Stay LocalStay Local
Glemt kodeord

Cambodia – 10 dages rundrejse

Oplev Cambodia

Er du vild med Cambodia eller er du interesseret i at lære et nyt land at kende på tæt hold? Så skal du tage denne 10 dages tur til Cambodia

PRIS PR. person
Fra 8.695,-
PRIS PR. person
Fra 8.695,-
Cambodia
Phnom Penh & Siem Reap
10 dage

I oplever Cambodias største seværdigheder i Phnom Penh og Siem Reap, livlige flydende landsbyer på Tonle Sap søen, de storslåede templer ved Angkor Wat. Det er en aktiv ferie med små cykelture og nogle lette trekkingture. I færdes på cykel gennem skønne naturomgivelser med floder, bjerge, gennem uberørte landsbyer, der omkranses af grønne maleriske rismarker og sukkerpalmer.

På turen har I chancen for at komme helt ind på livet af ”den almindelige Cambodianer”, når I besøger en cambodiansk familie og spiser aftensmad hos dem.

Mødested: Phnom Penh Lufthavn
Fra
Dkk 8.695,-
Cambodia – 10 dages rundrejse

Dagsprogram

Fold alle ud
Dag 1: Ankomst Til Phnom Penh

ed ankomsten til Phnom Penh, bliver I hentet i lufthavnen og kørt til hotel. Under køretur til hotellet får I en introduktion til byen og de kommende dages store oplevelser.

Phnom Penh er præget af den franske kolonitid med boulevarder og palæer, der på charmerende vis blander sig med de karakteristiske templer og vor tids moderne byggestil.

Inkluderet
Lufthavnstransfer • Overnatning på centralt beliggende hotel

dag-1-5
Dag 2: Phnom Penh Byrundtur

I dag får vi et indblik i Cambodias nyere historie, når vi besøger Toul sleng-museet, hvor Khmer Rouge regimet med Pol Pot i spidsen torturerede og dræbte i hundredtusindvis af cambodjanere i perioden 1975 til 1978. Da Pol Pot tog magten i 1975 i Cambodia, blev der erklæret for år 0.

Senere besøger vi ”Killing Fields” – den tidligere udryddelseslejr lige udenfor byen – i dag et museum og mindested for ofrene. På vejen retur til byen besøger vi Pou un Sourire d’Enfant, en folkeskole for fattige børn og udsatte unge mennesker. Vi spiser frokost på skolen restaurant som er med til at støtte projektet.

Efter en dejlig frokost besøger tager vi på en byrundtur. Vi indleder med at besøge det Royale Paladsområde, hvor den nuværende konge, Norodom Sihamoni bor. I samme område finder vi sølvpagoden, hvor gulvet er dekoreret med over 5.000 sølv-fliser, der hver vejer 1 kg. Her står også den imponerende guld Buddha dekoreret med 9.584 diamanter og andre unikke kunstskatte fra khmer-riget. Vi kommer ligeledes forbi Independence Monument og Wat Phnom, her findes man mange aber. Vi slutter dagen med at besøge en af de store marked inden vi kører tilbage til vores hotel.

Inkluderet
Tur som beskrevet • Engelsktalende guide • Overnatning på centralt beliggende hotel

Forplejning
Morgenmad • Frokost

DSC_0657-640x426
Dag 3: Phnom Penh

Dagen er til fri disposition i Phnom Penh. Besøg nogle af de hyggelige cafeer i byen eller gå på opdagelse i en af de mange butikker, som støtter gadebørnene i Cambodia.

Inkluderet
Overnatning på centralt beliggende hotel

Forplejning
Morgenmad

IMG_5617-316x210
Dag 4: Phnom Penh – Battambang

Efter morgenmad kører til Battambang. Der er Cambodias næststørste by. Byen byder på noget af de bedst bevarede bygningsværker fra kolonitiden. Men inden vi når så langt, bliver der dog gjort et par stop undervejs og første stop er guldsmede landsbyen, den tidligere hovedstad Udong, der ligger 45 km fra Phnom Penh, Andoung Rossey, som er kendt for deres mange pottemagere. Der bliver også tid til et besøg i et privat hjem, hvor vi får et indblik i deres liv og hverdag. Vi fortsætter til Kompong Luong flydende landsby. Vi tager med båd for at observere dagliglivet på Tonle Sap søen. Søen er Sydøstasiens største ferskvandssø, I den tørre tid 140 gange 32 km og i regntiden, når vandet presses op fra Mekong og bifloderne, 13 gange større. Under sejltur passerer vi flydende landsbyer, hvor vi kommer tæt på de lokale folks hverdagsliv.

Vi ankommer sidst på dagen til Battambang.

Inkluderet
Transport • Tur som beskrevet • Engelsktalende guide • Overnatning på centralt beliggende hotel

Forplejning
Morgenmad

cambodia-3-640x426
Dag 5: Battambang

I dag skal vi udforske den fantastiske natur i Battambang og omkring liggende område. Vi starter dagen med at køre 12 km via National Road 57 til Phnom Sampeu, der betyder “Ship Mountain” på grund af sin karakteristiske form. Vi får mulighed for – via ca. 500 trapper – at gå op på toppen af bjerget, hvorfra vi har en fantastisk udsigt over rismarker og sukkerpalmer. På vej op til toppen ser vi bl.a. en kæmpe Buddha-statue og et tempel op i toppen. Turen går videre til Killing Cave, hvor man vil blive mindet om det berygtede Khmer Rouge – rædselregimet.

Midt på dagen kører vi ud til Kamping Buy søen. Det er en smuk køretur, hvor vi kører gennem rismarker og små landsbyer. Omkring kl.13.00 er der tid til at nyde en medbragt picnic frokost. Efter en dejlig frokost besøger vi Wat Kor landsby, kendt for sine gamle khmerhuse. Herfra går turen videre Phnom Banon vingården, der er muligheder for at smage lokal cambodianske cognac, brandy osv. Bagefter kigger vi på flagermus, der lever på træerne langs Stung Sangke floden, inden vi kører tilbage til hotellet.

Inkluderet
Transport • Tur som beskrevet • Engelsktalende guide • Overnatning på centralt beliggende hotel

Forplejning
Morgenmad • Frokost

dag-5-1
Dag 6: Battambang – Siem Reap

Efter morgenmad sætter vi os på cyklerne og begiver os ud i de landlige omgivelser omkring Battambang, hvor vi kommer tæt på landsbyens og bøndernes hverdagsliv. Vi cykler videre til Odambong landsby, hvorfra skal vi på tur med Bamboo Train, der består af en bambusplatform påsat en mindre motor. Toget kører på den gamle togbane og bliver brugt til at transportere folk og gods langs jernbanen.

Midt på dagen forlader vi Battambang og forsætter rejsen med bus mod til tempelbyen, Siem Riep. Ved ankomst checker vi ind på vores hotel. Om aften besøger vi et lokalt Khmer hjem for at lære et par ord khmer, deres kultur og se hvordan de bor. Vi spiser aftensmad hos dem, inden vi tager tilbage til vores hotel.

Inkluderet
Transport • Tur som beskrevet • Engelsktalende guide • Overnatning centralt beliggende hotel

Forplejning
Morgenmad • Aftensmad

dag-6-2
Dag 7: Siem Reap

Dagen er til fri disposition i Siem Reap. Tag en tuc tuc til markedet i centrum af byen eller gå en tur langs floden.

Inkluderet
Overnatning på centralt beliggende hotel

Forplejning
Morgenmad

dag-7-2
Dag 8: Siem Reap – Angkor – Templerne

Hele dagen er afsat til at opleve de fantastiske templer i khmerernes gamle hovedstad Angkor. Herfra regerede skiftende konger fra det 9. til det 14. århundrede et mægtigt rige. Vi cykler ca. 45 minutter til Angkor området. Vi besøger bl.a. angkor Thom, Bayon, Baphoun, Ta Prohm, elefanternes terrasse, basei chamkrong, leper king terrasse, royal enclosure samt Phimeanakas.

Om eftermiddagen besøger vi verdens største tempelkompleks, Angkor Wat. Vi kommer forbi Phnom Bakheng-templet inden vi cykler tilbage til byen. Vejene er flade og ligger skyggefulde under de store jungletræer. Vi slutter dagen med en velfortjent omgang dejlig Khmer fodmassage på hjørnet af pub street, hvor der findes mange hyggelige barer og restauranter.

Inkluderet
Tur som beskrevet • Engelsktalende guide • Overnatning på centralt beliggende hotel

Forplejning
Morgenmad • Frokost

IMG_3423-640x480
Dag 9: Siem Reap – Cykeltur På Landet

Efter morgenmaden besøger vi Les Chantiers Ecoles – Det er en skole, hvor fattige unge mennesker har mulighed for at til lære sig forskellige håndværkmæssige kvalifikationer.

Vi cykler videre ud af for at besøge et par landsbyer. Undervejs besøger vi en folkeskole og lære lidt om Cambodia’s skolesystem. Vi lægger også vejen forbi en moderne Khmer tempel. Vi ser mange glade smil og vinkende børn samt unge menneskers forsøg på at fange fisk på floden.

Inkluderet
Tur som beskrevet • Engelsktalende guide • Overnatning på centralt beliggende hotel

Forplejning
Morgenmad

dag-9-2
Dag 10: Siem Reap – Afrejse

Dagen er til fri disposition indtil det er tid til at hente jer og køre jer til lufthavnen.

Hvis du ønsker at forlænge opholdet eller fortsætte til en anden destination, så kontakt os for flere muligheder.

Inkluderet
Transport til lufthavnen

Forplejning
Morgenmad

IMG_9645-640x426
Inkluderet
Fly
  • Velkomst i lufthavnen
Transport
  • Transport i privat bil med A/C
Hotel
  • Overnatning i dobbeltværelser
Udflugter
  • Sightseeing i henhold til rejseplanen
Drikkepenge / gebyrer
  • Alle offentlige skatter
Måltider
  • Morgenmad, frokost og aftensmad
Ikke inkluderet
Drikkepenge / gebyrer
  • Adgangsbilletter til besøgssteder
  • Kørsels- og guidedrikkepenge
Måltider
  • Mineral- og alkoholiske drikke
Generelt
  • Personlige udgifter
  • Alle andre udgifter udover de specificerede
  • Vandsport
  • Ayurveda-behandlinger
  • Alt der ikke specifikt er nævnt ovenfor.

Tider & priser

Se ankomstdato, hjemrejsedato og prisen på din drømmerejse

Oplevelser er til for at dele, se hvad vores kunder siger og viser

Gør din rejse uforglemmelig

Villa Ca di Vestro, Toscana

For det første havde huset en helt vidunderlig beliggenhed med den smukkeste udsigt ud over dalen, den lille by, olivenlunde og viadukter i det fjerne. Huset og det store område omkring huset var utroligt velplejet, vedligeholdt og rent.

Store værelser med den flotteste udsigt på 1. sal. Toscansk stil med højt til loftet og udsmykket med flotte skabe og porcelænsopsatser. Ejerne har indrettet alle rummene med stor omhu.

Et meget velfungerende køkken. Masser af potter, pander, glas og køkkenbestik / redskaber. Dejlig stor terrasse med masser af møbler at slænge sig i og nyde udsigten.. Dejligt poolområde – perfekt størrelse pool, som passer til både voksne og børn. Masser af liggestole. Igen var alt i perfekt stand.

Værterne var utroligt venlige (datteren talte godt engelsk), meget hjælpsomme og meget lette at komme i kontakt med.
Som du kan høre, har vi nydt vores to uger i fulde drag. Et sted vi varmt kan anbefale.

Samtidig vil jeg også gerne rose dig og jeres lille specialrejsebureau for super støtte på alle områder – gode rejsetips og altid lette at komme i kontakt med – vi har følt os i gode hænder hele vejen !

Susanne og Niels

Har benyttet Stay Local flere gange. Service og lokalkendskab er i top.

Rigtig god rådgivning – Man mærker tydeligt at de brænder for det.

Lars Blumensaadt

Villa Panorama, Marche

Vi har lejet en villa i Marche gennem Stay-local i sommeren 2022.

Flemming fra Stay-locals råd og vejledning før og under opholdet var meget kompetent og værdsat! Flemming skrev endda til os for at sikre sig at indtjekning i var gået godt!

Jeg vil klart anbefale Stay-local til andre, og vil også benytte dem i forbindelse med fremtidige eventyr

Niclas