Hele gården, alle tre lejligheder samlet. I lejligheden Ciliegio er der mulighed for at i alle kan spise sammen.
Tilgængelige Boliger
Hele gården (8 sovepladser)
Toværelseslejligheden Susino (2 personer)
Lejligheden er 31 m2 stor og ligger på første etage. Lejligheden består af stue med beskedent køkkenhjørne (to gasblus og køleskab med fryser), soveværelse med dobbeltseng og badeværelse med toilet og bruser
Toværelseslejligheden Ciliegio (4 personer)
Lejligheden er 49 m2 stor og ligger i stueetagen. Lejligheden består af stue med beskedent køkkenhjørne (fire gasblus og køleskab med fryser), sovesofa og pejs, soveværelse med dobbeltseng og badeværelse med toilet og bruser
Toværelseslejligheden Pesco (4 personer)
Lejligheden er 40 m2 stor og ligger på første etage. Lejligheden består af stue med beskedent køkkenhjørne (fire gasblus og køleskab med fryser), sovesofa og pejs, soveværelse med dobbeltseng og badeværelse med toilet og bruser
Beskrivelse af Agriturismo Pozzonovo – Castiglion Fiorentino
Have med pool og plads til afslapning på Agriturismo Pozzonovo
I den frodige have finder du petanquebane, badminton-net, bordtennisbord og en fin pool (12 x 6 meter, dybde 90-140 cm), som ejerne selv en sjælden gang selv kan finde på at hoppe i, men som regel nøjes med at holde fin og ren. I haven er der også bord og stole (og skygge) til alle lejlighederne, for mad og vin skal jo gerne indtages i det fri, når vejret nu er til det. Grill er her selvsagt også. Når vi nu er ved de fælles glæder, så er her en vaskemaskine til fælles afbenyttelse.
Det enkle liv i Toscana og på Agriturismo Pozzonovo
Lejlighederne er charmerende rustikke og gedigne. De har myggenet for vinduerne, så ubudne insekter bliver udenfor. Luksus finder du ikke her, bare det simple liv på landet til absolut overkommelige priser, masser af hygge og utallige udflugtsmuligheder til områdets små og store byer.
Hvilke byer skal du besøge?
Mulighederne er mange og lette at nå, om det så er kendte Firenze, Siena og Montepulciano eller oversete småbyer som Sinalunga, Foiano della Chiana og Monte Sansavino, der oser af charme og autenticitet. Og ja, naturligvis også Castiglion Fiorentino, som allerede H.C. Andersen omtaler – der hersker dog lidt tvivl om, hvorvidt han kaldte den Italiens mest maleriske eller mest lurvede by. Men behøver der i grunden at være en modsigelse mellem de to betegnelser?
Villa Pozzonovo – lej hele gården
Er i mange, har du muligheden for at leje hele herligheden samlet, så er det praktisk talt som jeres egen private villa med pool. I alt kan der sove 8 personer ved samlet leje på gården.
Skiftedag
Ophold lørdag-lørdag: 2/7 – 27/8 2022
Resten af året min. 3 nætter
Check-ind / check-ud
15-19:00 / inden 10:00
Inkluderet i prisen
Forbrug af el, gas og vand
Sengetøj/-linned og håndklæder
Barneseng (skal bestilles)
Wi-Fi i haven/fællesarealer
Slutrengøring hvis leje af hele gården
Betales lokalt
Depositum: 150 € og 450 € for hele gården (refunderes ved afrejse)
Obligatorisk slutrengøring: 30-40 € per lejlighed
Opvarmning (hvis ønsket): 2 € per m3 gas
Små kæledyr € 5 pr. dag (skal bestilles)
Varme 2 € pr. m3 (hvis ønskes)
Kommunal turistskat
Faciliteter
- Grill
- Kaffemaskine
- Køleskab
- Max. 3 km til (lille) by
- Parkering
- Pejs
- Pool
- Satellit-tv
- Vaskemaskine
- Wi-Fi
Galleri
Kort
Kalender
Corona rejsegaranti?
Vi refunderer eller flytter naturligvis din rejse uden besvær, hvis du skulle være så uheldig, at Corona-pandemien sætter en stopper for ferien.
Husk rejseforsikringen
Du kan købe en forsikring til din rejse. Vi samarbejder med European ERV og kan derfor tilbyde alle former for forsikringer, herunder afbestillingsforsikring, rejseforsikring mm.
Få et skræddersyet tilbud
Hvis du ikke ønsker at bestille online, så udfyld formularen, så vender vi tilbage til dig med et personligt tilbud. Vi baserer tilbuddet på det sted, du kigger på nu. Er du åben for andre muligheder, så skriv gerne i kommentarfeltet.
Her kan du også bo
Villa La Casetta nel Bosco – Sinalunga
Toscana Italien
Villa Casa Angela – Castiglion Fiorentino
Toscana Italien
1.548,-
Følg os på de sociale medier