Fireværelseslejligheden Il Fienile ligger på første etage. Den består af en stor stue med køkkenhjørne, to soveværelser med dobbeltseng, et soveværelse med to enkeltsenge og to badeværelser med bruser og toilet. Lejligheden har egen haveplads med bord og stole under et smukt, gammelt træ. Bemærk at lejligheden ingen klædeskabe har.
Tilgængelige Boliger
Fireværelseslejligheden Il Fienile (6 personer)
Fireværelseslejligheden Gli Archetti (5 sovepladser)
Fireværelseslejligheden Gli Archetti ligger på første etage og består af stue med pejs, separat køkken, to soveværelser med dobbeltseng, et soveværelse med enkeltseng og to badeværelser med bruser og toilet. Lejligheden har privat haveplads med bord og stole (beliggende 30-40 meter fra indgangen).
Fireværelseslejligheden Casa del Cacciatore (5 personer)
Fireværelseslejligheden Casa del Cacciatore ligger i stueetagen og består af en stor stue med køkkenhjørne og pejs, to soveværelser med dobbeltseng, et soveværelse med enkeltseng og to badeværelser med bruser og toilet. Lejligheden har hele to private terrasser, den ene ud til gårdspladsen, den anden mod dalen, med bord, stole og grill.
Treværelseslejligheden La Torre (4 personer)
Treværelseslejligheden La Torre ligger på anden sal, men niveauforskellene på gården er så store, at det opleves som første sal (16 trin fra haveniveauet). Lejligheden består af stue med køkkenhjørne og pejs, soveværelse med to enkeltsenge, soveværelse med dobbeltseng og to badeværelser med bruser og toilet. Lejligheden har privat haveplads med bord og stole.
Treværelseslejligheden La Stalla (4 personer)
Treværelseslejligheden La Stalla ligger i stueetagen og består af stue med køkkenhjørne og pejs, soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med to enkeltsenge og to badeværelser med toilet og bruser. Lejligheden har privat terrasse med bord og stole.
Treværelseslejligheden Casa della Cecchina (4 sovepladser)
Treværelseslejligheden Casa della Cecchina ligger på første sal, men niveauforskellene på gården er så store, at den alligevel har indgang direkte fra haven. Lejligheden består af stue med køkkenhjørne, soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med to enkeltsenge samt badeværelse med toilet og bruser. Lejligheden har privat haveplads med bord og stole.
Treværelseslejligheden La Cisterna (4 personer)
Treværelseslejligheden La Cisterna ligger i to plan med indgang i stueetagen. Den har udsigt over vinmarkerne og treværelseslejligheden La Tinaia. I stueetagen finder du en stue med køkkenhjørne, et hyggehjørne med stor pejs samt et badeværelse med bruser og toilet. På første sal finder du et soveværelse med dobbeltseng og eget badeværelse med bruser og toilet samt et soveværelse med to enkeltsenge. Lejligheden har terrasse med stort marmorbord og stole ved indgangen.
Treværelseslejligheden La Tinaia (4 personer)
Treværelseslejligheden La Tinaia ligger i stueetagen med udsigt over vinmarkerne og treværelseslejligheden La Cisterna som nabo. Den består af stue med køkkenhjørne og pejs, soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med to enkeltsenge og to badeværelser med bruser og toilet. Lejligheden har terrasse med stort marmorbord og stole ved indgangen.
Beskrivelse af Agriturismo I Veroni – Pontassieve
Agriturismo i topklasse, så kort kan det siges.
Otte fabelagtigt smagfulde og lækre lejligheder på en gammel gård beliggende ud til vinmarkerne kort fra Firenze. Her er pool, aircondition og en hyggelig by i gåafstand.
Vinmarker, cypresser, gamle bondehuse… er det ikke drømmen om Toscana? Denne drøm går i opfyldelse på Agriturismo I Veroni. Man må officielt naturligvis ikke, men når man kommer her i det tidlige efterår, er det nu for fristende at gå over i vinmarken og plukke en klase. Stjålen frugt smager bedst, og solvarme druer lige fra ranken er vidunderlige.
Stilsikre og lækre lejligheder
Det er meget svært at forstå, at lejlighederne ikke er blevet designet af en dyr indretningsarkitekt, men den simple sandhed er, at den ansvarlige er ejerens mor. Bedre kan det ikke gøres, det skal simpelthen opleves. Balancen mellem det autentiske og det ny, det traditionelle og det moderne er ramt til perfektion i indretningen af lejlighederne, som bestemt heller ikke mangler moderne komfort i form af aircondition, wi-fi, gode badeværelser, myggenet for vinduerne osv.
Pool med masser af udsigt
I Veronis pool lever med sin smukke udsigt over vinmarkerne og bakkerne til fulde op til lejlighedernes kvalitet. Den ligger omgivet af en smagfuld træterrasse med solsenge og parasoller og måler 15 x 6 meter (dybde 110 cm). Der er naturligvis også grill på gården.
Hvorfor bo på Agriturismo I Veroni?
En grund kunne være de fantastisk flotte lejligheder, en anden den behagelige afstand på under to kilometer til en by med mange spisesteder, ikke mindst efter en god middag med det hele. Den korte afstand til Firenze og muligheden for ubesværet at komme til og fra centrum med toget tæller heller ikke ned. Og så er det jo heller ikke dårligt at bo på en velfungerende vingård, hvor man kan smage og købe vin ved kælderdøren, vel?
Min personlige mening?
Jeg har rejst meget, rigtig meget i Toscana, og jeg har set hundreder villaer, agriturismoer, hoteller osv. Mange er glemt, mange husket, og så er der ganske få steder som Agriturismo I Veroni, der har gjort et uudsletteligt indtryk på mig. Hvis du går op i omgivelser, hvor æstetikken er i top, og hvor intet overlades til tilfældigheden, så behøver du ikke lede længere efter din næste feriebolig i Toscana.
Lino
NB: Det er ikke muligt at ankomme efter 19.00!
Skiftedag
Ophold lørdag-lørdag: Juni - august
Resten af året min 5 nætter.
Inkluderet i prisen
Forbrug af el, gas og vand
Aircondition
Wi-Fi
Gårdhave til spisning udenfor.
Sengetøj/-linned og håndklæder
Betales lokalt
Depositum: 150 € per lejlighed (refunderes ved afrejse)
Obligatorisk slutrengøring: 24 € per person
Ekstra seng 100 € pr. uge – kun for børn under 12 år.
Opvarmning (hvis ønsket): 18 € per dag (kun i ydersæsonen)
“Chef at Home” service, bestilles i receptionen.
Besøg i vinkælderen aftales i receptionen
Morgenmad 20 € pr. person pr. dag
Kommunal turistskat
Faciliteter
- Aircondition
- Grill
- Kaffemaskine
- Køleskab
- Max. 3 km til (lille) by
- Parkering
- Pejs
- Pool
- Satellit-tv
- Vaskemaskine
- Wi-Fi
Galleri
Kort
Kalender
Få et skræddersyet tilbud
Vil du hellere have et personligt skræddersyet tilbud ? Udfyld formularen, så vender vi tilbage til dig indenfor 24 timer. Vi baserer tilbuddet på det sted, du kigger på nu. Er du åben for andre muligheder, så skriv gerne i kommentarfeltet.
Her kan du også bo
3.700,-
Villa San Galgano – Siena
Toscana Italien
891,-
Villa Casalte – Castel Focognano
Toscana Italien
1.374,-
Følg os på de sociale medier