Bilferie til Italien
Mærk friheden på en kør selv ferie til Italien
Hvor vil du gerne hen?
Kør selv til Toscana, Marche og alle de andre steder
Kør-selv ferie er den ubetingede frihed.
Hvad enten du flyver og lejer en bil til din kør-selv ferie, eller om du tager bilen med til Italien, er op til dig. Stay Local har forslag til din kør selv bilferie
En Kør-selv ferie i Italien er din egen ferie
Hos Stay Local har vi stor erfaring med at planlægge individuelle ferier, og nedenfor kommer en række gode råd og tips til din kør-selv-ferie i Italien.
Italien har i årtier været kendt for at være perfekt til bilferie – og hver generation bliver lige forelsket i kulturen, sproget, maden og ikke mindst naturen. Med et landskab så varieret som det italienske, er det helt oplagt at vælge friheden ved kør-selv-ferie. Her kan du nemlig frit vælge mellem badeferie, de storslåede naturparker, gamle krogede byer eller autentisk ferie på en lokal bondegård.
De italienske regioner har hver deres charme og du kan sagtens kombinere et par stykker af dem. Vejene er gode og afstandene er overkommelige, så uanset om du planlægger bilferie på budget eller om det er kør-selv ferie med børn, så giver bilen dig friheden til selv at beslutte dine destinationer.
Skal du sidde på Agriturismo il Pozzo ved Capolona i Toscana til sommer?
Gode råd til bilferie i Italien
Skal jeg køre i min egen fra Danmark eller leje en bil i Italien?
Der er fordele og ulemper ved begge dele hvis du vil på bilferie i Italien.
Fordelen ved at tage din egen bil med er, at du kan pakke det hele hjemmefra og turen igennem Europa kan være en ferie i sig selv. Du bestemmer også selv tempoet.
Den tredje fordel er at det er tilladt for udenlandske biler at besøge nogle af de italienske øer, mens de lokale lejede biler må blive hjemme.
Ulempen siger næsten sig selv: Der er langt til Italien og der kan være kø på de tyske motorveje om sommeren. Så du skal afveje om det er i orden, at en del af din sommerferie kommer til at foregå med transport udenfor Italien. Derudover er det værd at bemærke, at hvis du rejser med børn kan det være en lang tur set fra bagsædet, især hvis de har tendens til køresyge.
Du sparer altså tid hvis du lader din kør-det-selv ferie i Italien starte i lufthavnen, så vil du gerne nå mest muligt på kortest mulig tid, så er det helt klart en fordel at flyve til Italien og så leje bilen der.
Hvis du overvejer at leje bilen i Italien, så har vi priser og en guide til hvad du skal være opmærksom på ved billeje i udlandet.
Agriturismo La Crosticcia – Castiglion Fiorentino (udgået) Toscana Italien
Økologisk gård med stor produktion af vin, frugt og grøntsager. Tre lejligheder med aircondition, pool samt kort gåtur til spisesteder og supermarked
Hvor skal jeg tage hen på bilferie i Italien?
Det er ikke noget let spørgsmål! Det afhænger af en hel række af faktorer som for eksempel hvor lang tid din ferie varer, hvor mange I skal rejse sammen, om I har lyst til at have et fast sted som base under hele ferien eller om du gerne vil blande destinationerne. Du skal også overveje hvor aktive I har lyst til at være, især hvis det er i de varme sommermåneder, og om der skal lægges tid ind til rejsefrie dage hvor der kan dases på en liggestol.
Hvis det er første gang du skal på kørselv ferie i Italien er det helt oplagt at se på en af de mest kendte destinationer som Toscana. Når du ser billeder af italienske landsbyer gemt i disen bag bløde bakker, så er næsten helt sikkert her billedet er taget. Du kan læse meget mere om vores passion for Toscana i vores blog-indlæg om det autentiske Toscana eller på vores mange Toscana sider.
Hvis du allerede har besøgt Toscana men gerne vil på bilferie et andet sted i Italien, så er Sicilien en mulighed (med lejebil) eller det lidt mere ukendte Marche, tæt på Toscana. Begge regioner er perfekte hvis du vil kombinere smuk natur, fantastisk mad, vin og ikke mindst italiensk is med et par dages badeferie. Vandet er lunt og krystalklart begge steder!
Agriturismo Baglio San Nicola – Naro Sicilien Italien
Hvis du er på udkig efter en ferie på det ægte Sicilien, langt fra turisthorderne i Taormina og Cefalu, så er den sydvestlige del af øen og Baglio San Nicola et rigtigt godt stop på vejen.
Hvor skal jeg bo på min kør-selv-ferie i Italien?
Der er mange muligheder for skønne autentiske perler, men for dem alle gælder der én regel: Hvis du rejser i højsæsonen så skal du bestille overnatning på forhånd!
Fordelen ved bilferie er selvfølgelig at du har mulighed for at have base flere forskellige steder undervejs. Vi anbefaler dog at du bliver nogle nætter hver sted, så du ikke skal bruge ferien på at pakke ud og ned hver eneste dag. Vi elsker selv de ”skæve ferier” hvor man ikke bor på store hotelkæder, men i stedet på de lokale steder som italienerne selv foretrækker. Vi tilbyder både gode ferielejligheder, mindre hoteller, villaer til den store familie og hyggelige agriturismos (bed & breakfast på landet) – så fortæl os hvad du drømmer om, og så sørger vi for at finde de steder der passer bedst til dig og dit rejseselskab!
Kan man få all-inclusive på en bilferie i Italien?
Ja, det kan man faktisk godt! All-inclusive og kør-selv-ferie kan sagtens kombineres. De skønne agriturismos tilbyder ofte ”mammas madlavning” om aftenen, udover en lækker morgenmad selvfølgelig. Du skal bare selv klare frokosten. Nogle af stederne kan du endda kombinere all-inclusive med dit eget køkken. Husk at fortælle os det på forhånd, hvis du gerne vil have aftensmaden med. Agriturismo il Pozzo er bare ét af de skønne gamle gårde du kan bo på, og hvor du får helt fantastisk mad og også selv kan kokkerere på grillen.
Bilferie i Italien er mange ting, og du har sikkert din helt egen drøm. Vi kan hjælpe dig med at skræddersy netop den ferie du drømmer om – så den passer både til dig og de andre du rejser med.
Kontakt os gerne for at få endnu flere gode råd til din kør-selv-ferie i Italien!
Populære steder i Toscana til din Kør Selv Ferie
Agriturismo Ristoro del Cavaliere – Piazza al Serchio
Toscana Italien
Toscanas mest autentiske og hjertevarme agriturismo. Glæd dig til modtagelsen, maden, udsigten ... og at komme igen og igen og igen
Agriturismo La Coppa – Asciano
Toscana Italien
Familien råder over 5 ferielejligheder og stedet og området er helt perfekt til dog der søger fred og ro. Nuvel,
Agriturismo Casa al Bosco – Volterra
Toscana Italien
Pragtfuld lille agriturismo med tre autentiske lejligheder til fornuftige penge
Agriturismo Baccoleno – Asciano
Toscana Italien
Toscana er kendt for billedskønne panoramaer, men sjældent er det så flot som her. De lækre lejligheder med aircondition, wi-fi og opvaskemaskine ligger her i ophøjet fredfyldte omgivelser