Familie- og Generationsferie i Italien
Hvor vil du gerne hen?
Saml familien til den bedste ferie i Italien
Der er noget helt særligt ved at samle flere generationer under ét tag. Bedsteforældre, forældre og børnebørn – alle med hver deres tempo, men fælles om de samme minder. En generationsferie handler ikke om, at alle skal lave det samme hele dagen. Det handler om at have en base, hvor I kan mødes til den lange frokost i skyggen, hvor børnene kan plaske i poolen, mens bedstefar læser avis, og hvor aftenen ender med et glas vin på terrassen, mens solen går ned over de bølgende vinmarker.
Hos Stay Local har vi i mange år hjulpet familier og vennepar med at finde en villa eller et agriturismo, der fungerer for hele familien – med gode fællesområder, plads til at trække sig tilbage og det rette antal værelser og badeværelser. For når mange skal afsted sammen, er det ikke kun antallet af senge, der tæller. Boligen skal også passe til forskellige aldre, behov og ferievaner.
De bedste regioner til familie- og generationsferie
Generationsferie i Toscana
Toscana er bølgende bakker, vinmarker og middelalderbyer, og så er her mange store velegnede villaer til den store familieferie.
Generationsferie på Sicilien
Sicilien er det perfekte sted til generationsferien med noget for alle. Kultur, badeferie, historie, shopping, natur og mad.
Generationsferie i Umbrien
Elsker du Toscana, skal du prøve naboen Umbrien med grønne bakker, historiske byer og en ægte italiensk atmosfære.
Generationsferie i Marche
Oplev Italien med få turister, smukke landskaber og hyggelige landsbyer. Her får du ofte lidt mere plads og lidt mere ro.
Generationsferie i Apulien
Det sydlige Italien har sin helt egen charme. Her er ro, god plads og sæsonen strækker sig langt ind i efteråret.
Generationsferie i Piemonte
Vin, gastronomi og elegante byer omgivet af vinmarker og alpetoppe. Et oplagt valg for livsnydere og madelskere.
Hvorfor er generationsferie blevet så populært?
Generationsferie, den store familieferie, flergenerationsferie – kært barn har mange navne. Det er en ferieform, der for alvor fået vind i sejlene de seneste år. Ofte er det bedsteforældre, der vælger at invitere hele familien og betaler hele eller store dele af ferien. Hvis udgifterne deles, er det stadig en økonomisk fordel for mange familier at dele en stor villa i stedet for at booke flere separate hotelværelser.
For mange familier er ferien en af de få gange om året, hvor der virkelig er tid til at være sammen. Uden madpakker, aftaler og en hverdag, der skal gå op. På en generationsferie får bedsteforældre, forældre og børn flere dage sammen – samtidig med at der er plads til at holde ferie i hver sit tempo. Og ikke mindst giver det børnebørnene mulighed for at skabe minder med deres bedsteforældre – minder, som ofte bliver nogle af de kæreste, man har.
Vi oplever en stigning i familier, der leder efter boliger med plads til tre generationer. Italien egner sig rigtig godt til netop den type ferie, for her er rigtig mange af den type villaer. Og så foregår meget af dagen omkring poolen, terrassen og måltiderne – steder, hvor familien helt naturligt samles
Sådan finder du den rette bolig til en generationsferie
Når flere generationer skal bo sammen, er boligen selve fundamentet for en vellykket ferie. Der er en række ting, det er værd at overveje, inden du booker.
Hvorfor vælge Stay Local til jeres generationsferie?
Vi har specialiseret os i at finde de boliger i Italien, som virkelig egner sig til store familier på tværs af generationer. Vi kender vores villaer og agriturismoer indgående – ofte har vi selv besøgt stederne og talt med ejerne. Det betyder, at vi kan give jer et ærligt billede af, hvad boligen kan tilbyde, og hjælpe jer med at finde det sted, der passer bedst til netop jeres familie – uanset om I er seks eller tyve personer.
Vi hjælper også gerne med de praktiske detaljer undervejs: fra ekstra service som rengøring midt i opholdet til anbefalinger af restauranter, der kan tage imod en stor familie, eller en privat kok, der kan lave en fælles middag en af aftenerne.
Fortæl os om jeres familie, og hvad I drømmer om, så finder vi den perfekte ramme om jeres generationsferie i Italien.



Sådan finder du den rette bolig til en generationsferie
Når flere generationer skal bo sammen, er boligen selve fundamentet for en vellykket ferie. Der er en række ting, det er værd at overveje, inden du booker.
Plads til alle, og plads til at trække sig tilbage
En god generationsferie-bolig har nok soveværelser og badeværelser til, at alle kan have deres eget rum. Det er rart at kunne trække sig tilbage til et roligt hjørne, når man har brug for en lur eller bare lidt ro fra børnebørnenes energi. Mange af vores villaer har desuden en selvstændig lejlighed eller et hus i tilknytning til hovedbygningen. Det er helt perfekt til bedsteforældrene, der gerne vil have deres eget lille domæne, men stadig være tæt på resten af familien.
Fælles rum, hvor familien naturligt mødes
Lige så vigtigt som privatlivet er de fælles rum. Et stort spisebord under en pergola, et rummeligt køkken, hvor flere kan hjælpes ad med aftensmaden, og en pool eller terrasse, hvor alle aldre kan hygge sammen. Det er her i de afslappede timer, hvor familien bare er sammen at de bedste feriestunder ofte opstår.
Tilgængelighed og komfort til alle aldre
Rejser I med både små børnebørn og ældre familiemedlemmer, er det værd at tænke på praktiske detaljer som trapper, afstand til poolen, og om denne er indhegnet, skygge på terrassen og køretid til nærmeste indkøbsmuligheder og læge. Fortæl os altid, hvem der rejser med, og hvilke særlige hensyn der skal tages, så vi sammen kan finde den bolig, der passer bedst til netop jer.



De bedste regioner til en generationsferie i Italien
Generationsferie i Toscana
Toscana er det klassiske valg til en ferie med hele familien – og med god grund. Her finder I det bølgende landskab, vinmarkerne og de små middelalderbyer, som mange forbinder med Italien. Regionen har samtidig et stort udvalg af rummelige villaer og agriturismoer med plads til 10–20 personer, privat pool, gode fællesområder og lange borde på terrassen.
Generationsferie i Umbrien
Umbrien minder på mange måder om Toscana, men tempoet er ofte lidt roligere, og der er færre turister. Her bor I mellem grønne bakker, olivenlunde og stemningsfulde byer som Assisi, Spello og Perugia. Regionen er især et godt valg, hvis I ønsker en stor villa med masser af plads omkring jer og mulighed for både afslapning og udflugter.
Generationsferie i Marche
Marche er stadig en af Italiens bedst bevarede hemmeligheder. Landskabet er grønt og kuperet, tempoet roligt, og samtidig er der ikke langt til strandene langs Adriaterhavet. Det gør Marche oplagt til familier, hvor nogle foretrækker pool og landlig idyl, mens andre gerne vil bruge ferien ved havet.
Generationsferie i Apulien
Apulien er et godt valg, hvis familien drømmer om sol, strand og syditaliensk stemning. Her kan I bo i en stor villa eller en klassisk masseria omgivet af oliventræer og stadig have kort afstand til både havet og hyggelige byer som Ostuni, Monopoli og Alberobello. Mange boliger har store udeområder og private pools, så en stor del af ferien nemt kan tilbringes hjemme ved villaen. Her er sæsonen også længere, så en varm og solrig efterårsferie er bestemt en mulighed i Apulien.
Generationsferie ved Gardasøen
Gardasøen er populær blandt familier med flere generationer, fordi der er noget at lave for både børn og voksne. I kan bade og sejle på søen, tage på vandreture eller besøge hyggelige byer som Sirmione og Malcesine. Afstandene er forholdsvis korte, og området er derfor også godt til familier, der gerne vil kombinere afslappende dage med forskellige udflugter.
Generationsferie på Sicilien og Amalfikysten
Hvis familien gerne vil kombinere badeferie med italiensk mad, kultur og oplevelser, er Sicilien og Amalfikysten værd at se nærmere på. Sicilien byder på god plads, skønne strande og mange muligheder for udflugter, mens Amalfikysten især lokker med dramatiske kystlandskaber og stemningsfulde byer. Vær dog opmærksom på, at stejle veje og mange trapper kan have betydning, hvis mindre børn eller familiemedlemmer med begrænset mobilitet skal med.
Populære villaer til generationsferie
1.396,-
Villa Ca di Vestro – San Giustino Valdarno
Toscana Italien
7.227,-
Villa Cellini – Pisa
Toscana Italien
3.964,-
Villa degli Olivi – Castiglion Fiorentino*
Toscana Italien
Villa Delle Rose – Vallefoglia, Marche
Marche Italien
3.227,-
Villa Infinito – Sinalunga*
Toscana Italien
4.044,-
Villa Leopoldina – Arezzo
Toscana Italien
4.947,-
Villa Maiani – Mazara del Vallo
Sicilien Italien
Villa Mira – Carovigno (udgået)
Apulien Italien
3.635,-
Villa Le Sorbe – Caronia
Sicilien Italien
Ofte stillede spørgsmål om generationsferie i Italien
Hvad er en generationsferie?
En generationsferie er en ferie, hvor flere generationer af samme familie – typisk bedsteforældre, forældre og børn – rejser sammen og bor under samme tag. Formålet er at skabe fælles tid og minder på tværs af generationerne, samtidig med at der er plads til, at hver generation kan følge sit eget tempo.
Hvor mange personer skal en villa til generationsferie kunne rumme?
Det afhænger helt af jeres familie. Vi har boliger til alt fra 6-8 personer og op til store villaer, der kan huse 16-20 personer eller flere. Fortæl os antallet af voksne og børn samt eventuelle ønsker til antal soveværelser og badeværelser, så finder vi de bedste muligheder.
Hvornår skal vi booke vores generationsferie?
Vi anbefaler, at I booker i god tid – gerne allerede i efteråret eller vinteren før sommerferien. De største og mest populære villaer med plads til flere generationer er ofte udsolgt tidligt, især i skolernes sommerferie.
Hvilken region er bedst til en generationsferie i Italien?
Toscana er et klassisk og meget populært valg med sine bløde bakker og charmerende byer. Umbrien 0g Marche tilbyder samme skønhed, men med færre turister. Gardasøen er ideel, hvis I ønsker kort afstand mellem aktiviteterne, mens Sicilien, Apulien og Amalfikysten passer godt til familier, der drømmer om badeferie kombineret med kultur og mad.
Er det billigere at holde generationsferie sammen frem for hver for sig?
Ofte ja. Når I deler en stor villa mellem flere husstande, bliver prisen pr. person typisk lavere, end hvis hver familie skulle booke separate hotelværelser eller lejligheder. Samtidig sparer I penge på fælles måltider, når I selv kan lave mad i et stort køkken.
Hvad skal vi være opmærksomme på, hvis der er små børn og ældre familiemedlemmer med?
Det er en god idé at overveje trapper, afstand til poolen, indhegning af poolen, skygge på terrassen og nærhed til indkøb og læge. Fortæl os altid om jeres familiesammensætning, så vi kan pege på boliger, der er praktiske og trygge for alle aldre.
Kan I hjælpe med aktiviteter og oplevelser under opholdet?
Ja, vi hjælper gerne med anbefalinger til vinsmagninger, madlavningskurser, udflugter og restauranter, der passer til store familiegrupper. Måske vil I have en privat kok ud og tilberede en rigtig italiensk middag for jer. Fortæl os, hvad I drømmer om, så sætter vi jer i kontakt med de rigtige lokale oplevelser.
Kan man leje en privat kok til en aften under generationsferien?
Mange af vores villaer og agriturismoer tilbyder muligheden for at booke en privat kok eller en fælles middag med lokale specialiteter. Det er en skøn måde at samle hele familien på tværs af generationer uden at nogen skal stå i køkkenet hele aftenen.
Skal vi leje bil til vores generationsferie?
Det er klart noget vi anbefaler. Mange af vores boliger ligger på landet, og selvom nogle ligger i gåafstand til en mindre by, vil man hurtigt opleve behovet for at kunne komme rundt. Det kan være på udflugter, større indkøb og oplevelser. Hvis man er stædig, kan man visse steder godt komme frem med det offentlige og gå eller tage taxi resten af vejen, men så skal man virkelig også ville det.
Et tip: Er I mange, kan det ofte betale sig at leje flere mindre biler frem for én stor. Det giver også en større frihed til at dele sig op.
Nyttige links til din forberedelse af turen til Italien
ENIT – det italienske statslige turistbureau
Visit Tuscany – den officielle turistorganisation i Toscana
Turisme Marche – den officielle turistorganisation i regionen Marche
Rejsevejledninger fra UM – Udenrigsministeriets officielle rejsevejledninger til Italien





