Stay LocalStay Local
Glemt kodeord

Irland: Den nordlige klassiske tur

Oplev det bedste af det nordlige Irland samt Nordirland.

Der er smæk på skillingen på naturoplevelser, på denne kør selv rundrejse i det nordlige Irland og Nordlirland. Oplev Titanic, Giant’s Causeway og Connemara

PRIS PR. person
Fra 8.295,-
PRIS PR. person
Fra 8.295,-
Irland
Louth, Belfast City, Giants Causeway, Derry, Donegal, Mayo og Meath
8 dage

Oplev det bedste af det nordlige Irland samt Nordirland.
Tag med Stay Local til Irland på en tur rundt i det det nordlige del af Irland samt Nordirland. Her vil du kunne besøge Belfast, hvor Titanic blev bygget. Du vil opleve den berømte Giant’s Causeway og opleve Derry. Der er smæk på skillingen på naturoplevelser på denne kør-selv ferie i Irland og Nordirland. Du kører selv i lejet bil, og du bestemmer selv farten eller hvor mange stop du vil have.

Mødested: Dublin Lufthavn
Fra
Dkk 8.295,-
Irland: Den nordlige klassiske tur

Dagsprogram

Fold alle ud
Dag 1: Ankomst Til Irland

Velkommen til Dublin lufthavn, afhent din bil og kør til hotellet i Louth området. Brug dagen til at udforske Louth, kendt som “det lille amt”. Fra River Boyne og den historiske Boyne Valley til dramatiske landskaber omkring Carlingford Lough og den bjergrige Cooley-halvø.

Inkluderet
Lejebil fra lufthavnen • Overnatning på hotel i Louth, fx det 3 stjernede Carrickdale Hotel

Castle Island, Lough Key, Lough Key Forest Park, Co Roscommon_Web Size
Dag 2: Belfast City Og Titanic

Start dagen med at køre nordpå til Belfast. Tag dig tid til at opdage Belfast og dets rige historie. Sæt bilen, og gå mod Albert Memorial Clock Tower og Operahuset, som er et af Belfasts store vartegn. Du kommer forbi rådhuset, Crown Bar, Queens University og Botanic Garden. Glem ikke at besøge Titanic Experience, der ligger i hjertet af Belfast. Attraktionen genskaber historien om verdens mest berømte skib i en ny ikonisk seks-etagers bygning lige ved siden af det historiske sted for det oprindelige skibs konstruktion.

Inkluderet
Overnatning ved Belfast, fx på Ramada By Windham

Belfast 2022_TITANICa exhibition Ulster Transport Museum 035_Web Size
Dag 3: Giants Causeway & Derry

Denne morgen kører du fra Belfast for at tage op langs Antrim-kysten, den storslåede kyst løber nordpå fra Larne og krummer sig rundt om bunden af stejle bjerge, hvorigennem Antrim dalene åbner sig mod havet. På den nordlige kyst ligger Giant’s Causeway, en imponerende basaltklippeformation, virkelig ærefrygtindgydende, og naturligvis optaget UNESCOs verdensarvsliste. Efter besøget, kører du gennem Portrush & Portstewart for at ankomme til Derry. Måske kender du Derry fra Netflix serien Derrygirls? Derry er grundlagt i det 6. århundrede af St. Columba. Derry er den næststørste by og havn i Nordirland. Derry har en tung historisk fortid og har lidt meget under vold og uro, men i dag er der fredeligt takket være de politiske forlig der er lavet gennem de sidste mange år. Det kan ses i byen, centrum er igen livligt og behageligt.

Inkluderet
Overnatning i Derry, fx på White Horse Hotel

Giant's Causeway, Bushmills, Co_1400
Dag 4: Glenveagh National Park

I dag skal du retur til selve Republikken Irland, og opleve en af Irlands mest hemmelige og vilde regioner. Kør til Glenveagh National Park og brug noget tid til at udforske den, Den er beliggende ved det nordvestlige Donegal, og kerneområdet i Glenveagh National Park var tidligere en enorm privat ejendom på over 9.500 hektar. Den nuværende nationalpark omfatter nu elementer fra en anden stor ejendom og har et samlet areal på over 16.500 hektar, hvilket gør den til Irlands største.

Inkluderet
Overnatning i Donegal, fx på Mill Park Hotel

Glenveagh National Park Castle, Co Donegal_Web Size
Dag 5: Donegal Til Mayo

I dag slutter du dig til Wild Atlantic Way og sørg nu for at nyde landskabet ved Irlands helt egen Surf Coast. Du behøver ikke at være surfer for at nyde de betagende landskaber. Tag dig for eksempel tid til at stoppe ved Sliabh Liag, en af de højest tilgængelige havklipper i Europa, der giver en af de fineste udsigter fra den vilde Atlanterhavsvej ud over havets store vidder.
Fortsæt mod Mayo langs kysten. Dit næste stop bør være ved Downpatrick Head. Dette takkede Mayo-næs rager forbløffende 126 fod over det frådende Atlanterhav og er opkaldt efter landets skytshelgen.
Slut ved Mayo, hvor du skal overnatte.

Inkluderet
Overnatning i Mayo, fx på et 3* hotel

Donegal
Dag 6: Connemara

Denne morgen rejser du til Galway området og besøger Connemara. Det er et område med søer og floder, moser og bjerge. Et område med små landsbyer, hvor gælisk stadig er talesproget, og hvor lidt har ændret sig siden tidernes begyndelse. Det er uden tvivl den vildeste og mest romantiske del af Irland. På dens nordlige kyst er landet hårdere og mere hemmeligt, med en spektakulær udsigt over havet og den smukke fjord i Killary Harbour, Connemara er et sandt paradis for naturelskere og dem. Det var også i Connemara de første Irske immigranter til USA stammede fra. Tilbage i 1800-tallet var området virkeligt fattigt, og kartoffelhøsten var den vigtigste indtægtskilde. Da den slog fejl, trodsede en del den farlige tur over Atlanterhavet for at prøve lykken i USA.

Inkluderet
Overnatning i Mayo, fx på et 3* hotel

West Quarter Loop, Inishbofin, Connemara, Co Galway_1400
Dag 7: Mayo Til Meath

Denne morgen skal du forlade Irlands smukke vestkyst for at vende tilbage mod Dublin. På vejen bør du køre lidt væk fra alfarvej og opdage Lough Key Forest Park, en skovpark bestående af omkring 350 hektar blandede skove, en sø og en række øer. Det udgør en af de mest omfattende og maleriske skovparker i Irland. Forlad parken for at fortsætte mod Meath og Boyne Valley for den sidste nat på turen. Boyne-dalen er uden tvivl hele øens historiske region, derfor er det ikke overraskende at du kan finde de vigtigste irske monumenter her, såsom Newgrange, Knowth eller Loughcrew Cairns.

Inkluderet
Overnatning i Meath, fx på Knocks Hotel (****)

Newgrange Stone Age Passage Tomb, Boyne Valley, Co. Meath.
Dag 8: Afrejse Fra Dublin

Kør til Dublin airport og aflever bilen.

Har du en sen afgang, så er der også tid til lidt shopping i Dublin. Du kan også forlænge rejsen, og blive et par dage i hovedstaden.

irland-dublin
Inkluderet
Transport
  • Lejebil i 7 dage (lille bil, kan opgraderes)
Hotel
  • 7 nætter i delt dobbeltværelse på lokale B&B’s (mulighed for upgrade til 3 stjernede hoteller)
Måltider
  • 7 morgenmad
Generelt
  • Obligatoriske bilforsikringer (med selvrisiko)
Ikke inkluderet
Fly
  • Flybilletter til Dublin
Drikkepenge / gebyrer
  • Entrebilletter til diverse attraktioner
  • Evt. drikkepenge
  • Hotelskatter
  • Eventuelle turistafgifter på hotellerne
  • Drikkepenge
Måltider
  • Fortæring ud over morgenmad på hotellet
  • Måltider og drikkevarer udover dem nævnt i programmet
Generelt
  • Rejseforsikringer
  • Benzin og ekstra forsikringer til bilen (bl.a. selvrisiko eliminering)
  • Afbestillings-forsikring & Rejseforsikring (valgfrit)
  • Alt der ikke specifikt er nævnt ovenfor.

Tider & priser

Se ankomstdato, hjemrejsedato og prisen på din drømmerejse

Oplevelser er til for at dele, se hvad vores kunder siger og viser

Gør din rejse uforglemmelig

Villa Ca di Vestro, Toscana

For det første havde huset en helt vidunderlig beliggenhed med den smukkeste udsigt ud over dalen, den lille by, olivenlunde og viadukter i det fjerne. Huset og det store område omkring huset var utroligt velplejet, vedligeholdt og rent.

Store værelser med den flotteste udsigt på 1. sal. Toscansk stil med højt til loftet og udsmykket med flotte skabe og porcelænsopsatser. Ejerne har indrettet alle rummene med stor omhu.

Et meget velfungerende køkken. Masser af potter, pander, glas og køkkenbestik / redskaber. Dejlig stor terrasse med masser af møbler at slænge sig i og nyde udsigten.. Dejligt poolområde – perfekt størrelse pool, som passer til både voksne og børn. Masser af liggestole. Igen var alt i perfekt stand.

Værterne var utroligt venlige (datteren talte godt engelsk), meget hjælpsomme og meget lette at komme i kontakt med.
Som du kan høre, har vi nydt vores to uger i fulde drag. Et sted vi varmt kan anbefale.

Samtidig vil jeg også gerne rose dig og jeres lille specialrejsebureau for super støtte på alle områder – gode rejsetips og altid lette at komme i kontakt med – vi har følt os i gode hænder hele vejen !

Susanne og Niels

Har benyttet Stay Local flere gange. Service og lokalkendskab er i top.

Rigtig god rådgivning – Man mærker tydeligt at de brænder for det.

Lars Blumensaadt

Villa Panorama, Marche

Vi har lejet en villa i Marche gennem Stay-local i sommeren 2022.

Flemming fra Stay-locals råd og vejledning før og under opholdet var meget kompetent og værdsat! Flemming skrev endda til os for at sikre sig at indtjekning i var gået godt!

Jeg vil klart anbefale Stay-local til andre, og vil også benytte dem i forbindelse med fremtidige eventyr

Niclas