Piemonte - vin, bjerge og søer

Find rejse

Piemonte for foodies og romantikere

Er Piemonte Italiens mest oversete perle? Der er mange kandidater til titlen, især i Syditalien, men Piemonte ligger nu af flere årsager rigtig godt i konkurrencen, ikke mindst set med danske øjne. Der er nemlig ikke meget mere end 1200 km fra den danske grænse til Piemonte, altså kortere end til Gardasøen, så det er et oplagt mål for kør-selv-ferie.

Piemonte er også stedet, hvor du kan overnatte på stemningsfulde vingårde midt i de bølgende vinmarker og vågne op til udsigt over vinranker og disede bjerge. Og så er maden i særklasse: elsker du trøfler, cremet risotto og sprød hasselnøddetærte, vil du føle dig hjemme i dette gastronomiske paradis – en sand legeplads for foodies.

Ferieboliger i Piemonte

Pris pr. nat fra
2.677,-

Villa Casa Del Lago – Stresa
Piemonte Italien

Villa Casa del Lago, Piemonte
Villa Casa Del Lago er et hyggeligt feriehus, beliggende nær stranden. I den charmerende villa finder du en fælles gårdhave,
Pris pr. nat fra
3.997,-

Villa Verbano – Arona
Piemonte Italien

Villa Verbano
Med den vidunderlige udsigt over Maggiore søen, befinder Villa Verbano sig på en skråning kun 1 kilometer fra byen Meina.

Rejser til Piemonte

Der er en rigtig god grund til at køre til, eller rettere hjem fra Piemonte. Regionen frembringer nemlig noget af Italiens bedste vin, og hvem vil ikke gerne have et par kasser Barolo eller Barbaresco med hjem? Du skylder også dig selv at smage anden sød mousserende vin end den tarvelige Asti, du kender fra de danske supermarkeder: Prøv en god flaske Moscato d’Asti eller Brachetto d’Aqui, de holder ikke megen alkohol, men smager himmelsk.

Det lokale køkken er i sig selv grund nok til at tage turen fra Danmark. Piemonte er virkelig et paradis for madelskere! Madens varierede indflydelse fra både bjerge og sletter er noget helt andet end det, vi normalt tænker om italiensk mad. Her er simreretter, polenta og smør i højsædet, og det er også i Piemonte, at Slow Food konceptet har sin oprindelse. En af de lokale specialiteter, du nok har smagt er vitello tonnato, tynde skiver af kalvekød med en sauce af mayonnaise, tun, kapers og citron.

Piemonte desuden kendt for sine dejlige trøfler, som generøst bliver revet over både risotto og pastaretter. Den søde tand snydes ikke i Piemonte, som er hjemstedet for Nutella. De voksne bør prøve en af de lokale små producenters udgave, hvor der er brugt de dyre, men ufattelig lækre lokale hasselnødder. Også for de voksne er de fyldte chokolader fra byen Cuneo, de såkaldte cunesi, som er fyldt med romtrøffel.

Aktiviteter i Piemonte

Derfor skal du opleve Piemonte

Men Piemonte er langtfra kun mad og drikke. Naturen er mange steder enestående smuk. Det gælder ikke kun Maggioresøen, som sagtens kan måle sig med den mere kendte nabo, Comosøen, men også bjergene er vidunderlige. Og for foden af bjergene ligger de rullende vinmarker plettet af små middelalderbyer som perler på en snor.

Når det kommer til kultur og historie, kan Piemonte let måle sig med enhver anden del af Italien. Den gamle kongeby Torino er uden diskussion en af Italiens mest seværdige byer, og den besidder en helt anden ophøjet elegance end fx Milano, samtidig med at hverken shoppingmuligheder eller seværdigheder står tilbage for denne.

Piemonte rummer i det hele taget en hel perlerække af smukke gamle byer, hvor man lever et afslappet liv med rolige dagsrytmer: Saluzzo, Cuneo, Alba, Asti, Bra og mange andre er alle en sand lise for sjælen – også selvom man ofte kommer hjem med et par kilo mere på sidebenene.

Regionen er også et godt valg for aktive rejsende. Her kan man vandre i Alperne, cykle gennem vinlandskaberne eller tage på opdagelse i de mange naturparker og skjulte dale. Piemonte er Italiens bedst bevarede hemmelighed – et sted, hvor ro, skønhed og autenticitet stadig hersker.

Rejser til Piemonte

To populære boligtyper i Piemonte

Lej din egen villa i Piemonte

Nyd din ferie uden selskab af andre end din egen familie, inklusive egen privat pool, have, mange værelser og flere badeværelser.

Hotel i Piemonte

Hoteller og Ferielejligheder

For dig, der gerne vil bo lokalt og hyggeligt med flere faciliteter – og samtidig nyde komfort, charme og autentisk stemning.

Hvordan kommer jeg til Piemonte?

Piemonte ligger i det nordvestlige hjørne af Italien og er overraskende let at komme til – både med fly og i bil. Valget afhænger af, hvor meget tid du har, og om du foretrækker friheden ved en kør-selv ferie eller bekvemmeligheden ved at flyve.

Kør-selv ferie til Piemonte

Piemonte er et oplagt mål for kør-selv ferie. Fra den danske grænse er der cirka 1.200 km til regionen – altså kortere end til både Gardasøen og Toscana. Turen kan nemt klares på 12–14 timer, afhængigt af hvor i Danmark du starter. Mange vælger at tage et stop i Tyskland eller Schweiz undervejs og gøre rejsen til en del af oplevelsen.

Fordelene ved at køre selv:

Du rejser i dit eget tempo og kan holde pause, når du vil

Du har plads til at tage vin, olivenolie eller andre lækkerier med hjem

Du er fri til at udforske de små landsbyer og afsides vingårde

Du slipper for biludlejning og ekstra transportudgifter på destinationen

Flyrejse til Piemonte

Vil du hurtigt frem, er fly den mest effektive løsning. Du kan flyve fra flere danske lufthavne til destinationer tæt på Piemonte:

  • Milano Malpensa (MXP) eller Milano Linate (LIN) – ca. 1 times kørsel til Piemonte

  • Torino (TRN) – midt i regionen, men med færre direkte forbindelser

  • Bergamo (BGY) – budgetvenligt valg med flere lavprisruter

Ved ankomst er det en god idé at leje bil, da offentlig transport i landområderne er begrænset.

Uanset om du kører eller flyver, venter der dig en autentisk og smagfuld ferie i hjertet af Norditalien – med vinmarker, trøfler og udsigter, du sent vil glemme.

Nyttige links til din forberedelse af turen til Italien

ENIT – det italienske statslige turistbureau
Rejsevejledninger fra UM – Udenrigsministeriets officielle rejsevejledninger til Italien