flytter naturligvis din rejse uden besvær, hvis du skulle være så uheldig, at Corona-pandemien sætter en stopper for ferien.

Læs mere om Corona her

Husk rejseforsikringen

Du kan købe en forsikring til din rejse. Vi samarbejder med Gouda og kan derfor tilbyde alle former for forsikringer, herunder afbestillingsforsikring, rejseforsikring mm.

Læs mere om forsikring her

Få et skræddersyet tilbud

Hvis du ikke ønsker at bestille online, så udfyld formularen, så vender vi tilbage til dig med et personligt tilbud. Vi baserer tilbuddet på det sted, du kigger på nu. Er du åben for andre muligheder, så skriv gerne i kommentarfeltet.

    *Bemærk en reservation er først gyldig efter ordrebekræftelsen er modtaget og betalt.

    Her kan du også bo

    Tenuta la Pieve er en række selvstændige lejligheder og mindre villaer på en agriturismo i det sydøstlige Toscana i området mellem Firenze, Siena og Arezzo.