Villa Noce er en helt igennem velholdt og lækker kvalitetsvilla der ligger i grønne omgivelser tæt på den hyggelige by Serrapetrona, der er en kendt vinby i området.
Af alle de flotte villaer, der findes i Marche regionen, står Villa Noce som en af de flotteste villaer vi kan levere i området. Den ligger på landet ca 15 min. kørsel fra den lidt større by San Severino Marche. Der er en nærliggende lille by Serrapetrona ca. 5 minutters kørsel væk, hvor du bl.a. kan købe den helt specielle spumante der kun laves her. Den er baseret på røde druer, og er dermed en “rødvins champagne”. Det skal prøves, om det er noget du kan lide, må tiden jo vise.
Området oser af vin og mange turmuligheder
Landsbyen er kendt for sin hvidvin Vernaccia, der laves på druen af samme navn, og jo, det er bestemt en rigtig god hvidvin, lidt hen af Grenache druen. I øvrigt nok en af de bedste hvide vine fra Marche. Serrapetrona ligger for foden af bjergkæden Appeninerne i en højde af ca 450 m. over havet. Byen huser da også et par restauranter og en vinbar og i omegnen er der flere vingårde, den nærmeste ligger kun få hundrede meter fra Villa Noce, så det er bare med at få gang i feriehyggen. De fleste vinbønder kan ikke kun diske op med hvidvin, men også rødvin og kvalitets olivenolie produceres der også her.
Du kan også på ca. 30-40 minutter nå både badestrandene ved Adriaterhavskysten ved Civitanova, samt tage ture ind i landet. Du skal heller ikke snyde dig selv for den fantastiske “Grotte Fransassi” , der er en af de vildeste drypstenshuler vi nogensinde har set, eller den smukke Unesco bevarede by Urbino oppe nordpå i Marche. Der er også pga. villaens centrale beligenhed muligt at nå naboregionen Umbrien og fx. besøge Assisi eller Perugia på lidt over en time, eller sågar Siena i Toscana på lidt over 2 timer i bil. I 2022 åbnede der en ny (gratis) motorvej mellem Perugia i Umbrien og til Marche, den går kun ca 10 km syd for San Severino.
Ugenert grund
Villa Noce ligger på en stor indhegnet grund, her er en stor græsplæne med plads til aktiviteter for hele familien. Der er en lækker indhegnet pool på 10 * 6 meter med solsenge. Der er flere små og større terrassemuligheder rundt om villaen og på grunden. Den store terrasse indbyder til at sidde udendørs og spise. Her er endvidere en grill, som kan benyttes.
Villa Noces indretning
Villa Noce er opdelt i to etager. I stueetagen er der et køkken med køleskab med fryser, kaffemaskine, opvaskemaskine mm. dertil en kombineret stue og spisestue med pejs, samt et bryggers med vaskemaskine og strygejern mm. Tager du trappen op til 1. sal finder du 5 dobbelte soveværelser, hvoraf 2 af dem er forbundet til det samme badeværelse og resten har eget badeværelse. Derudover der bl.a. Wi-Fi, TV samt barneseng og højstol til de mindste børn. Wi-Fi forbindelsen dækker iøvrigt også poolområdet. Der kan bestilles 2 opredninger til de mindste børn, således at i kan være 12 personer i huset.
Villa Noce er helt ideelt til ferie med vennerne eller en familieferie. Kvaliteten af villaen gør at den hurtigt bliver booket i højsæsonen, så du skal nok være hurtigt ude.
Følg os på de sociale medier