Mærk friheden med en kør-selv bilferie til Italien
Hvor vil du gerne hen?
Kør-selv ferie i Italien – frihed til at opleve mere
Der er noget særligt ved at tage bilen til Italien. Ferien begynder allerede, når du pakker bilen og sætter kursen mod syd. Undervejs kan du stoppe i hyggelige byer, tage en ekstra overnatning i Alperne eller spontant dreje af motorvejen, hvis du får øje på et sted, der ser interessant ud.
Når du ankommer til Italien, giver bilen en frihed, som kan være svær at få med fly. Du kan udforske små landsbyer, lokale vingårde og skjulte strande, som ofte ligger langt fra de klassiske turistområder. Især hvis du bor i villa eller agriturismo, er bilen ofte den bedste måde at opleve området på.
Mange af vores gæster vælger netop kør-selv ferie, fordi de gerne vil opleve Italien i deres eget tempo og have mulighed for at tage både strandstole, vandresko og måske et par flasker vin med hjem igen.
De bedste regioner til kør-selv ferie i Italien
Kør-selv ferie til Toscana
Bølgende bakker, vinmarker og middelalderbyer. Toscana er indbegrebet af den klassiske italienske kør-selv ferie.
Kør-selv ferie til Gardasøen
Italiens største og mest populære sø byder på charmerende byer, bjerglandskaber og aktiviteter for hele familien.
Kør-selv ferie til Ligurien
Farverige kystbyer, dramatiske klipper og udsigt over Middelhavet. Perfekt til dig, der drømmer om italiensk riviera-stemning.
Kør-selv ferie til Marche
Oplev Italien med få turister, smukke landskaber og hyggelige landsbyer. Her får du ofte lidt mere plads og lidt mere ro.
Kør-selv ferie til Umbrien
Elsker du Toscana, skal du prøve naboen Umbrien med grønne bakker, historiske byer og en ægte italiensk atmosfære.
Kør-selv ferie til Piemonte
Vin, gastronomi og elegante byer omgivet af vinmarker og alpetoppe. Et oplagt valg for livsnydere og madelskere.
Friheden til at opleve Italien på dine egne præmisser
En kør-selv ferie handler ikke kun om transport – den handler om frihed. Friheden til at tage den lille omvej, stoppe ved en vingård, udforske en middelalderby eller blive lidt længere ved den strand, du faldt for undervejs.
Italien er som skabt til ferie på fire hjul. Fra Toscanas ikoniske landskaber og Umbriens skjulte perler til Liguriens kystbyer og Marche’s autentiske charme. Her får du vores bud på nogle af de regioner, der egner sig allerbedst til en ferie, hvor oplevelserne begynder allerede på vejen dertil.
På en kør-selv ferie i Italien bestemmer du selv
Hos Stay Local har vi stor erfaring med at planlægge individuelle ferier, og nedenfor får du en række gode råd og tips til din kør-selv ferie i Italien.
Italien har i årtier været kendt for at være perfekt til bilferie – og hver generation bliver lige forelsket i kulturen, sproget, maden og ikke mindst naturen. Vi er mange, som med nostalgi husker turen sydpå med stau på de tyske motorveje, turen over Kassel bakker og tidspunktet, hvor man kørte ind i de forjættede Alper.
Med et landskab så varieret som det italienske, er det helt oplagt at vælge friheden ved kør-selv ferie. Her kan du nemlig frit vælge og kombinere badeferie, de storslåede naturparker, gamle krogede byer og autentisk ferie på en agriturismo.
De italienske regioner har hver deres charme og du kan sagtens kombinere et par stykker af dem. Vejene er gode og afstandene er overkommelige, så uanset om du planlægger bilferie på budget eller om det er kør-selv ferie med børn, så giver bilen dig friheden til selv at vælge dine destinationer.
Gode råd til bilferien
Kør-selv eller fly + lejebil?
Skal jeg køre i min egen bil fra Danmark eller leje en bil i Italien?
Der er fordele og ulemper ved begge dele hvis du vil på bilferie i Italien.
Fordelen ved at tage din egen bil med er, at du ikke skal bekymre dig om bagagevægt, og hvad du må og ikke må have med i flyet. Husk dog at have lidt plads ledig i bilen, hvis du bliver fristet af at købe noget vin, terrakottavaser eller noget helt andet med hjem.
Desuden er turen gennem Europa også være en ferie i sig selv. Du bestemmer også selv tempoet. Tag en overnatning i det smukke Bayern i Sydtyskland eller i Alperne og mærk den kølige, stille bjergluft, som kun brydes af køernes klokker.
En anden fordel er, at det er tilladt for udenlandske biler at besøge visse af de mindre, italienske øer, mens de lokalt lejede biler må blive på fastlandet. Reglerne skifter ofte på dette område, så du skal holde sig opdateret, hvis du har planer om at køre til fx Elba. Vi hjælper selvfølgelig med at finde de pågældende regler, inden du tager afsted.
Ulemper ved kør-selv ferie i forhold til fly
Ulempen ved at køre i egen bil siger næsten sig selv. Der er langt til Italien og der skal lægges et par dage til i hver ende til transporten. Du skal afveje om det er i orden, at en del af din sommerferie kommer til at foregå i kø på en motorvej og transport i det hele taget. Hvis du rejser med børn kan det være en lang tur set fra bagsædet, især hvis de har tendens til køresyge.
Du sparer altså tid hvis du lader din kør-selv ferie i Italien starte i lufthavnen. Hvis du ikke har god tid, måske bare en uge til rådighed, er det en klar fordel at flyve til Italien og leje bilen der.
Ulempen er, at du er begrænset på bagagen, og at du ikke har mulighed for at købe ret meget med hjem. Lidt af den fleksible følelse kan også forsvinde lidt, da du er bundet af at skulle aflevere bilen et bestemt sted og nå dit fly hjem.
Hvis du overvejer at leje bilen i Italien, så har vi priser og en guide til hvad du skal være opmærksom på ved billeje i udlandet.
Hvor lang tid tager det at køre til Italien?
Køretiden afhænger naturligvis af, hvor i Italien du skal hen.
Fra Danmark kan du typisk nå Norditalien på omkring 12-15 timer, mens Toscana ofte ligger 16-18 timers kørsel væk. Skal du helt til Syditalien eller Sicilien, bør du regne med mindst to rejsedage.
Mange vælger at dele turen op med en overnatning i Tyskland, Østrig eller det sydlige Tyskland. Det gør rejsen mere afslappet og giver mulighed for at opleve lidt undervejs. Samtidig ankommer man ofte mere udhvilet til ferien.
Hvis du rejser med børn, anbefaler vi næsten altid mindst én overnatning på vejen, så turen bliver en del af ferieoplevelsen fremfor blot transport.



Hvor skal du tage hen på bilferie i Italien?
Det er vigtigt at overveje en del faktorer, inden du beslutter dig for hvor i Italien, du skal tage på kør-selv ferie. Hvor lang tid har du? Vil du have en fast base at køre ud fra, eller vil du hellere rundt at se nogle forskellige regioner og områder? Skal det være en aktiv ferie, eller skal der også være tid til at dase ved poolen eller på stranden? I de varme sommermåneder, kan det være en varm fornøjelse at besøge byerne, så sæt gerne tid af til afslapning og afkøling!
Hvis det er første gang du skal på kør-selv ferie i Italien er det helt oplagt at se på en af de mest kendte destinationer som Toscana. Når du ser billeder af italienske landsbyer gemt i disen bag bløde bakker, så er det højst sandsynligt fra Toscana. Toscana er nærmest perfekt til en kør-selv ferie. Der er så mange smukke områder og små middelalderbyer at opleve. Man kan besøge et hav af vingårde og gårdudsalg, hvor du bliver fristet til at fylde bilen op med toscanske specialiteter. Du kan læse meget mere om vores passion for Toscana i vores blog-indlæg om det autentiske Toscana eller på vores mange Toscana sider.
Umbrien og Marche er også oplagte valg – især hvis du elsker Toscana, men gerne vil prøve noget lidt nyt. Landskaberne kan minde meget om Toscana, men du har det lidt mere for dig selv her, hvor turisterne er færre. Der er også spændende egnsretter, vin og delikatesser at afprøve.
Kør-selv ferie til Norditalien
Hvis du ikke har lyst eller tid til at køre ned til Toscana, Umbrien eller Marche, er søerne i Norditalien også et godt valg – og måske det mest traditionelle. Du kender med garanti nogen, som tog campingvognen med til Gardasøen i 80’erne og 90’erne. Meget har ændret sig siden, og Gardasøen har fået et mere flatterende ry. Især den nordlige ende af Gardasøen, hvor de maleriske byer slænger sig på en perlerække mellem den smukke sø og bjergene, som rejser sig stejlt fra søen. Besøg Sirmione, Riva del Garda, Malcesine og Limone. Er du til vandsport, så er dette også også et godt område at tage til.
Piemonte i Norditalien er også en smuk region, især hvis du er glad for vin. Her bliver de fabelagtige Barbera-vine fra Asti og Alba lavet, og i Langhe-området er også et must, hvis du er i Piemonte.
Vil du gerne prøve noget helt andet, så skal du overveje Sicilien (med lejebil) eller de lidt mere ukendte regioner Apulien og Calabrien helt nede i det sydlige Italien. Her skal du have god tid, hvis du kører helt fra Danmark, men du kan også nemt flyve til Napoli eller Bari og leje en bil der. Begge regioner er perfekte hvis du vil kombinere smuk natur, fantastisk mad, vin og ikke mindst italiensk is med et par dages badeferie. Vandet er lunt og krystalklart begge steder!



Hvor skal jeg bo på min ferie i Italien som kør-selv ferie?
Der er mange muligheder for skønne autentiske perler, men for dem alle gælder der én regel: Hvis du rejser i højsæsonen så skal du bestille overnatning på forhånd!
Fordelen ved bilferie er selvfølgelig at du har mulighed for at have base flere forskellige steder undervejs. Vi anbefaler dog at du bliver nogle nætter hver sted, så du ikke skal bruge ferien på at pakke ud og ned hver eneste dag. Vi elsker selv de ”skæve ferier” hvor man ikke bor på store hotelkæder, men i stedet på mindre, lokale steder som italienerne selv foretrækker. Vi tilbyder både gode ferielejligheder, mindre hoteller, villaer til den store familie og hyggelige agriturismo (bed & breakfast på landet). Fortæl os hvad du drømmer om, så sørger vi for at finde de steder der passer bedst til dig og dit rejseselskab.
Kan man få all-inclusive på en bilferie i Italien?
Ja, det kan man faktisk godt! All-inclusive og kør-selv-ferie kan sagtens kombineres. De skønne agriturismo tilbyder ofte ”mammas” madlavning om aftenen, udover en lækker morgenmad selvfølgelig. Du skal bare selv klare frokosten. Nogle af stederne kan du endda kombinere all-inclusive med dit eget køkken. Husk at fortælle os det på forhånd, hvis du gerne vil have aftensmaden med. Agriturismo il Pozzo er bare en af de skønne agriturismo, hvor du får helt fantastisk mad. Her kan du også selv kokkerere på grillen.
Bilferie i Italien er mange ting, og du har sikkert din helt egen drøm. Vi kan hjælpe dig med at skræddersy netop den ferie du drømmer om – så den passer både til dig, og dem du rejser med.
Kontakt os gerne for endnu flere gode råd til din kør-selv ferie i Italien.
Derfor vælger mange kør-selv ferie i Italien
En af de største fordele ved at have bilen med er fleksibiliteten. Du bestemmer selv tempoet og kan nemt tage på udflugter til små byer, lokale markeder, vingårde og seværdigheder, som ofte ligger uden for de klassiske turistområder.
Samtidig slipper du for at tænke på bagagebegrænsninger. Der er plads til strandudstyr, vandresko, indkøb fra lokale markeder og måske et par kasser vin eller olivenolie på hjemturen.
For familier giver bilen også en ekstra frihed i hverdagen på ferien. Det er nemt at tage på stranden om formiddagen, besøge en nærliggende by om eftermiddagen og finde en hyggelig restaurant om aftenen – uden at være afhængig af offentlig transport.
Kør-selv ferie passer perfekt til villa og agriturismo
Hvis du har lejet en villa eller en agriturismo, er kør-selv ferie ofte den ideelle rejseform.
Mange af Italiens mest charmerende ferieboliger ligger omgivet af vinmarker, olivenlunde eller små landsbyer, hvor offentlig transport kan være begrænset. Med egen bil får du friheden til at udforske området omkring din bolig og opleve det lokale Italien på tæt hold.
Det gælder især i regioner som Toscana, Marche, Umbrien og Apulien, hvor nogle af de største oplevelser ofte findes lidt væk fra de mest trafikerede ruter.
Gør rejsen til en del af ferien
Det behøver ikke handle om at komme hurtigst muligt frem. Mange af de bedste minder opstår netop undervejs.
Måske bliver det en nat i Sydtyskland med udsigt til Alperne. Måske et stop ved Gardasøen på vej mod Toscana. Eller måske en ekstra dag i en lille italiensk by, som ikke stod i rejseguiden.
Når du vælger kør-selv ferie i Italien, får du ikke kun en destination – du får hele rejsen med.
Populære steder i Toscana til din kør-selv ferie
720,-
Podere Albereto – Buonconvento
Toscana Italien
593,-
Agriturismo San Lorenzo – Buonconvento
Toscana Italien
677,-
Agriturismo il Pozzo – Capolona
Toscana Italien
Ofte stillede spørgsmål om kør-selv ferie i Italien
Hvor lang tid tager det at køre til Italien?
Det afhænger af, hvor i Italien du skal hen, og hvor mange pauser du holder undervejs. Gardasøen kan ofte nås på 12-15 timer fra Danmark, mens Toscana typisk ligger 16-18 timers kørsel væk. Skal du til Syditalien eller Sicilien, bør du regne med mindst to rejsedage.
Mange vælger at dele turen op med en eller flere overnatninger undervejs. Det gør køreturen mere afslappet og giver samtidig mulighed for at opleve lidt af Tyskland, Østrig eller Norditalien på vejen.
Skal man tage overnatninger undervejs?
Det anbefaler vi, især hvis du rejser med børn eller skal længere end til Norditalien. En overnatning bryder turen op og gør rejsen mere behagelig for alle.
Hvis du har lidt ekstra tid til rådighed, kan to overnatninger være endnu bedre. Så bliver selve rejsen en del af ferien, og du får mulighed for at opleve spændende steder undervejs, som måske ellers ikke ville have fundet vej til rejseplanen.
Hvilken region er bedst til kør-selv ferie i Italien?
Der findes ikke ét rigtigt svar, da det afhænger af, hvilken type ferie du drømmer om.
Gardasøen er et populært valg for familier og førstegangsbesøgende. Toscana lokker med vinmarker, kultur og ikoniske landskaber. Umbrien byder på ro, autenticitet og færre turister, mens Marche er oplagt til dig, der ønsker at opleve det lokale Italien. Skal der være ekstra fokus på strandliv, kan Apulien eller Ligurien være gode alternativer.
Skal man betale vejafgifter i Italien?
Ja, de fleste motorveje i Italien er betalingsveje. Når du kører ind på motorvejen, trækker du en billet, og når du forlader den igen, betaler du ud fra den strækning, du har kørt.
Systemet fungerer generelt nemt og effektivt, og de fleste betalingsanlæg accepterer både betalingskort og kontanter. Vejafgifterne varierer afhængigt af rute og afstand, så det kan være en god idé at budgettere med dem på forhånd.
Skal man have vignette i Østrig eller Schweiz?
Hvis din rute går gennem Østrig eller Schweiz, skal du som udgangspunkt have en vignette for at benytte motorvejene.
Vignetten kan købes online inden afrejse eller på tankstationer nær grænsen. Mange vælger at ordne det hjemmefra, så de undgår ekstra stop og er sikre på, at alt er på plads, inden ferien begynder.
Er kør-selv ferie en god idé med børn?
Ja, absolut. Selvom køreturen kan virke lang, oplever mange familier, at børnene husker selve rejsen lige så tydeligt som destinationen.
Med lidt planlægning, gode pauser og underholdning undervejs kan turen blive en del af eventyret. Tag gerne bøger, spil, tegnegrej eller små lege med, og overvej at lade børnene følge ruten på et kort. Det gør ventetiden lidt sjovere og giver dem en følelse af at være med på rejsen.
Hvad er fordelene ved kør-selv ferie frem for fly?
Den største fordel er friheden. Du bestemmer selv tempoet, kan tage spontane stop undervejs og har bilen til rådighed, når du er fremme.
Samtidig slipper du for bagagebegrænsninger og kan nemt tage strandudstyr, vandresko, cykelhjelme eller lokale specialiteter med hjem. For mange er det netop fleksibiliteten og følelsen af eventyr, der gør kør-selv ferie til noget særligt.
Kan man køre hele vejen til Sicilien?
Ja. Sicilien er forbundet med det italienske fastland via færger, som sejler mellem Calabrien og Messina flere gange i timen.
Mange vælger at kombinere turen med et eller flere stop undervejs gennem Italien, så rejsen ikke bliver for lang på én gang. Fordelen ved at have bilen med på Sicilien er, at du nemt kan udforske øens mange forskellige områder i dit eget tempo.
Hvornår er det bedst at tage på kør-selv ferie i Italien?
Forår og sensommer er ofte de mest behagelige tidspunkter. Her er temperaturerne milde, naturen smuk, og der er generelt færre mennesker end i højsæsonen.
Juli og august er populære måneder, men også de travleste. Hvis du rejser i denne periode, kan det være en god idé at planlægge overnatninger og ruter i god tid.
Skal man vælge færge eller bro til Tyskland?
Det afhænger af, hvor i Danmark du bor, og hvilken rejseform du foretrækker.
Færgen kan være en afslappende start på ferien, hvor man får mulighed for at strække benene og nyde en pause fra kørslen. Broen giver til gengæld maksimal fleksibilitet, fordi du ikke skal tage hensyn til afgangstider. Mange vælger en kombination, hvor de tager færgen på vej ud og kører hjem over broen.
Nyttige links til din forberedelse af turen til Italien
ENIT – det italienske statslige turistbureau
Visit Tuscany – den officielle turistorganisation i Toscana
Turisme Marche – den officielle turistorganisation i regionen Marche
Rejsevejledninger fra UM – Udenrigsministeriets officielle rejsevejledninger til Italien




