Villa i Marche - det ægte Italien
Find rejseHvor vil du gerne hen?
Villa i Marche – Italiens bedst bevarede hemmelighed
Marche er måske ikke den første region, der dukker op, når man planlægger en ferie i Italien. Men for mange bliver den hurtigt en favorit. Her finder du de bølgende landskaber, middelalderbyerne, vinmarkerne og det fantastiske køkken, som mange forbinder med Toscana – bare uden de store turistmængder.
En villa i Marche giver dig mulighed for at opleve Italien i et roligere tempo. Du kan starte dagen med udsigt over bakkerne, besøge lokale markeder og hyggelige landsbyer og slutte aftenen af på terrassen med et glas vin, mens solen går ned.
Marche strækker sig fra Adriaterhavets strande til Appenninernes bjerglandskaber, og regionen byder på en perfekt kombination af natur, kultur og gastronomi. Samtidig får du ofte mere villa for pengene end i nogle af Italiens mere kendte ferieområder.
Populære villaer i Marche
1.348,-
Villa ai Pini – San Severino Marche
Marche Italien
1.780,-
Villa Casa Gabriella – Cingoli
Marche Italien
3.742,-
Villa Maria – Appignano
Marche Italien
1.780,-
Villa Noce – Serrapetrona
Marche Italien
2.039,-
Villa Casale Luisa – Castelraimonto
Marche Italien
1.445,-
Villa Colle Bello – San Severino Marche
Marche Italien
Hvorfor vælge en villa i Marche?
Hvis du elsker Toscana, men gerne vil opleve et mere autentisk og mindre turistet Italien, er Marche et oplagt valg.
Regionen ligger mellem Adriaterhavet og Appenninerne og byder på mange af de samme kvaliteter, som har gjort Toscana verdensberømt. Her finder du bølgende bakker, vinmarker, olivenlunde og smukke middelalderbyer på bakketoppene. Forskellen er blot, at Marche stadig føles som italienernes egen region.
Her kan du opleve lokale markeder, familiedrevne restauranter og små landsbyer, hvor livet går sin vante gang. Mange vælger netop Marche, fordi de søger det autentiske Italien – uden køer foran seværdighederne og uden de største turiststrømme.
Villa i Marche med privat pool
For mange er en privat pool prikken over i’et på en villaferie i Italien. I Marche finder du et stort udvalg af villaer med pool, hvor udsigten ofte strækker sig over bakker, vinmarker og historiske landsbyer.
En villa med pool giver frihed til at nyde ferien præcis, som du ønsker. Tag en morgendukkert før dagens oplevelser, slap af med en god bog i solen eller nyd lange sommeraftener ved poolkanten med familie og venner.
Særligt i Marche ligger mange villaer på store grunde med masser af privatliv, hvilket gør regionen ideel for både familier, par og større grupper.
Vælg den perfekte villa
Der er flere overvejelser at gøre sig, inden du vælger din villa i Marche. Hvilken type landskab foretrækker du? De bløde bakker, bjergene eller tæt ved kysten? Hvad vil du gerne nå at opleve på din ferie, osv.
Marche er opdelt i flere provinser, hver med sin egen unikke appel. Kystområder som Ancona, Pesaro og Senigallia byder på smukke strande, stejle klipper og et charmerende kystliv. Ancona, den regionale hovedstad, er en travl havneby med en rig maritim historie og smukke havudsigter. Pesaro, kendt for sine kulturelle festivaler og historiske arkitektur, byder på en blanding af strand- og byliv.
For dem, der foretrækker roen på landet, er provinserne Macerata og Ascoli Piceno ideelle. De bølgende bakker, vinmarker og olivenlunde skaber maleriske omgivelser perfekt til afslapning og en følelse af “det ægte Italien”. Byer som Macerata med dens imponerende Sferisterio-arena og Ascoli Piceno, der er kendt for sin middelalderlige arkitektur og livlige piazzaer, giver kulturelle oplevelser og en historisk dybde.
Hvad kan du forvente af en villa i Marche?
Villaer i Marche spænder fra restaurerede bondehuse og historiske godser til moderne luksushuse, der hver har noget unikt at tilbyde. Private pools, store haver og terrasser med udendørs spiseområder er fællestræk, så der er rig mulighed for at nyde det behagelige klima og tilbringe hyggelige stunder sammen. Mange villaer har også terrasser eller balkoner med en betagende udsigt over landskabet eller kysten.
Villaerne i Marche har ofte en smagfuld blanding af den traditionelle italienske indretning og de mere moderne bekvemmeligheder. Du kan forvente fuldt udstyrede køkkener, gode opholdsområder og flere soveværelser, så I kan samles hele familien. Visse villaer har også ekstra luksus såsom aircondition, wi-fi, mulighed for at få en privat kok til at lave en middag, rengøring samt hjælp til at arrangere lokale aktiviteter og udflugter.
Populære villaer i Marche
Villa Casa Paris – San Severino Marche
Marche Italien
Villa Casolare Santilò – Cordivino Marche
Marche Italien
Villa Delle Rose – Vallefoglia, Marche
Marche Italien
Villa i Marche til familier og vennegrupper
En villaferie handler om at være sammen. Derfor er Marche et oplagt valg for både børnefamilier og større rejsegrupper.
Mange villaer har flere soveværelser, store fællesområder, rummelige terrasser og private haver. Det giver plads til både fællesskab og privatliv, når flere generationer eller vennepar rejser sammen.
For børnefamilier er Marche særligt attraktiv, fordi afstandene mellem strand, kultur og natur er korte. På samme dag kan I besøge en hyggelig middelalderby, spise frokost på en lokal trattoria og tage en eftermiddagsdukkert ved Adriaterhavet.
Hvad skal man opleve i Marche?
Når du endelig bevæger dig ud fra villaens skønne rammer, er der masser at opleve i Marche. Regionen er kendt for sine maleriske bakketopbyer, historiske steder og naturlige skønhed. Urbino, som er på UNESCOs Verdensarvsliste, er berømt for sin renæssancearkitektur og Palazzo Ducale. Frasassi-hulerne, et af Italiens største hulesystemer, byder på et ekstraordinært underjordisk eventyr.
Er du mere til kyst og hav? Marches kystlinje er fyldt med charmerende kystbyer og uberørte strande. Conero Riviera, med sine dramatiske klipper og klare vand, er perfekt til vandhunde. For de aktive er der både gode vandrestier, bådture og vandsport i dette område.
Mad og vin er en integreret del af Marche-oplevelsen. Regionens køkken byder på lokale råvarer og traditionelle opskrifter, herunder retter som vincisgrassi (en heftig lasagne), oliven all’ascolana (fyldte oliven) og brodetto (fiskegryderet). Lokale markeder, trattoriaer og agriturismoer giver dig rig mulighed for at prøve disse kulinariske lækkerier. Vinelskere vil nyde at besøge vinmarkerne, der producerer Verdicchio, Rosso Conero og andre lokale vine.
Det autentiske Italien venter i Marche
Marche er en region, som mange opdager ved et tilfælde – og vender tilbage til igen og igen.
Her finder du det Italien, som mange drømmer om: Små landsbyer med lokale caféer, familieejede restauranter, vinmarker så langt øjet rækker og et tempo, hvor der stadig er tid til at nyde livet.
Når du bor i en villa i Marche, får du friheden til at opleve regionen på dine egne præmisser. Du kan handle frisk pasta på markedet om morgenen, udforske områdets kultur og natur om dagen og nyde aftensmaden på terrassen under den italienske aftenhimmel.
Det er netop den frihed og autenticitet, der gør Marche til en af Italiens mest oversete – og mest charmerende – feriedestinationer.
Praktiske overvejelser ved at leje en villa i Marche
Når du planlægger din villaferie i Marche, skal du overveje årstiden. Regionen har et middelhavsklima med varme somre og milde vintre. Højsæsonen for turister er fra juni til august, hvor det er ideelt at nyde poolen og terrassen eller at tage på stranden. Det er selvfølgelig også den travleste og dyreste sæson. Det skal nok nævnes, at hvis du er vant til at rejse i fx Toscana, vil Marche i højsæsonen stadig føles meget stille og rolig i forhold til. Forår (april til juni) og efterår (september til oktober) byder på mildere vejr, færre menneskemængder og ofte lavere lejepriser. Desuden er landskabet åndeløst smukt i både foråret og sensommer/efterår, hvor de gyldne farver bader regionen i et varmt lys.
Det anbefales at reservere på forhånd, især i højsæsonen. Sørg for, at villaen opfylder dine specifikke behov og ønsker, uanset om det er nærhed til bestemte attraktioner, børnevenlige faciliteter eller andre særbehov.
Glæd dig til en spændende ferie i en af Italiens mere ukendte regioner, men hvor det hele alligevel føles dejlig velkendt og trygt.
Hvor ligger Marche?
Andre populære regioner med villaer

Find din villa i Toscana
Drømmen om Italien finder du i Toscana! Nyd din ferie uden selskab af andre end din egen familie, inklusive egen privat pool, have og masser af plads.

Egen villa på Sicilien
Sicilien er helt sin egen. Den syditalienske charme fornægter sig ikke. Oplev øens mange seværdigheder og slap af ved din egen pool efter en dag med oplevelser.

Fantastiske villaer i Apulien
Du kommer lidt længere for pengene i Apulien i det sydligste Italien. Bo i din helt egen trulli-villa og bliv suget helt ind i den syditalienske varme og autenticitet.
Nyttige links til din forberedelse af turen til Italien
ENIT – det italienske statslige turistbureau
Visit Tuscany – den officielle turistorganisation i Toscana
Rejsevejledninger fra UM – Udenrigsministeriets officielle rejsevejledninger til Italien