Stay LocalStay Local
Glemt kodeord

Apuliens højdepunkter

Apuliens højdepunkter, 8 dage

pris pr. person
Fra 19595,-
pris pr. person
Fra 19595,-
Inkluderede måltider
Morgenmad
Ophold
3* Hoteller
Varighed
8 dage / 7 nætter
Transport
Bus, Tog, Fly

Beskrivelse

Oplev Apulien på en 8-dags rundrejse

Tag med Stay Local på en 8-dags rundrejse i Apulien. Du starter i Bari, hvorefter du tager videre på en madsmagning i Altamura og oplever det midderalderlige Castel del Monte. Turen fortsætter mod hulerne i Matera, og en oste- og vinsmagning i Alberobello. Derefter vil du prøve en olivenoliesmagning i den underjordiske olivenpresse i Otranto, før du tager videre til Lecce. Her kan du se de forskellige monumnter, og udforske byen.

Destinationer: Matera, Alberobello, Lecce

Afrejsedatoer:

Se herunder for afrejsedatoer.

Alle reservationer er afhængige af tilgængelighed og kan ikke garanteres før endelig bekræftelse af reservationen.

Priser og betaling

Turnavn – 8 dage / 7 nætter pr person i delt dbl. værelse incl. fly
Rejseperioder Dbl.vær. Barn u/12 år
30-04-2023 – 08-05-2023 19.595,- Spørg
11-06-2023 – 19-06-2023 21.795,- Spørg
23-07-2023 – 31-07-2023 21.095,- Spørg
03-09-2023 – 11-09-2023 21.095,- Spørg
10-09-2023 – 18-09-2023 20.395,- Spørg

Priserne er pr. person i delt dobbeltværelse, incl. fly fra København. Vi kan arrangere andre flyforbindelser.

Bestilling foregår ved at benytte bestillingsformularen, eller ved at sende os en mail. Så vil vi arrangere din tur i samarbejde med dig. Du kan sagtens redigere i turen i samarbejde med os, fx ved at forlænge turen.

Du vælger selv, om du vil betale det fulde beløb for rejsen med det samme eller blot et depositum på 30% af det fulde beløb. Ved depositumbetaling betales restbeløbet for rejsen til Stay Local senest 60 dage før afrejse via bankoverførsel eller girokort. Det anbefales, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom, den koster ca. 7% af rejsens pris og kan bestilles hos Stay Local sammen med købet af rejsen.

Skriv for pris på børn, solo rejsende eller andet

Kontakt os, hvis du ønsker at forlænge opholdet eller forlænge opholdet, fx. med nogle dage i Dublin.

Inkluderet i prisen

Flybillet København – Italien t/r
Skatter og afgifter
Rundrejse med engelsktalende rejseleder
Tur ifølge nedenstående program
7 nætter på hoteller i de forskellige byer, jfr. program
Rejsegarantifond og ansvarsrisikoforsikring

Turen inkluderer ikke:

Drikkepenge
Måltider og drikkevarer udover dem nævnt i programmet
Øvrige personlige udgifter
Afbestillings-forsikring & Rejseforsikring (valgfrit)
Alt der ikke specifikt er nævnt ovenfor.

Husk

Pas
Gruppestørelsen er maksimum 16 personer, i gennemsnit er der 11 personer med på hver tur.

DAG TIL DAG PROGRAM:

Dag 1: TUR TIL BARI
Dag 2: ALTAMURA OG CASTEL DEL MONTE
Dag 3: MATERAS HULER
Dag 4: ALBEROBELLO
Dag 5: FRI DAG I ALBEROBELLO
Dag 6: OTRANTO
Dag 7: LECCE
Dag 8: AFSLUTNING I LECCE

Dag til Dag program

DAG 1: TUR TIL BARI

Du ankommer til havnebyen Bari, hvor det gamle byområde i Bari Vecchia ligger lige ved siden af havnen. Et af de vigtigste monumenter er “Basilica of San Nicola”, hvor der ifølge legenden stadig ligger nogle af knoglerne fra Saint Nick.

En guide vil mødes med dig i hotellets reception kl. 18, for at byde dig velkommen, og hvis du ønsker det, har du mulighed for at spise middag. Der er ingen andre aktiveteter planlagt denne dag, så du er fri til at ankomme i Bari, når du har lyst. Hvis du gerne vil have transport fra lufthavnen af, skal du ankomme i Bari International Airport – Karol Wojtala (BRI). Vores guide er altid klar til at give dig den information du har brug for, hvis du misser velkomstsmødet.

Transporten fra Bari lufthavn til Bari Central vil være med tog, hvor en guide vil være ved ankomstgaten i lufthavnen fra 10.30-16.00, og vise dig det tog du skal tage, hvorefter du vil skulle gå 5 minutter fra stationen til hotellet. Hvis dit fly ankommer uden for disse tider, vil du selv skulle finde vej, ud fra den information der bliver givet på et dokument. Det tidligste tog er kl 05.54, og det seneste er 23.24, så hvis dit fly ankommer uden for disse tider, vil det være muligt at få arrangeret privat biltransport til dig, mod et ekstra gebyr.

I Apulien kredser maden om de lokale råvarer, så retterne skifter alt efter sæsonen. En stor del af maden er grøntsags- eller ostebaseret, og bruger selvfølgelig olivenolie produceret af de 60 millioner oliventræer i regionen. I løbet af ugen vil du kunne smage retter som stegt polenta, mozzarella, orechiette-pasta med en majroe-sauce, fyldte peberfrugter med kød og ris, samt et stort udvalg af skaldyrsretter og den lækre Primitivo-rødvin.

Inkluderet
Overnatning på Hotel Adria (eller noget lignende)

Forplejning
Ingen

DAG 2: ALTAMURA OG CASTEL DEL MONTE

Om morgenen forlader du Bari og kører til Altamura, der er en by kendt for sit brød, som du selvfølgelig får mulighed for at smage, sammen med et udvalg af andre specialiteter som taralli-krydrede kiks, focaccia, pizza og vin. Udover det er der også det traditionelle Pane di Altamura, der typisk vejer et kilo og blev spist af arbejderne ude i marken, og det bliver bagt i en forni-stenovn med egetræ.

Efterfølgende vil du komme på et guidet besøg til UNESCOs verdenarvssted, Castel del Monte. Det er en af de bedst bevarede middelalderborge i det sydlige Italien, hvor dens arkitektoniske træk viser både den arabiske indflydelse og de klassiske italienske træk. Den blev bygget af den romerske kejser Frederick II, og havde en kæmpe betydning for regionen. Den menes at have været et kulturelt center for oldtidsforskere, og hver del af slottet indeholder filosofiske og alkymistiske betydninger i dets unikke design.

Sent på eftermiddagen ankommer du til Matera, hvor du vil bruge de næste to nætter. Byen er placeret på en kløft, der er eroderet af Gravina-floden, og når du træder ind i denne by, er det som at tage et skridt tilbage i tiden. Det føles som om de brostensbelagte gader og snoede bygninger står uændret efter 7000 år. Det er et sted der skal besøges, og du får muligheden for at bo på et af de hoteller der ligger i de gamle sassi-huler.

Inkluderet
Overnatning på Hotel Sassi (eller lignende)

Forplejning
Morgenmad

DAG 3: MATERAS HULER

Denne morgen vil en lokal guide tage dig med på en gåtur i sassi-kvarteret, der er delt op i Sassi Caveoso og Sassi Barisano, med en katedral beliggende imellem de to områder. Den autentiske by er så uændret over århundrederne at den ofte har været brugt som filmscene til bibelske scener. I løbet af årene har Matera udviklet sig fra at være et fattigere område hvor familier boede i 1-værelseshuler, til at blive en skattet historisk by, der blev udnævn til at være den europæiske kulturhovedstad i 2019, efter at byen blev ryddet op og familier blev genhuset.

Efter at du har brugt formiddagen på gaderne, kirkerne og hulerne, har du eftermiddagen fri til at opleve mere. Du kan eventuelt tage et tog til nabobyen Gravina, der ligger cirka 45 minutter væk. Byen er historisk, og bygningerne er omgivet af en dyb flodkløft med en romersk bro der forbinder dem. Gravinas højdepunkt er Gravina Sotterranea, der er et underjordisk netværk af bugtende gange der løber under byen gennem huler og kældre. Denne bemærkelsesværdige underjordiske labyrint er først blevet opdaget for nylig.

Inkluderet
Overnatning på Hotel Sassi (eller lignende)

Forplejning
Morgenmad

DAG 4: ALBEROBELLO

Du starter dagen ud med at køre ud til en ostesmagning i Putignano-området på en agriturismo, som er en traditionel landgård, der har åbnet op for besøgende. Alt er hjemmelavet, og efter at du har set hvordan osten bliver produceret og udforsket gården og haverne, vil du smage den lækre mad, der normalt inkluderer frisklavet mozzarella.

Det første stop i UNESCO-byen Alberobello er i Cantina Albera Winery and Museum. Efter du har været på en guidet tur, hvor du har lært om de forskellige vine i Puglia, vil du prøvesmage de prisvindende vine. Alberobello-byen er kendt for sine usædvanlige runde trulli-huse, med deres hvidkalkede vægge og spidse tegltage, og du vil komme til at tilbringe de næste par dage i en dem.

Efter vinsmagningen vi du checke ind på hotellet, og derefter vil din guide tage dig på en rundvisning i byen, og fortælle om dens historie. Byen er delt op i to distrikter – Rione Aia Piccola og Rione Monti. På turen vil du se Trullo Sovrano, der blev bygget af en præst i det 18. århundrede, og som er det eneste to-etagers trullihus. Det er nu et museum, og selv trulli-kirken med sine kuppelformede tårne og buede vinduer blev bygget langt senere i 1927.

Du har aftenen fri til at opleve mere af byen, som du for eksempel kan bruge ved at gå ned af hovedgaden, Largo Martellotta, og besøge nogle af dens restauranter og butikker.

Inkluderet
Overnatning på Hotel Trullidea (eller lignende)

Forplejning
Morgenmad

DAG 5: FRI DAG I ALBEROBELLO

I dag er der ikke lagt noget program, og du kan derfor udnytte dagen til at slappe af blandt trullierne, eller tage på en tur for at få mere sightseeing. Du kan eventuelt tage toget ti minutter væk, for at se den smukke by Locorotondo, der har en helt anden bygningsstil, med høje, smalle bygninger, tæt pakket sammen med deres tegltag og hvidkalkede vægge. Deres beliggenhed på en bakketop får dem til at fremstå som et hvidt fort.

Et andet alternativ er at tage toget 35 minutter væk til Castellana-hulerne. Her kan du tage på en guidet tur, for at opleve de fantastiske naturlige vidundere i Apulien, som stalakitter, stalagmitter og fossiler, der er i denne underjordiske grotte, der allerede begyndte at blive dannet for 90 millioner år siden.

Du kan også vælge at tilbringe dagen ved kysten, og tage en taxa til Monopoli, der ligger 30 minutter væk. Der kan du opleve havmure, katedraler og endda slotte. De høje hvide bygninger og klippevægge bliver opvejet af Adriaterhavets klare blå vand, med dens traditionelle fiskebåde og smalle sandstrande, hvorfra du kan bade i havet.

Inkluderet
Overnatning på Hotel Trullidea (eller lignende)

Forplejning
Morgenmad

DAG 6: OTRANTO

Du forlader trullierne, for at tage mod Masseria Frantoio Ipogeo, der er en underjordisk olivenpresse, som oprindeligt blev skabt af munke i kalkstenshulerne. Munkene fandt ud af vigtigheden af at holde olivenolien på en konstant temperatur, for at få den bedste smag frem. Hulerne tilbød denne perfekte løsning, og her har du muligheden for at smage olivenolien med taralli-kiks og vin.

Herefter kører du videre til den historiske strandpromenade-by Otranto, hvor guiden vil vise katedralen og det fantastiske mosaikgulv i den, samt gå igennem labyrinten af smalle, snoede gader. Efter frokosten, har du chancen for at tage på en kystvandring ud til den gamle bauxitbrudsø. Det turkisblå vand er omgivet af den røde jord fra de gamle stenbrudsvægge, hvilket gør det til et meget fotogent sted. Langs søen er der mange steder der er ideelle til svømning eller padling langs kysten. Turen tager en time hver vej, og dækker en distance på 7 kilometer. Hvis du vælger ikke at tage med på turen, kan du bruge tiden i Otranto, på at udforske byen, eller slappe af på sandstrandene.

Senere på eftermiddagen kører du videre til Lecce, der er kendt som “Sydens Firenze” grundet dens rige barok-arv, der kan blive set i byens palacer, kirker og statuer, lavet af de lokale cremefarvede kalksten. Om aftenen har du fri til at spise aftensmad og se byen.

Inkluderet
Overnatning på Hotel Eos (eller lignende)

Forplejning
Morgenmad

DAG 7: LECCE

Du starter dagen ud med en vandretur i Lecce, hvor du vil se Basilica di Santa Croce, Piazza del Duomo, og en katedral. Basilikaen tog over to århundreder at bygge, og har en rigt dekoreret facade med udskårne figurer og toppet med et stort rosenvindue.

Efter turen er resten af dagen fri for dig. Der er både et romersk amfiteater, en statue af Saint Oronzo og triumfbyen, som er en af de tre hovedindgange til det gamle bycentrum. Du kan også vælge at besøge Faggiano-museet, som vil give dig et endnu større indblik i byens historie.

Inkluderet
Overnatning på Hotel Eos (eller lignende)

Forplejning
Morgenmad

DAG 8: AFLSUTNING I LECCE

Efter morgenmaden slutter turen, og der er ingen aktiviteter planlagt for dagen, så du kan rejse fra Lecce når du ønsker. Hvis du ønsker transport til lufthavnen, skal du rejse fra Bari International Airport – Karol Wojtyla (BRI), som ligger lidt over to timer derfra i tog.

Hvis dit fly går tidligt, skal du tage toget til Bari Central Station med din guide kl. 06.00, og så vil du fortsætte i tog til lufthavnen. Hvis dit fly først afgår senere, kan du stadig gøre det samme, men i stedet udforske byen imens du venter på flyet.

Alternativt kan du vælge at bruge mere af dagen i Lecce, og selv vælge hvornår du tager afsted. Din guide vil give dig information om togenes afgangstider og billetter.

Dog er det tidligste du kan være i lufthavnen med tog, kl. 07.25 og det seneste kl. 23.40. Hvis dit fly afgår tidligere om morgenen kan salgsholdet hjælpe dig med at arrangere privat biltransport mod ekstra gebyr.

Forplejning
Morgenmad

Fandt du ikke den rigtige rundrejse i Italien?

Se de andre rundrejser i Italien.

Se andre rundrejser

Se de andre rundrejser i andre lande i Europa og Asien.

Få et skræddersyet tilbud

Vil du hellere have et personligt skræddersyet tilbud ? Udfyld formularen, så vender vi tilbage til dig indenfor 24 timer. Vi baserer tilbuddet på det sted, du kigger på nu. Er du åben for andre muligheder, så skriv gerne i kommentarfeltet.

    Andre kiggede også disse turer

    Retreat -Levanto Italien 29. september til 2. oktober Vi skal til Levanto. Levanto er en lille by beliggende i Ligurien-regionen