Stay LocalStay Local
Glemt kodeord

Villa il Poggiolo – Monte San Savino

Få din egen private Villa il Poggiolo, til 8 personer med pool og tennisbane, og som ligger med kun 500 meter til en hyggelig middelalderby i det frodige østlige Toscana. 

Villa il Poggiolo har ligget få skridt fra centrum af Monte San Savino siden engang i 1950’erne. Der er derfor ikke tale om endnu et af de mange gamle istandsatte bondehuse, som Marche er så rig på, men tværtimod et nyere, funktionelt hus. 

total pris
Fra 1836,-
total pris
Fra 1836,-

Tilgængelige Boliger

Hvorfor du skal vælge at bo her:

  • Bo i by med pool

  • Privat tennisbane

  • Meget for pengene

Beskrivelse af Villa il Poggiolo – Monte San Savino

Have med pool og tennisbane

Haven er malerisk og hyggelig med dens oliventræer, cypresser, pinjer, lavendler og rosmarinbuske. Her finder du en dejlig pool (10 x 5 meter, dybde 80-200 cm) omgivet af solsenge og med en stor havepavillon, hvorfra du har flot udsigt over landskabet. I haven finder du også villaens private tennisbane, så husk at tage ketchere med. Foran huset har du en stor overdækket terrasse med bord og stole, og her er naturligvis grillfaciliteter.  

Få minutters gang til centrum

Den korte afstand til det historiske centrum af Monte San Savino er et meget stort plus. De færreste har nok hørt tale om byen, men den er både pittoresk og charmerende med dens mange små butikker, caféer og spisesteder, og så er den befriende fri fra de turistgrupper, som hjemsøger så mange andre, mere kendte byer. Om morgenen og når aftenen falder på, kan du her få den store oplevelse af en toscansk by praktisk taget uden turister.

Mange udflugter til kendte og ukendte byer   

Denne del af Toscana er fyldt med eventyrlige steder og er i det hele taget beriget med en perlerække af små ukendte byer, den ene mere malerisk og indtagende end den anden. Prøv at besøge Foiano della Chiana, Lucignano, Sinalunga eller så mange flere. Det er bare at kaste sig ud i det uden guidebøger eller hjælp fra hjemmesider, der vil fortælle dig, hvad du skal se. At tage en kop kaffe, drikke et glas vin eller spise en sandwich i en lille flække, hvor de ikke ser en turist hver dag, er altid en mindeværdig oplevelse.   

Villa il Poggiolos indretning

Villaens 180 m2 ligger i to plan. I stueetagen er der et rum med pejs og et vaskerum med vaskemaskine. På Første etage finder du entré, separat køkken (fire gasblus, ovn, køleskab, opvaskemaskine og kaffemaskine) stor stue hvorfra du har udgang til balkon med udsigt, tre soveværelser med dobbeltseng, et soveværelse med to enkeltsenge og to badeværelser med toilet og bruser.

Skiftedag

Ophold lørdag-lørdag

Check-ind / check-ud

15-19:00 / inden 10:00

Inkluderet i prisen

Forbrug af el, gas og vand
Sengetøj/-linned og håndklæder
Barneseng (skal bestilles)
Wi-Fi

Betales lokalt

Depositum: 300 € (refunderes ved afrejse)
Obligatorisk slutrengøring: 180 €
Mindre husdyr er velkomne, 6 € pr. dag (skal bestilles)
Opvarmning (hvis ønsket): 5 € per time
Pool håndklæder 3 € pr. stk. (hvis ønsket)
Kommunal turistskat

Lej en privat kok i ferieboligen.

Forkæl dig selv og familien med en privat kok i ferieboligen.

Madlavningskursus på ferien.

Tag et italiensk madlavningskursus på ferien og få en bid af Italien med hjem.

Fandt du ikke den rigtige villa?

Se andre Villa i Toscana

Faciliteter

  • Grill
  • Kaffemaskine
  • Køleskab
  • Max. 3 km til (lille) by
  • Mindre hunde tilladt
  • Opvaskemaskine
  • Parkering
  • Pejs
  • Pool
  • Satellit-tv
  • Tennisbane
  • Vaskemaskine
  • Villa med 4 Soveværelser
  • Wi-Fi

Kort

Kalender

Få et skræddersyet tilbud

Vil du hellere have et personligt skræddersyet tilbud ? Udfyld formularen, så vender vi tilbage til dig indenfor 24 timer. Vi baserer tilbuddet på det sted, du kigger på nu. Er du åben for andre muligheder, så skriv gerne i kommentarfeltet.

    Her kan du også bo