Ligurien - Den italienske riviera
Find rejseHvor vil du gerne hen?
Ligurien er en af de smukkeste regioner i Italien
Ligurien er en af Italiens mest charmerende regioner med smukke kystbyer, idylliske landsbyer, krystalklart hav og en kultur, der inviterer til både afslapning og oplevelser. Regionen byder på alt fra eksklusive restauranter og luksuriøse hoteller til autentiske små steder med lokalt liv og atmosfære.
Ligurien er også kendt som Den italienske Riviera – en lang kyststrækning med bjergtagende natur, charmerende byer og en helt særlig stemning. Uanset om du er til strandliv, kultur, gastronomi eller naturskønne vandreture, har regionen noget for dig.
Ferieboliger i Ligurien
Appartamenti Giada – Moneglia
Ligurien Italien
Camping Marina 3B – Sarzana
Ligurien Italien
Residence Villa Paola – Loano
Ligurien Italien
Farverige kystbyer, palmer og krystalklart hav
Ligurien – også kendt som Den italienske Riviera – er en smuk kystregion i det nordvestlige Italien. Regionen er kendt for sin fremragende Taggiasca-olivenolie, lokale vine og klassiske retter som pesto alla Genovese og ravioli. Hovedstaden er Genova, som samtidig er regionens største by.
Ligurien byder på en enestående natur med azurblå himmel, krystalklart hav, frodige grønne bakker og farverige klippeformationer. Det milde middelhavsklima gør området ideelt til ferie fra maj til oktober, og kysten er præget af palmefyldte promenader, charmerende småbyer og stemningsfulde strande.
Mange af Rivieraens mindre kystbyer har bevaret deres autentiske præg, og her oplever du stadig det lokale liv på tæt hold – især hvis du bevæger dig lidt væk fra de mest besøgte områder. Her venter ægte ligurisk atmosfære, gastronomi og naturoplevelser.
Den italienske Riviera, blev allerede i 1800-tallet opdaget af velhavende englændere, der havde fået øjnene op for det smukke område og det dejlige middelhavsklima med sommervejr fra maj til oktober. Området er stadig utrolig attraktivt, hvilket kan ses på de lange palmefyldte strandpromenader med de luksuriøse hoteller og ferieboliger der strækker sig langs kysten. Midt i den langstrakte region ligger alle de farverige kystbyer. Den ene mere mageløs end den anden, alle med fantastisk flot natur, små udsøgte strande og med et utal af muligheder for kulturelle og gastronomiske oplevelser, vandsport og vandreture.
Mange af rivieraens små kystbyer har formået at bevare deres oprindelige natur og er ikke blevet spoleret af de mange turister i området. Der findes stadig små perler, hvor turister er et særsyn og hvor man hurtigt kan komme på talefod med de lokale, hvis man kan tale lidt italiensk.



To populære boligtyper i Ligurien

Ferielejligheder i Ligurien
Nyd din ferie i komfortable rammer med eget køkken og gode faciliteter – perfekt til familieferien.

Hyggelige hoteller
Bo med et hotels fulde komfort på et af vores hyggelige hoteller i Ligurien.
Cinque Terre – Farverige landsbyer og storslået natur
Cinque Terre er et af Italiens mest spektakulære kystområder og optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Området strækker sig langs en dramatisk klippekyst mellem Levanto og La Spezia og består af fem små, farverige fiskerbyer: Monterosso al Mare, Vernazza, Corniglia, Manarola og Riomaggiore.
Byerne ligger som perler på en snor, klemt mellem Middelhavet og stejle bjergsider dækket af vinmarker og olivenlunde. Netop den utilgængelige beliggenhed har været med til at bevare Cinque Terres autentiske udtryk, smalle gyder og lokale stemning.
De fem byer – hver med sin karakter
-
Monterosso al Mare er den største by og den eneste med en egentlig sandstrand. Her finder du strandliv, restauranter og gode bademuligheder.
-
Vernazza regnes af mange som den smukkeste by med sin lille havn, farverige huse og kirken Santa Margherita di Antiochia.
-
Corniglia ligger højt hævet over havet og nås via trapper eller shuttlebus. Byen er mere rolig og byder på fantastiske udsigter.
-
Manarola er kendt for sine vinmarker, middelalderhuse og postkortsmukke beliggenhed.
-
Riomaggiore er den sydligste by med livlig stemning, restauranter og vinbarer tæt på havnen.
Sådan kommer du rundt i Cinque Terre
Tog – den nemmeste løsning
Toget er den mest populære og praktiske måde at rejse mellem byerne på. Cinque Terre-linjen forbinder alle fem byer med hyppige afgange, og turene tager kun få minutter. Toget er ideelt, da bilkørsel og parkering er stærkt begrænset.
Båd – Cinque Terre fra søsiden
I forårs- og sommermånederne sejler både mellem flere af byerne. Det giver en fantastisk udsigt til klippekysten og landsbyerne nedefra. Bemærk, at Corniglia ikke har en havn og derfor ikke kan nås med båd.
Vandrestier – for de aktive
Cinque Terre er berømt for sine vandrestier, som forbinder byerne gennem vinmarker og langs stejle klipper. Den samlede rute er ca. 12 km og byder på nogle af de smukkeste udsigter i Italien. Adgang til stierne reguleres, og i højsæsonen kan der være begrænsninger – kom gerne tidligt på dagen.
Praktisk at vide
Området er meget populært, især i sommermånederne
Tog og vandrestier er ofte den bedste kombination
Kom tidligt for at undgå trængsel og få de bedste oplevelser
Monterosso er det bedste valg, hvis strandliv er vigtigt
Cinque Terre er en unik kombination af natur, kultur, vandring og autentisk italiensk landsbyliv – og et absolut højdepunkt på en rejse til Ligurien.



Hvordan kommer jeg til Ligurien?
Ligurien ligger i det nordvestlige Italien langs Middelhavet og grænser op til både Frankrig og Toscana. Regionen er let tilgængelig fra Danmark – uanset om du vælger at flyve eller tage på kør-selv-ferie.
Flyrejse til Ligurien
Der er flere gode muligheder for at flyve til Ligurien:
Genova Lufthavn (GOA)
Genova har den eneste lufthavn i Ligurien. Der går af og til direkte fly til København, men det er sådan en rute SAS pludselig opretter for året efter at nedlægge den. Men fortvivl ikke, for der er en lang række andre lufthavne, du kan benytte. Og hvis du ikke har noget imod en enkelt mellemlanding, kan du flyve til Genova via fx i München, Frankfurt eller Amsterdam.
Milano Linate / Milano Malpensa
Mange direkte afgange fra Danmark. Herfra er der ca. 2–3 timers kørsel til Ligurien – ideelt hvis du vil kombinere storby og kystferie.
Nice Lufthavn
Et godt alternativ, især til Riviera dei Fiori i Vestligurien. Ca. 1–2 timers kørsel langs den smukke kystvej.
Pisa Lufthavn
Velegnet hvis du rejser til den østlige del af Ligurien eller Cinque Terre. Ca. 1,5–2 timers kørsel.
Lej gerne bil i lufthavnen – det giver maksimal frihed til at udforske både kystbyer og bjergområder.
Kør-selv ferie til Ligurien
En kør-selv ferie til Ligurien er oplagt, hvis du vil opleve Alperne, Norditalien og de smukke kyststrækninger undervejs.
Afstanden fra den danske grænse til Genova er ca. 1.400–1.500 km
Populær rute: Hamborg – München – Innsbruck – Brennerpasset – Verona – Genova
Alternativ rute via Schweiz for endnu smukkere bjerglandskaber
Overvej 1–2 overnatninger undervejs, fx i Sydtyskland, Østrig eller Norditalien.
Fordele ved kør-selv:
Stor fleksibilitet og frihed
Nem adgang til små kystbyer og bjerglandsbyer
Perfekt til udflugter langs Rivieraen
Mulighed for at tage vin, olivenolie og lokale specialiteter med hjem
Uanset om du vælger fly eller bil, er Ligurien let at nå – og belønningen er en af Italiens smukkeste kystregioner med unikke naturoplevelser, charmerende byer og ægte italiensk liv.
Aktiviteter i Ligurien
Riviera del Levante
Riviera Del Levante er den østlige den af Rivieraen der går fra Genova til grænsen imellem Ligurien og Toscana. Et langt stykke af strækningen er med snoede veje og bjergrige landskaber, en helt utrolig smuk vej med betagende udsigter.
Riviera del Levante har Liguriens mest populære ferie destinationer. De eksklusive og dyre Portofino, Rapallo og Santa Margherita Ligure og de lidt billigere Levanto, Sestri Levante og Camogli.
Lidt øst for Genova ligger den lille fiskerby Nervi og det charmerende Camigli hvor der 2. søndag i maj fejres Camogli fiskefestival Sagra del Pesce. Her bliver der langs den travle havnepromenade stegt fisk i hundredvis under åben himmel. En fantastisk oplevelse. Hvis du gerne vil bade og dase i solen, kan du tage en båd fra Camogli til Punta Chiappa- klippen der ligger på Portofino halvøen.
San Fruttuoso ligger helt isoleret på spidsen af Portofinohalvøen, en lille fiskerflække med maleriske huse og stejle gyder der nærmest er hugget direkte ud af klippevæggen. I bunden ligger det 1200 år gamle kloster hvor medlemmer af Liguriens fornemste slægt ligger begravet. Her findes også en lille eksklusiv badestrand, hvis du lige skal køles lidt af.
Portofino, den ultimative jetsetter-by i Ligurien
Liguriens juvel, eller i hvert fald en af dem, må være den berømte by Portofino, som er et af de smukkeste steder på Den italienske Riviera. Det var et af de første områder der blev opdaget af de engelske turister og som hurtigt blev særdeles attraktiv. Dengang var Portofino en lille fiskerby, men i dag er den mest betagende havn i hele Ligurien fyldt med hvide lystyachter i milliardærklassen, yachter der ligger side om side i den hesteskoformede havn. De fine små pastelfarvede huse der spejler sig i det krystalklare vand, så malerisk, smukt og utrolig levende.
Byen tiltrækker i den grad det internationale jetset og var allerede i 1950’erne Rivieraens mest mondæne feriested. Havnepladsen Piazza Martiri dell’Olivetta er uimodståelig, og kan du finde en plads på en af de mange udskænkningssteder, skal du nyde et glas Prosecco, mens du betragter yachterne eller mennesker som passerer forbi.
Måske du når at få et glimt af filmstjerner eller andre kendte som ofte ferierer i Portofino. I de snævre gader bliver de fornemme caféer og dyre modebutikker flittigt besøgt. Her finder du gallerier, kunsthåndværk, modetøj i eksklusive mærker fra nogen af de mest kendte designere i Italien og den øvrige verden, et rent shopping paradis, men du skal have den store pengepung med. Det er stadigvæk den dyreste kop kaffe i Italien jeg har drukket her.
De egentlige seværdigheder udover selve byen, er Chiesa di San Glorgio og så det genovisiske fort Castello Brown der knejser sig over byen. De kan begge nås efter en gåtur på ca 10 min.op ad Salita Glorgio.
Fra højderne over Portofino er der en enestående udsigt og her finder du også de mest eksklusive og allerdyreste ferielejligheder med luksus i verdensklasse. Her får du alt hvad hjertet kan begære og lidt til. Den utrolige smukke og seværdige udsigt fra balkonen i de luksuriøse lejligheder med ekstraordinær høj rengøringsstandard. De populære faciliteter som pool, aircondition, gratis wi-fi, alle faciliteter der er med til at få dig som gæst til at nyde din ferie fuldt ud. Kommer du i bil er der gratis parkering til de fleste af lejlighederne og ellers er der lufthavnsbus og den lokale bus centralt i byen.
Vælger du at spise på de luksuriøse restauranter, diskes der op med gastronomisk ekspertise der giver uforglemmelige smagsoplevelser inden for de mest spændende italienske specialiteter og egnsretter.
Når du skal til Portofino i bil kan den godt være noget af en udfordring. Den halsbrækkende vej er en udfordring for selv de mest garvede chauffører. Vil du gøre det lettere for dig selv, kan du tage færgen fra Rapallo eller Santa Margherita Ligure til Portofino, så får du samtidig en fantastisk smuk sejltur i det krystalklare vand.
I Portofino er der, som stort set i alle byerne langs kysten, mulighed for forskellige vandaktiviteter, eks. Paddle boarding, Coasteering, Kajak m.m derudover Portofino- krydstogt og andre sightseeingture. Andre former for oplevelser er guidede ture på bjergvandring og heldags cykeltur, så der er aktiviteter for enhver.
Videre mod øst i Ligurien
Videre på turen kommer du til Paraggi hvor Ligurens dyreste betalingsstrande ligger. Inde i den turkisblå og lune bugt Golfo di Tigull ligger badebyen Santa Margherita Ligure. Året rundt er Santa Margherita Ligure centrum for et raffineret liv på ”art nouveau” hoteller og i de store lystyachter i havnen.
Et af byens vartegn er Villa Durazzo, der blev bygget i det 17 århundrede og har siden 1973 været passet af de lokale myndigheder. Villaen med tilhørende park er et yndet sted, hvor du kan gå en tur under træernes skygge. Den smukke italienske have byder på hyggelige stier, blomsterbede, snorlige hække og så er den udsmykket med springvand og skulpturer i nyklassicistisk stil. En andet vartegn i Santa Margherita Ligure er slottet. Den lille fæstning blev opført i det 16. århundrede og blev brugt som forsvar mod fjendtlig indtrængen. Bygninger er i dag åbne for offentligheden og lægger lokaler til forskellige udstillinger og kultur- og kunst arrangementer.
Stranden er lidt stenet men der findes mange private bade hvor du kan leje liggestole, solsenge og parasoller så du kan solbade. Byen ligger meget idyllisk og er i de senere år blevet det helt store hit blandt Milanos velhavende pensionister, der vil leve et aktivt liv i smukke omgivelser.
I Santa Margherita Ligure har du også rig mulighed for at smage fisk, skaldyr og egnens specialiteter. Der er et væld af restauranter, pizzeriaer og de italienske ”trattories” der servere lokale retter, så der er muligheden for at opleve nye og unikke smagsvarianter som du ikke finder andre steder.
Der er mange mulighed for at dyrke forskellige vandaktiviteter, som kajaktur med snorkling eller tage på Coasteering Tour hvor du kan dykke og svømme i det klare hav og klatre langs klipperne. Derudover kan du også få en Paddelboard oplevelse, og dyrke sejlsport. Er du mere til en tur på den palmesmykkede strandpromenade, kan du nyde det skønne klima i dit eget tempo. Vil du have mere aktivitet er byen udgangspunkt for en vandretur i naturparken Parco Naturale Regionale di Portofino.
Dybest inde i bugten i læ af de olivenklædte bjergsider, ligger Rapallo. Rapallo har en forholdsvis kort promenade og en strand med noget groft sand. Midt i bugten ligger den lille Castello Delle Salini der blev bygget tilbage i 1200-tallet af Doria’erne som havde eneret på salt handlen langs rivieraen. Overalt ser man de enorme rigmandsvillaer, hvis haver nyder godt det lune klima og er fyldt med overdådige planter og farverige blomster. Du kan også tage en tur med svævebanen op i bjergene tæt på Rapallo til Vor Frues fredhellige sted i Montallegro, hvor du indenfor kan se byzantinske malerier og kunstværker af marmor. Rapallo er også ideelt som udgangspunkt for en sejltur med en af de mange sightseeings-både. Igen en by med mange turistattraktioner.
Efter Rapallo kommer en af de populære badestrande Chiavari med Riveria del Levantes bedste strand. Den charmerende hovedgade Via Martiri della Liberazione med de smukke huse. Inde i vigen ligger H.C.Andersens Sestri Levante der hvert år i maj afholder H.C.Andersen Festival med oplevelser for børn som højtlæsning og gøglere.
Liguriens nationalpark Cinque Terre
Cinque Terre strækker sig langs en dramatisk klippekyst imellem Levanto og La Spezia. Cinque Terre betyder ordret fem lande, men i virkeligheder drejer det sig om fem idylleriske fiskerflækker, der ligger spredt langs kysten afskærmet mod resten verden af olivenklædte bjerge.
Er du til vandreture kan anbefales turen Monterosso al Mare, Vernazza, Corniglia, Manarola og Riomaggiore. En vandretur på 12 km. langs kyststrækningen hvor du kommer igennem meget kuperet landskab, lige fra vinmarker med overdådige vinranker til stier på de stejle klippesider. Turen giver utrolige spændende oplevelser hvor du får den ene fantastiske udsigt efter den anden. Da området er begrænset, lukkes der af for tilgang når der er for mange turister, så kom gerne tidligt på dagen. Monterosso byder på Cinque Terres eneste regulære sandstrand og du kommer lettest dertil med bil.
Så er du kommet til Vernazza, den lille by der ligger på en klippe ud imod havet og den lille havn indrammes af kirken Chiesa dl Santa Margherita og resterne af en middelalderborg.
Videre på ruten kommer du til Corniglla med de farverige huse til Manarola hvor vinmarkerne på de stejle bjergskråninger er fyldt med frodige vindrueklaser. Manarola er også kendt for de mange middelalderbygninger. Fra Manarola fører Via dell’Amore, den én kilometer lange ”kærlighedssti” til den største middelalderby Riomaggiore, der byder på utallige restauranter, barer og er kendt for sine fine vine.
Øst for Cinque Terre ligger Liguriens næststørste by La Spezia hvor den italienske marine hører til. Der ligger et par spændende museer i byen, men ellere er den ikke særlig seværdig.
Portovenere som ligger nede i det sydøstlige Ligurien er med sine kun 4000 indbyggere endnu en af de fantastiske smukke farverige byer. Byen er med de smalle gyder og en lille havn et af de steder hvor der sker en masse om sommeren og om vinteren er der ikke den store aktivitet. Tager du en tur på havnepromenaden kan du vælge en af de mange restauranter der serverer friskfanget fisk eksempelvis ”Seppie alla spezzina” friskfangede tiarmede blæksprutter, altid spændende med de lokale specialiteter. Vil du have en vin der matcher den dejlige mad, så prøv hvidvin ligurisk Albarola, det smager bare himmelsk.
Er Liguriens østlige side ikke helt fantastisk? her er så mange kulturelle og seværdige oplevelser, hvor det er svært at nævne en fremfor en anden. Dette sammen med det helt utrolige dejlige vejr gør bare oplevelsen helt unik.
Der er gode togforbindelser i hele Ligurien, så vil du gerne opleve byerne så spring på toget og tag turen langs kysten fra Genova helt ned til La Spezia.
Riviera dei Flori – Liguriens vestlige del
Den vestlige del af Ligurien ligger op til den franske grænse og kaldes Riviers del Flori (Blomsterrivieraen) eller Riviera del Ponete. Navnet kommer af, at den første strækning byder på enorm frodighed og blomsterpragt. Strandene består mest af småsten, men klimaet er behageligt året rundt. Først kommer du til Ventimiglla der efterfølges af Bordighera der i stor udstrækning stadig ser ud som i 1920’erne.
Herefter kommer du til Sanremo der i 1950’erne var den mest eksklusive badeby i hele Ligurien. Byen er en kendt blomsterby og eksporter blomster til hele Europa. Byen Sanremo er en seværdighed du ikke må gå glip af. Byen er også kendt for det professionelle cykelløb Milan- San Remo der er et af de længste professionelle endagsløb. Denne forårsklassiker køres normalt på den tredje søndag i maj og her har du mulighed for at stå ved målstregen når de første ryttere kører over. Er du klar til selv at hoppe på cyklen, kan du tage turen på den 24 km. lange cykelstien Pista Ciclabile Area24 der går langs rivieraen og er tilgængelig hele året.
Sanremo afholder fantastiske kultur-musik- og sportsbegivenheder, kommer du til byen i februar kan du deltage i den årlige og populære Sanremo musikfestival. Sidste weekend i januar afholdes der blomsterfestivallen Corso Florito og derudover er der et utal af kunstudstillinger, bil- og hestevæddeløb og modeopvisninger, så der er noget for enhver smag.
Andre seværdigheder er den tidligere spøgelsesby Bussana Vecchia fra det 19. århundrede der blev ødelagt efter et jordskælv. Udforsk de stejle halvødelagte gader der er fyldt med restauranter og kunstbutikker. Byen huser i dag en del internationale kunstnere. Når du er i Sanremo må du også besøge byens mest berømte bygning, det monumentale spillekasino, som er bygget i art nouveau-stilen, et seværdigt bygningsværk – også bare udefra.
Øst for Sanremo passere du industribyen Imperia og derefter kommer der badebyer på stribe. Det hyggelige Diano Marina med ægte sandstrand, fiskerbyen Laigueglla og det ekstravagante og dyre Alassio der kan diske op med blomsterrivieraens bedste strand med det fineste sand og smukke omgivelser. Middelalderbydelen i Albenga med en romersk domkirke og Finale Ligure med brede strande langs med promenaden og den særprægede kirke San Glovanni Battsta-kirke med barokfacade.
Inden du kommer tilbage til Genova, kommer du forbi den dejlige uspolerede Noli, badebyen som endnu ikke er opdaget af så mange turister, der ligger lige ud til middelhavet og her kan du nyde en fortryllende dag i det dejlige vejr. I Noli finder du en særdeles fin strandpromenade og maleriske middelalderhuse.
Sidst på ruten kommer du til Savona, som med de mange seværdige kirker og store villaer minder om en fortid som en af Liguriens vigtigste byer. Er du til kunst må du ikke gå glip af et besøg på Pinacoteca Clivca der både har renæssanceværker og to Picasso’er. Savonas vestlige strand kan desuden også byde på rigtig fin sandstrand.
Liguriens hovedstad Genova
Genova er den største havneby i Italien og ligger imellem liguriske Apenniner og Middelhavet og spreder sig over en strækning på 12 kilometer langs italienske riviera. I byen bor der ca. 600.000 mennesker. Byen var tilbage i 2004 europæisk kulturhovedstad og i den forbindelse blev der lavet mange forbedringer i byen, især i havneområdet. Byen er også stedet, hvor den berømte opdagelsesrejsende Christoffer Columbus blev født og på museet Galata Søfartsmuseum kan du se historien om ham og andre berømte opdagelsesrejsende.
Det gigantiske akvarium Acquario di Genova er en af de største turistattraktioner i byen. Akvariet er det største i Italien og huser ca. 600 forskellige fiskearter foruden delfiner og pingviner, en kæmpe oplevelse for hele familien.
Byen har et af Europas største middelalderkvarterer og i de mørke snørklede gader med de mange små forretninger, caféerne og de spændende markeder, leves det ægte genovesiske liv med dufte og lyd fra dengang der blev hjembragt krydderier og silke fra hele verden. Genovas hjerte er det livlige Piazza De Ferrari der er omgivet af de enorme paladser Dodgepaladset og Palazzo Ducale hvorfra regionen styres. Derudover børsen, kunstakademiet, barokkirken Chiesa Del Gesu og det nyklassicistiske operahus Teatro Carlo Felice.
Fra Piazza De Ferrari udgår de store hovedgader, med blandt andet den store fødevarehal Mercato Orientale der huser hundredvis af slagterboder, fiskehandlere og kulinariske specialiteter med et leben som skal opleves.
På en af de andre hovedgader Via Garibaldi ligger de adelige renæssance- og barokpaladser på rad og række, betagende bygninger med deres pragtfulde detaljer. Her ligger også tre af de helt store kunstmuseer i storslåede paladser fra 1500-tallet. Palazzo Bianco, hvor man kan se udsøgte malerisamlinger. Palazzo Rosso der byder på kunstværker af flere kendte kunstnere og Palazzo Tursi fra 1564 som er Genovas rådhus. Alle er helt bestemt et besøg værd hvis man er interesseret i kunst og kulturhistorie.
På havnen ligger det 177 meter høje fyrtårn der igennem mange år har vist søfarende vejen. Det nyere havneområde er fyldt med store krydstogtskibe med flere spændende destinationer, containerskibe og færger der går til Korsika, Sicilien, Napoli og Sardinien. Havnen er en af de vigtigste havne i hele Italien.
Den gamle del af Genovas havn Porto Antico, byens tidligere vigtige skibsfartkvarter, er nu blevet renoveret og et tilløbsstykke med talrige restauranter, cafeer, biografer og museer. Her kan du også opleve kranen Bigo der i en roterende elevator hejser turister 60 meter op i luften.
Genova er ikke helt så kendt som de helt store turistbyer Venedig og Firenze, men har et utal af turistattraktioner. Genova har faktisk så mange smukke paladser og seværdigheder at byen kaldes ”la superba” – den prægtige. Med de utrolig mange turistattraktioner og muligheder for at opleve de genovesiske indbyggere på tætteste hold er byen helt sikkert et oplagt feriemål.
Flere Ferieboliger i Ligurien
672,-
Villa Giada Resort – Imperia
Ligurien Italien
614,-
Hotel Sette Archi – Bocca di Magra
Ligurien Italien
1.499,-
Park Hotel Argento – Levanto
Ligurien Italien
Residence Sant’Anna – Pietra Ligure
Ligurien Italien
Villaggio Borgoverde – Imperia
Ligurien Italien
867,-
Villa Sophia – Sanremo
Ligurien Italien
Appartamenti Giada – Moneglia
Ligurien Italien
Camping Marina 3B – Sarzana
Ligurien Italien
Residence Villa Paola – Loano
Ligurien Italien
Nyttige links til din forberedelse af turen til Italien
ENIT – det italienske statslige turistbureau
Rejsevejledninger fra UM – Udenrigsministeriets officielle rejsevejledninger til Italien