Stay LocalStay Local
Glemt kodeord

Vietnam – Halong Bay og Trekking blandt bjergstammer 11 dage

Individuel Vietnam Rundrejse – Halong Bay og Trekking blandt bjergstammer

Turen gennem de betagende områder omkring Sapas højland er en enestående oplevelse der kræver gode trekkingsko, en vis fysisk form samt åbent sind i mødet med kulturen og naturen omkring disse bjergstammer

PRIS PR. person
Fra 6.295,-
PRIS PR. person
Fra 6.295,-
Vietnam
Hanoi
11 dage

Turen gennem de betagende områder omkring Sapas højland er en enestående oplevelse der kræver gode trekkingsko
Derudover en vis fysisk form samt åbent sind i mødet med kulturen og naturen omkring disse bjergstammer. Vi går gennem de smukkeste landskaber og kommer helt tæt på de lokale bjergstammer i løbet af turens første del. Når vi er tilbage i Hanoi, tager vi til Halong Bay for at slappe af og nyde de spektakulære formationer som er så unik for denne fantastiske bugt. Efter Halong Bay slutter turen i Hanoi.

Mødested: Hanoi Lufthavn
Fra
Dkk 6.295,-
Vietnam – Halong Bay og Trekking blandt bjergstammer 11 dage

Dagsprogram

Fold alle ud
Dag 1: Ankomst Hanoi

Ved ankomst til Hanoi, hvor I bliver hentet i lufthavnen og kørt til et centralt beliggende hotel. Hanoi er en af Asiens mest charmerende og romantiske byer. Den er hyggelig og grøn, her er store skyggefulde træer, mange små og store parker samt smukke franske palæer. Især den gamle bydel er charmerende med Hoan Kiem Søen, de smalle stræder og duften af friskbagte baguettes.

Inkluderet
Lufthavnstransfer • Overnatning på centralt beliggende hotel 3* (kontakt os for opgradering af hotel)

Vietnam
Dag 2: Hanoi Til Lao Cai

Dagen er til fri disposition indtil kl 19, hvor vi henter jer og kører jer til togstationen. Her skal I med nattoget til Lao Cai.

Inkluderet
Transport til togstation • Overnatning på nattoget (soft sleeper med Aircondition)

Forplejning
Morgenmad

Togstation i Vietnam
Dag 3: Lao Cai Til Sapa

Når toget ankommer tidligt om morgenen i Lao Cai, henter vi jer og kører jer til Sapa. En tur på ca 35 km som tager omkring en time. Når vi når frem, vil der være rig mulighed for at nyde den fantastiske udsigt over Sapa dalen og udforske det lokale marked. Om eftermiddagen møder I jeres guide, som vil give yderligere information om de næste dages trekkingtur. Herefter går vi til Cat Cat landsbyen, hvor Black H’mong folket bor.

Inkluderet
Transport • Engelsktalende guide • Overnatning på lokalt hotel, Sapa

Cat Hotel Sapa
Dag 4: Sapa – Mong Sen – Ta Phin

Vi forlader Sapa om morgenen og kører til Tac Ko passet. Herfra går vi til Mong Sen landsbyen, hvor H’mong folket bor. Efter frokost trekker vi videre til Ta Phin landsbyen, hvor Red Dao folket bor. Her overnatter vi.

Trekking i dag: 13 km

Inkluderet
Engelsktalende guide • Overnatning i Ta Phin landsbyen

Forplejning
Morgenmad • Frokost • Aftensmad

Sapa, Vietnam
Dag 5: Ta Phin – Ma Tra – Sin Chai

Vi forlader Ta Phin omkring kl 9 og trekker gennem rismarkerne til vi kommer til Ta Phin kirken, som er bygget i 1911. Herefter går vi videre til Ma Tra landsbyen og stopper ved floden for at få frokost. Efter frokost går vi videre til Soui Ho, Bang Hill og Sin Chai landsbyen, hvor vi får aftensmad og overnatter.

Trekking i dag: 15 km

Inkluderet

Engelsktalende guide • Overnatning i Sin Chai

Forplejning

Morgenmad • Frokost • Aftensmad

Sapa, Vietnam
Dag 6: Sin Chai – Cat Cat – Lao Chai – Ta Van

Vi forlader Sin Chai omkring kl 9 og lægger turen forbi Cat Cat vandfaldet. Vi trekker videre til Y Linh, Lao Chai landsbyen og her ser vi Lao Chai kirken. Vi får frokost ved floden. Vi fortsætter vores trekkingtur til Ta Van landsbyen, hvor Zay folket bor og ankommer ca kl 16. Vi får aftensmad i landsbyen og overnatter her.

Trekking i dag: 15 km

Inkluderet
Engelsktalende guide • Overnatning i Ta Van landsbyen

Forplejning
Morgenmad • Frokost • Aftensmad

Kirke i Lao cai
Dag 7: Ta Van – Giang Ta Chai – Ban Ho

Efter morgenmaden, trekker vi gennem bambusjunglen for at besøge Red Zao folket i Giang Ta Chai landsbyen og få frokost her. Fra Giang Ta Chai trekker vi videre til Ban Ho landsbyen, hvor vi får aftensmad og overnatter.

Trekking i dag: 15 km

Inkluderet
Engelsktalende guide • Overnatning i Ban Ho

Forplejning
Morgenmad • Frokost • Aftensmad

Sapa, Vietnam
Dag 8: Ban Ho – Sapa – Hanoi

Efter morgenmaden er der tid til at besøge de lokale i Ban Ho. Derefter trekker vi op ad en kort strækning. På toppen af bakken venter en jeep, som kører os tilbage til Sapa. Der vil være tid til fri disposition i Sapa til at gå rundt og få frokost og aftensmad inden toget kører tilbage til Hanoi.

Trekking i dag: 7 km

Inkluderet
Engelsktalende guide • Transport • Overnatning på nattoget (Soft sleeper med Aircondition)

Forplejning
Morgenmad

Gammel fyr i Vietnam
Dag 9: Hanoi Til Halong Bay

Toget ankommer tidligt om morgenen til Hanoi. I tager selv en taxa til Moonview hotel, hvor vi henter jer omkring kl 8 og kører mod Halong Bay, en tur på ca 3,5 time. Når vi kommer frem, går vi ombord på Fantasea Cruise og får en velkomstdrink og frokost mens båden sejler ud i den smukke bugt. Undervejs vil der være mulighed for at besøge Sung Sot hulen og Loun hulen for at sejle kajak og svømme i det forfriskende vand. Hvis man har flere kræfter i benene og tiden tillader det, er der også mulighed for et kort hike op ad Titop øen for at tage fotos.

I overnatter på båden.

Inkluderet
Transport • Ture som beskrevet • Overnatning på båden

Forplejning
Frokost • Aftensmad

Halong Bay, Vietnam
Dag 10: Halong Bay – Hanoi

Nyd en svømmetur fra morgenstunden inden I får morgenmad på båden. På turen tilbage til fastlandet, kan I endnu en gang beundre det smukke formationer som f.eks. Fighting Cock, Incense Urn, Lonely Dog, Finger og Duck. I får frokost på båden mens den sejler tilbage. Når I kommer i land, kører vi jer tilbage til Hanoi og til jeres hotel.

Inkluderet
Transport • Overnatning på centralt beliggende hotel 3*

Forplejning
Morgenmad • Frokost

Halong Bay, Vietnam
Dag 11: Afrejse Til Lufthavnen

Dagen er til fri disposition, indtil det er tid til, at vi henter jer og kører jer til lufthavnen. Brug f.eks. tiden på at nyde den vietnamesiske mad inden det er tid at rejse videre.

Inkluderet
Lufthavnstransfer

Forplejning
Morgenmad

Det gode køkken i Vietnam
Inkluderet
Transport
  • Transfers
  • Nattog mellem Hanoi og Sapa
  • Overnatning på båd i Halong Bay
Hotel
  • Hotelovernatninger incl morgenmad som specificeret i dag til dag programmet
Måltider
  • Måltider som angivet i dag til dag programmet
Generelt
  • Engelsktalende guide
Ikke inkluderet
Fly
  • Flybilletter retur Danmark-Vietnam
  • Indenrigsflybilletter i Vietnam
Drikkepenge / gebyrer
  • Visum (kun nødvendigt ved ophold i Vietnam over 15 dage)
  • Eventuelle helligdagstillæg på hotellerne
  • Eventuelle turistafgifter på hotellerne
Måltider
  • Måltider og drikkevarer udover dem nævnt i programmet
Generelt
  • Afbestillings-forsikring & Rejseforsikring (valgfrit)
  • Drikkepenge
  • Alt der ikke specifikt er nævnt ovenfor.

Tider & priser

Se ankomstdato, hjemrejsedato og prisen på din drømmerejse

Oplevelser er til for at dele, se hvad vores kunder siger og viser

Gør din rejse uforglemmelig

Villa Ca di Vestro, Toscana

For det første havde huset en helt vidunderlig beliggenhed med den smukkeste udsigt ud over dalen, den lille by, olivenlunde og viadukter i det fjerne. Huset og det store område omkring huset var utroligt velplejet, vedligeholdt og rent.

Store værelser med den flotteste udsigt på 1. sal. Toscansk stil med højt til loftet og udsmykket med flotte skabe og porcelænsopsatser. Ejerne har indrettet alle rummene med stor omhu.

Et meget velfungerende køkken. Masser af potter, pander, glas og køkkenbestik / redskaber. Dejlig stor terrasse med masser af møbler at slænge sig i og nyde udsigten.. Dejligt poolområde – perfekt størrelse pool, som passer til både voksne og børn. Masser af liggestole. Igen var alt i perfekt stand.

Værterne var utroligt venlige (datteren talte godt engelsk), meget hjælpsomme og meget lette at komme i kontakt med.
Som du kan høre, har vi nydt vores to uger i fulde drag. Et sted vi varmt kan anbefale.

Samtidig vil jeg også gerne rose dig og jeres lille specialrejsebureau for super støtte på alle områder – gode rejsetips og altid lette at komme i kontakt med – vi har følt os i gode hænder hele vejen !

Susanne og Niels

Har benyttet Stay Local flere gange. Service og lokalkendskab er i top.

Rigtig god rådgivning – Man mærker tydeligt at de brænder for det.

Lars Blumensaadt

Villa Panorama, Marche

Vi har lejet en villa i Marche gennem Stay-local i sommeren 2022.

Flemming fra Stay-locals råd og vejledning før og under opholdet var meget kompetent og værdsat! Flemming skrev endda til os for at sikre sig at indtjekning i var gået godt!

Jeg vil klart anbefale Stay-local til andre, og vil også benytte dem i forbindelse med fremtidige eventyr

Niclas