Lokale tips til Siena

Det er som med katte og hunde: de fleste mennesker har klare præferencer, og langt de færreste holder lige meget af dem. Sådan er det også med Firenze og Siena.

De to fascinerende og smukke byer appellerer til hver sine tilbedere. Firenze er storbyen med alt, hvad det medfører af natteliv, trafikkaos, kulturelle tilbud i massevis og mangfoldighed. Siena er provinsbyen, hvor alt er roligt, harmonisk og bilfrit. Hvor Firenze er en bramfri smeltedigel af folk fra resten af Italien og verden, er Siena forblevet dybt traditionel og i nogles øjne lidt arrogant. Jeg elsker Siena.

Et praktisk råd

Siena har ikke en brøkdel af den hotelkapacitet, som Firenze råder over, men da alle turister i Toscana skal se Siena, kommer der hver dag store mængder på udflugt. Jeg er sikkert blevet blasert og arrogant af at bo i byen, men bissende grupper, som skal se en af verdens smukkeste byer på et par timer, irriterer mig. Derfor vil jeg til enhver tid råde alle, der ikke har mulighed for at bo i byen, til enten at komme så tidligt de kan om morgenen eller at vente og blive til ud på aftenen. Når klokken er 19.00, vil du primært være omgivet af sieneserne selv, og en helt anden stemning sænker sig over byen. Du vil ikke fortryde det.

Byfest

For at gøre en meget lang historie kort, så er Siena inddelt i 17 bydele. Hver bydel har navn efter et dyr, eget flag, egen ”national” identitet og egne foreninger. Det kan meget forsimplet sammenlignes med at have 17 fodboldklubber med dybt dedikerede fanklubber i en by på 55.000 indbyggere. To gange om året konkurrerer bydelene i hesteløbet Palio på byens centrale plads. Det er umuligt for udenforstående at gøre sig begreb om, hvor meget det betyder for sieneserne. Igen kan kun sammenligningen med fodboldfans af den mest lidenskabelige slags komme tæt på. Slagsmål er dog forholdsvis sjældne.

Sienas bydele og flag

Hver bydel i Siena har deres eget flag

Som med professionelle fodboldspillere, kommer jockeyerne i Palio også udefra, og der skal mange penge til, før man kan købe de dygtigste. Når du vinder Palio, forventes det, at du holder store fester for hele byen. Fyrværkeri, optog, musik og jeg skal komme efter dig. Som en stor festival bare gratis. Skønt alle indbyggere i bydelen spytter i kassen, er en af de vigtigste indtægtskilder gadefester, hvor de lokale sælger mad, vin, spil og gøgl. Hver eneste dag hele sommeren igennem vil der derfor være fest på gaden eller i små parker i minimum en af bydelene. Her er der dans, leg, spil, karaoke og ikke mindst mad og drikke, som indtages ved langborde. Det er en glimrende lejlighed til at møde de lokale og spise et godt måltid til overkommelige priser, og da næsten alle turister tror, at de ikke er velkomne, så er autenticiteten i top. Tro mig: du (og dine penge) er hjerteligt velkomne!

—-

Palio i Siena

Palio tiltrækker et stort publikum

—-

Markedsdag

Italienerne hæger stadig om deres traditionelle ugentlige markedsdag. Du finder den i alle byer én gang om ugen (Pistoia har som eneste by to markedsdage), fra morgenen til midt på dagen. Mange erhvervsdrivende kører rundt fra marked til marked med deres dertil specielt indrettede køretøj ugen igennem, og skønt det er ganske dyrt at erhverve sig tilladelsen, siger mange af dem, at det er langt mere indbringende end deres faste butik. Fordelen for kunderne er indlysende. Du kan helt uden formaliteter gå rundt og ose mellem butikkerne, mens du sammenligner udvalg og priser. Du gør derfor ikke sjældent langt bedre køb på markedet end andre steder.

Siena har hver onsdag formiddag Toscanas største marked med uoverskueligt mange boder, der sælger sko, tøj, kurveflet, isenkram, terrakottagryder, sengetøj og meget, meget mere. Det er en oplevelse at komme her for at opleve stemningen og at opdage, at internethandlen stadig kan få kamp til stregen af noget så simpelt som et bord med varer under åben himmel.

Marked i Siena

Min yndlingsrestaurant

Det siger meget om kvaliteten, når der ofte er alt optaget nede i en sidegade i en by med så mange restauranter. Jeg er kommet på dette lille spisested i over 20 år, og jeg er aldrig gået skuffet herfra. Her er simpelthen så hyggeligt og … rigtigt, at de kunne sælge ud af stemningen til andre steder i byen. Maden er udpræget toscansk: du møder vildsvinet som pastasauce og i gryderet, deres bruschetta med tomat og med olivenolie er altid lækker, og husets vin er så simpel og god, at der næsten altid skal bedes om mere. Deres ”pommes frites”, eller rettere friturestegte skiveskårne kartofler, er helt fantastiske, og selvom de ikke er specielt autentiske, skal jeg altid have dem. Kaffen er for resten usædvanlig god for en restaurant, men den laves også på en historisk maskine fra 1960’erne. L’Osteria, Via dei Rossi 79-81, Siena.

Restauranten L'Osteria i Siena

Restauranten L’Osteria i Siena

Lad dem spise kage

Nu hvor måltidet er overstået, kommer jeg til at tænke på søde sager. Siena overgår på dette område Firenze med hestelængder, det vil selv florentinere indrømme – og så er det galt. Byens mest kendte bagværk hedder panforte, ”stærkt brød”. I dag kendes den i talrige variationer, men den originale version går helt tilbage til 1300-tallet og består af sukker (oprindeligt ganske givet honning, da sukker var et dyrt luksusprodukt), forskellige slags kandiseret frugt, valnødder, mandler og mange krydderier. Præcis hvilke krydderier og deres blandingsforhold er hver enkelt bagers hemmelighed. Hvis vi for et øjeblik glemmer alle de fantasifulde udgaver, har du to muligheder. Hardcore-versionen hedder panforte nero eller panpepato, og den er stærkt krydret, endda overstrøet med en blanding af muskatnød, korianderfrø, nelliker, peber og meget mere. Men som det gik for Napoli og pizzaen, så fik også Siena besøg af dronning Margherita i 1860’erne og der blev lavet en sartere version til hendes ære: Panforte Margherita er ikke nær så krydret som den oprindelige kage og dækket med flormelis i stedet for krydderier.

Ligeledes godt krydrede og ret bastante er cavalucci, nogle ikke alt for kønne klumper af grå kager, som er lavet med valnødder, kandiseret frugt, sukker, mel og diverse krydderier, deriblandt et godt skud anis. Hvor panforte og cavalucci er solide, krydrede sager, er byens tredje specialitet florlet og lige at gå til. De hedder ricciarelli og er en florlet udgave af kransekage med et lille, sart indslag af citrus. Når de er friske og fra de bedste bagere, kan du dårligt transportere dem, så lette og skrøbelige er de.

Ligegyldigt hvad din hu står til, så skal du gå en tur forbi bageriet La Nuova Pasticceria i Via Giovanni Duprè 12. Det er lillebitte, ser ikke ud af noget, og som det ligger gemt væk fra de store strøg, kommer her sjældent en turist. Jeg kører gerne en stor omvej, når jeg er i Toscana, for at købe kager med herfra.

Ricciarellikager fra Siena