Rejser og ferie i Umbrien

Umbrien - Italiens grønne hjerte

Find rejse

I Umbrien mærker du det ægte lokale liv

Umbrien er Italiens grønne region der har alt fra nationalparker fuld af vilde blomster, bjerge og bølgende bakker til den smukke Trasimenosø, utallige middelalderbyer og to fantastiske festivaller med blomster og chokolade.

Umbrien kaldes også Toscanas lillesøster, og landskabet minder også mange steder om den populære region. I Umbrien har du bare det hele lidt mere for dig selv, og det er nemmere at opleve det lokale liv, som udspiller sig på de små torve i landsbyerne.

Umbrien (Umbria på italiensk) ligger godt gemt i midten af den italienske støvle. Den kaldes Italiens grønne hjerte på grund af den frodige jord. Det er en af de få provinser i Italien der ikke har en kystlinje, men vand er her masser af i form a floder og søer.

I Umbrien er du lige midt mellem Firenze og Rom, så du kan sagtens kombinere en ferie her med nogle af storbyerne. Umbrien har da også sine egne smukke byer som Assisi, Orvieto og Perugia. Det er også nemt at besøge naboregionerne Toscana og Marche og mange af vores ferieboliger ligger da også på grænsen til Toscana.

Lige meget hvad, du vælger at lave i Umbrien, skal du give dig tid til at nyde det afslappede tempo – sæt dig på en café og se det lokale italienske liv udfolde sig…

Ferieboliger i Umbrien

Pris pr. nat fra
1.274,-

Villa Monte del Lago – Magione
Umbrien Italien

Italiensk landlig charme til den store familie Villa Monte del Lago er en charmerende gammel gård beliggende på en skråning
Pris pr. nat fra
1.312,-

Villa Casabassa – Orvieto
Umbrien Italien

Fra Orvieto, den charmerende by bygget på en majestætisk tuffklint, tager det kun 5 minutter i bil at nå Villa

Elsker du Italien, vil du elske at holde ferie i Umbrien

Umbrien er for dig, der elsker det lokale Italien – dig, der gerne vil besøge de steder, hvor tempoet er lidt lavere, og hvor du ikke skal dele oplevelserne med alt for mange andre. Her handler det om små byer, hvor livet leves på torvet, hvor duften af nybagt brød sniger sig ud fra de lokale bagerier, og hvor dagene går i et roligere tempo. Og netop her i Umbrien har du fundet det perfekte sted: en lille grøn perle, der stadig føles som en velbevaret hemmelighed, og som bare venter på at blive opdaget.

I Umbrien finder du bølgende, grønne bakker, olivenlunde og vinmarker, der strækker sig så langt øjet rækker, samt en frodig natur, der inviterer til både afslapning og oplevelser. Samtidig er regionen mindre turistet end naboregionen Toscana, hvilket giver en mere autentisk og nærværende oplevelse af Italien. Det er også her, du kan glæde dig til det umbriske køkken, hvor enkle, lokale råvarer er i centrum – tænk rustikke retter med masser af trøfler, håndlavet pasta og fyldige vine. Og som prikken over i’et er Umbrien også kendt for sin chokolade, så der er rig mulighed for at forkæle den søde tand undervejs.

Marmore-vandfaldet i Umbrien

To populære boligtyper i Umbrien

Villa i Umbrien

Egen villa i Umbrien

Nyd din ferie i en privat villa med pool og god plads omkring jer – perfekt til familieferien.

Agriturismo i Umbrien

Agriturismo i Umbrien

Bo på et hyggeligt agriturismo med restaurant, pool og skønne omgivelser.

De mange spændende byer i Umbrien

Der er naturligvis mange skønne byer i Umbrien, hver med sin egen stemning og historie. Her er nogle af de vigtigste at fremhæve:

Assisi

Assisi er en af regionens mest besøgte byer, og selvom den til tider tiltrækker mange pilgrimme og besøgende, er den uden tvivl et stop værd. Hvis du vælger at overnatte, får du en helt særlig oplevelse, når byen falder til ro morgen og aften. Her kan du udforske bjergskråningerne, hvor Francis of Assisi siges at have haft sine visioner, og besøge den imponerende Basilica of San Francesco d’Assisi med sine enestående fresker og helgenens grav.

Orvieto

Orvieto troner dramatisk på toppen af en tufstensklippe og byder på en af Italiens mest spektakulære domkirker, Katedralen i Orvieto, der stammer fra 1200-tallet. Under byen gemmer sig et fascinerende netværk af underjordiske gange og huler, som vidner om områdets lange historie og giver et helt andet perspektiv på byen.

Perugia

Perugia, regionens livlige hovedstad, kombinerer historie med en ung og energisk atmosfære. Byen er især kendt for sin årlige Eurochocolate, hvor gaderne fyldes med chokoladeelskere fra hele verden – og duften af kakao hænger i luften. Det er også her, den berømte chokoladeproducent Perugina har sit hjem.

De mindre perler

Byer som Spello, Todi, Gubbio og Montefalco er måske ikke lige så kendte som Firenze eller Pisa – men det er netop en del af deres charme. Her finder du blomsterfyldte gader, stille piazzaer og en autenticitet, som er svær at finde i de større turistbyer

I mange af Umbriens byer går sightseeing hånd i hånd med livets naturlige tempo. Her er ikke nødvendigvis en lang liste af “must-sees”, der skal krydses af, hvilket netop er pointen. I stedet kan du opleve det ægte italienske tempo og for eksempel starte morgenen med en espresso på torvet, gå på opdagelse i små gyder uden et egentligt mål og slutte dagen med et godt måltid og et glas lokal vin. Det er denne ro, nærhed og ægthed, der gør Umbrien til noget helt særligt.

Nationalparken Monti Sibillini

Monti Sibillini National Park ligger på grænsen mellem Umbrien og Marche og bliver ofte overset til fordel for regionens bølgende bakker og historiske byer. Men netop her gemmer sig en af de mest spektakulære naturoplevelser i det centrale Italien – og et sted, der i den grad er værd at prioritere.

Parken er præget af dramatiske bjerglandskaber, åbne sletter og dybe dale, og især om foråret forvandles området til et sandt farveeventyr. Fra maj til begyndelsen af juli blomstrer sletterne omkring bl.a. Castelluccio di Norcia i et imponerende syn, hvor valmuer, kornblomster og vilde urter skaber et farvetæppe, der næsten virker uvirkeligt. Faktisk findes der omkring 1.800 forskellige plantearter i området, hvilket gør det til et af de mest biodiversitetsrige steder i Italien.

Selvom området i dag er fredet natur, ligger der stadig små, charmerende landsbyer spredt rundt i landskabet – steder, hvor tiden synes at stå stille, og hvor du kan få et indblik i det lokale liv, som det har været levet i generationer. Det giver en særlig kontrast mellem den vilde natur og den menneskelige historie, der stadig er til stede.

Dyrelivet er lige så rigt som plantelivet. Især rovfugle trives her og svæver ofte over bjergtoppene, mens andre vilde dyr lever skjult i de mere utilgængelige områder. Det gør parken ideel til både vandreture og naturoplevelser i roligt tempo. Parkér bilen, snør vandreskoene, og begiv dig ud i landskabet!

Monti Sibillini i Umbrien
Monti Sibillini i Umbrien
Den lille by Castelluccio i Monti Sibillini i Umbrien

Badeferie ved Trasimenosøen

Badeferie kan du også sagtens komme på i Umbrien. Selvom regionen (som den eneste i Italien) ikke har nogen kystlinje, bliver det mere end opvejet af Trasimenosøen – Italiens fjerde største sø, smukt beliggende på grænsen til Toscana

Her leves badelivet i fulde drag, og langs søens bredder finder du en række indbydende strande med solsenge, små caféer og afslappet feriestemning. Atmosfæren er uformel og lokal, og det er et sted, hvor både italienere og turister nyder de lange, varme sommerdage. Vandtemperaturen kan snige sig op på 26–27 grader i højsommeren, så det er perfekt til en lun, men stadig forfriskende dukkert.

Er du mere til en aktiv ferie, er Trasimenosøen også ideel. Du kan leje en båd og opleve søen fra vandsiden, tage færgen ud til de små øer eller hoppe på cyklen og følge den cirka 60 kilometer lange rute rundt om søen. Undervejs passerer du hyggelige byer som Castiglione del Lago, hvor du kan holde pauser med udsigt over vandet og nyde et glas vin eller en god frokost.

Mest populære seværdighed: Assisi

Assisi er uden tvivl Umbriens mest berømte middelalderby og står på UNESCO’s verdensarvsliste. Byen er overskuelig og kan sagtens opleves på en enkelt dag, men den gør sig også godt i et langsommere tempo, hvor du virkelig kan nyde stemningen og detaljerne i den smukke, lyse stenarkitektur.

Assisi er især kendt som fødestedet for Frans af Assisi, grundlæggeren af fransiskanerordenen. Byens absolutte højdepunkt er Basilica of San Francesco d’Assisi, som sammen med det tilhørende kloster er opført til hans ære. Her kan du opleve nogle af Italiens fineste fresker og kunstværker, der tilsammen fortæller historien om helgenens liv.

Byen ligger dramatisk placeret på en bjergside med en fantastisk udsigt over dalen nedenfor. Det betyder også, at du får brug for gode travesko – til gengæld bliver du belønnet med små pladser og udsigtspunkter, hvor det er oplagt at tage en pause. Find en bænk eller en café, bestil en italiensk is, og nyd udsigten over det umbriske landskab.

Praktisk set er det værd at vide, at de største parkeringspladser ligger ved foden af byen. Selve centrum er nemlig lukket for almindelig trafik, medmindre du har et specifikt ærinde. Herfra kan du enten tage en af de gratis shuttlebusser eller benytte de moderne rulletrapper, der fører dig op mod byporten – en nem og lidt anderledes start på dit besøg i denne historiske perle.

Umbriens festivaler – chokolade og blomster

Umbrien byder på en række særlige oplevelser året rundt, og især regionens festivaler er værd at planlægge sin rejse efter.

I den smukke, lyserøde by Spello afholdes der hvert forår en helt særlig blomsterfestival. Le Infiorate finder sted hvert år den niende weekend efter påske, hvor byens gader forvandles til farverige kunstværker. Her dækkes fortove og stræder af tusindvis af blomster, som lokale kunstnere bruger til at skabe detaljerede billeder og mønstre – et imponerende syn, der tiltrækker besøgende fra nær og fjern.

Spello er dog ikke kun et besøg værd under festivalen. Byens rosarøde mursten, smalle gyder og blomsterpyntede facader gør den til en af Umbriens mest fotogene byer – især ved solopgang og solnedgang, hvor lyset fremhæver de varme farver.

Kan man købe chokolade i Umbrien?

Hvis du elsker chokolade, er der en ekstra god grund til at besøge Umbriens hovedstad Perugia i oktober. Her afholdes den berømte chokoladefestival Eurochocolate, hvor hele byen emmer af kakao og søde fristelser. Du kan smage dig gennem et hav af forskellige varianter – fra klassiske specialiteter til mere kreative og overraskende opfindelser. Måske frister en chokoladekebab?

Umbrien rummer et væld af oplevelser i et område, hvor livet leves i et mere roligt tempo, og hvor du får et autentisk indblik i italienernes hverdag. Regionen er derfor oplagt for dig, der allerede har besøgt de klassiske destinationer i Italien og nu søger noget nyt med sin egen unikke charme. Samtidig gør Umbriens centrale placering det nemt at kombinere rejsen med besøg i både Toscana og Marche, hvis du vil opleve endnu mere af det centrale Italien.

Aktiviteter i Umbrien

Hvor skal man bo i Umbrien?

I Umbrien finder du – ligesom i naboregionerne – et bredt udvalg af overnatningsmuligheder, uanset om du er til luksus, charme eller noget midt imellem. Men hvis du virkelig vil opleve det autentiske Italien, er der især to oplagte valg: agriturismo eller din egen private villa.

En agriturismo er typisk en vingård eller landbrugsejendom, hvor der produceres lokale varer som vin, olivenolie og grøntsager. Her bor du ofte midt i naturen med udsigt over vinmarker og olivenlunde, og mange steder drives af familier, der har boet der i generationer. Ofte er der en lille restaurant tilknyttet, hvor der serveres hjemmelavet mad baseret på gårdens egne råvarer – både for gæster og lokale. Det giver en helt særlig stemning og mulighed for at komme tæt på det lokale liv.

Foretrækker du mere privatliv, kan en villa være det perfekte valg. Her får du din egen base, ofte med pool og god plads, hvilket gør det ideelt for familier eller venner, der rejser sammen. Samtidig giver det frihed til selv at planlægge dagene og udforske området i dit eget tempo.

Når det kommer til, hvor i Umbrien du skal bo, afhænger det lidt af, hvad du gerne vil opleve. Området omkring Perugia er et godt udgangspunkt, hvis du vil kombinere byliv med nem adgang til resten af regionen. Herfra er det let at tage på dagsture til både Assisi, Spello og Trasimenosøen.

Drømmer du om klassiske, grønne landskaber og vinmarker, er området omkring Montefalco og Bevagna oplagt. Her finder du mange agriturismoer med fantastisk udsigt og kort afstand til små middelalderbyer. Det er også et godt valg for mad- og vinelskere.

Hvis du vil være tæt på natur og lidt væk fra det hele, kan du kigge mod den sydøstlige del af Umbrien omkring Norcia og Monti Sibillini. Her er landskabet mere råt og bjergrigt, og området egner sig perfekt til vandreture og naturoplevelser.

Ved Trasimenosøen finder du en mere afslappet ferieform med mulighed for badning og aktiviteter ved vandet. Byer som Castiglione del Lago er ideelle, hvis du vil kombinere afslapning med små udflugter i området.

Endelig er området omkring Orvieto i den sydlige del af Umbrien perfekt, hvis du også vil kombinere din ferie med besøg i Toscana eller tage en smuttur til Rom. Her får du dramatiske landskaber, vinområder og en lidt mere rolig stemning end i de mest besøgte dele af regionen.

Har du spørgsmål, så ring, chat eller mail gerne til os. Vi er klar til at finde den bedste rejse til Umbrien til dig.

Ferieboliger i Umbrien

Pris pr. nat fra
1.274,-

Villa Monte del Lago – Magione
Umbrien Italien

Italiensk landlig charme til den store familie Villa Monte del Lago er en charmerende gammel gård beliggende på en skråning
Pris pr. nat fra
1.312,-

Villa Casabassa – Orvieto
Umbrien Italien

Fra Orvieto, den charmerende by bygget på en majestætisk tuffklint, tager det kun 5 minutter i bil at nå Villa

Hvordan kommer man til Umbrien?

Der er ingen større internationale lufthavne i Umbrien med direkte forbindelse til Danmark, så du skal typisk flyve til en af de nærliggende regioner og fortsætte derfra.

Den mest oplagte løsning er at flyve til Rom, hvor der er mange direkte afgange fra Danmark, og hvor priserne ofte er mere fordelagtige. Herfra tager det cirka 2–3 timer at køre til Umbrien, afhængigt af hvor i regionen du skal hen. Alternativt kan du tage toget, da der er gode forbindelser fra Rom til flere af Umbriens byer.

Du kan også flyve til Firenze i Toscana. Der er færre direkte fly og ofte lidt højere priser, men til gengæld ligger Firenze tættere på det nordlige Umbrien. Herfra er der cirka 1,5–2 timers kørsel til områder som Trasimenosøen og Perugia.

En tredje mulighed er Bologna, som ofte har gode flyforbindelser og konkurrencedygtige priser. Herfra kan du nå Umbrien på et par timer i bil, og ruten går gennem nogle smukke landskaber undervejs.

Uanset hvilken lufthavn du vælger, er det en god idé at leje bil, hvis du vil opleve Umbrien fuldt ud. Regionen er kendt for sine små byer, naturoplevelser og landlige omgivelser, som er svære at nå med offentlig transport alene. Du kan leje bil i både Rom, Firenze og Bologna lufthavn, hvilket giver dig frihed til at udforske området i dit eget tempo.

Du kan leje biler i både Firenze, Bologna og i Roms lufthavne. Find din billeje her.

Nyttige links til din forberedelse af turen til Italien

ENIT – det italienske statslige turistbureau
Umbria Tourism – den officielle turistorganisation i Umbrien
Rejsevejledninger fra UM – Udenrigsministeriets officielle rejsevejledninger til Italien