Stay LocalStay Local
Glemt kodeord

Villa Casale Lorenzo – Subbiano

Villa Casale Lorenzo byder dig med sine 10 sovepladser og al mulig komfort, inkl. aircondition, wi-fi og rigtig stor pool.

Velkommen til en dejlig del af Toscana, hvor turisterne er få, luften er frisk, og autenticiteten stadig allestedsnærværende. 

total pris
Fra 1596,-
total pris
Fra 1596,-

Tilgængelige Boliger

Hele villaen (10 personer)

Max gæster 10

Hvorfor du skal vælge at bo her:

  • Aircondition

  • Stor, lækker pool

  • Kort til hyggelig by

Beskrivelse af Villa Casale Lorenzo – Subbiano

Velkommen til en dejlig del af Toscana, hvor turisterne er få, luften er frisk, og autenticiteten stadig allestedsnærværende.

Villa Casale Lorenzo er et smukt, gammelt stenhus der er blevet nænsomt istandsat på en måde, der fint balancerer mellem det traditionelle og det moderne, mellem det komfortable og det miljøbevidste. Så du får stadig ægte Toscana stemning i din villa.

Villa Casale Lorenzos balancegang

Her er således mange antikke møbler, men også al moderne komfort. Her er også, som noget temmelig sjældent i toscanske villaer, aircondition, men man kompenserer på smukkeste vis for dette energiforbrug ved at have solpaneler. Du snydes heller ikke for wi-fi, satellit-tv, opvaskemaskine, vaskemaskine osv. Det skal også understreges, at det er en behagelig sjældenhed at finde et gammelt hus, hvor man har sørget for at få hele seks badeværelser til fem soveværelser: Glem alt om kø ved morgentoilettet!

Tæt på restaurant og by 

Samme balance finder vi i beliggenheden, for ganske vist bor du ude på landet med al den ro og skønhed, det giver, men samtidig har du sølle 850 meter til nærmeste restaurant, fire kilometer til centrum af Subbiano, hvor du finder diverse butikker, flere gode spisesteder og togstation samt 17 kilometer til den helt oversete, pragtfulde kulturby Arezzo. 

Mange spændende turforslag

Du bor i det hele taget dejligt mellem det klassiske ”må se” som Arezzo og de sydtoscanske byer Montepulciano, Pienza, Cortona og Siena på den ene side og på den anden side den ”ukendte” Casentinodal med dens små byer, lækre lokaltypiske produkter og autentiske spisesteder, hvor kvaliteten står i mere end rimeligt forhold til prisen. Det er en del af Toscana, som skriger på at blive udforsket stille og roligt med lange pauser i de små byer, som du ikke finder omtalt i stort set nogen guidebog. Her møder du den ægte toscanske gæstfrihed og imødekommenhed. Glæd dig!

Pool og pizzaovn 

Hele vejen rundt om villaen finder du en stor, helt indhegnet have med en stor pool (15 x 8 meter, dybde 100-240 cm) med tilhørende solsenge, parasoller og badeværelse med bruser, en lille legeplads, en pizzaovn og naturligvis en grill. I forbindelse med huset finder du en overdækket terrasse med bord, stole og udsigt til poolen

Villa Casale Lorenzos indretning

Villaens 250 m2 er fordelt på to etager samt et anneks. I stueetagen finder du en stor stue med sofaer og pejs, køkken (fire gasblus, ovn, mikrobølgeovn, køleskab med fryser, opvaskemaskine og kaffemaskine) med ildsted (der fungerer fremragende som grill), et soveværelse med dobbeltseng og en suite badeværelse med bruser og toilet, endnu et badeværelse med badekar og toilet samt et rum med vaskemaskine. I stueetagen har du også udgang til den dejlige overdækkede terrasse med bord og stole, hvor du kan spise med udsigt til poolen.

På første etage har du en opholdsstue, fire soveværelser med dobbeltseng, to badeværelser med bruser og toilet samt et badeværelse med jacuzzi-badekar og toilet. Endelig har du annekset, hvor der er en stor stue med billardbord og pejs samt omklædningskabine med badeværelse med bruser og toilet.

Skiftedag

Ophold lørdag-lørdag maj-september
Resten af året min 7 nætter med fri ankomstdag, dog min. 3 nætter til jul/nytår

Check-ind / check-ud

15-19:00 / inden 10:00

Inkluderet i prisen

Forbrug af el, gas og vand
Sengetøj/-linned og håndklæder (ugentlig skift) – og også pool håndklæder
Barneseng (skal bestilles)
Pool åben fra primo maj – ultimo september
Wi-Fi

Betales lokalt

Depositum: 300 € (refunderes ved afrejse)
Obligatorisk slutrengøring: 180 €
Aircondition i soveværelser (hvis ønsket): 0,60 € per kilowatt
Opvarmning (hvis ønsket): 6 € per m3 gas
Små kæledyr 5 € pr. dag
Kommunal turistskat

Lej en privat kok i ferieboligen.

Forkæl dig selv og familien med en privat kok i ferieboligen.

Madlavningskursus på ferien.

Tag et italiensk madlavningskursus på ferien og få en bid af Italien med hjem.

Fandt du ikke den rigtige villa?

Se andre Villa i Toscana

Faciliteter

  • Aircondition
  • Grill
  • Kaffemaskine
  • Køleskab
  • Parkering
  • Pejs
  • Pizzaovn
  • Pool
  • Satellit-tv
  • Vaskemaskine
  • Villa med 5 Soveværelser
  • Wi-Fi

Kort

Kalender

Få et skræddersyet tilbud

Vil du hellere have et personligt skræddersyet tilbud ? Udfyld formularen, så vender vi tilbage til dig indenfor 24 timer. Vi baserer tilbuddet på det sted, du kigger på nu. Er du åben for andre muligheder, så skriv gerne i kommentarfeltet.

    Her kan du også bo