Billeje i Pisa

Pisa er verdens mest uretfærdigt behandlede by. Du kan næsten aldrig nævne dens navn, uden at nogen hånligt siger: ”Der er jo kun Det Skæve Tårn” at komme efter!”. Det er ligeså sandt, som at Paris jo kun har Eifeltårnet og New York kun Frihedsgudinden.

Pisa er måske verdens mest uretfærdigt behandlede by. Du kan næsten aldrig nævne dens navn, uden at nogen hånligt siger: ”Der er jo kun Det Skæve Tårn” at komme efter!”. Det er ligeså sandt, som at Paris jo kun har Eifeltårnet og New York kun Frihedsgudinden. De fleste turister kommer aldrig længere end Piazza dei Miracoli, som ud over tårnet også rummer en meget flot domkirke, et enestående dåbskapel og en kirkegård med kalkmalerier, der viser pestens hærgen.

Resten af Pisas store centrum byder blandt andet på mange smukke middelalderkirker, en lang række storslåede paladser og levn fra romertiden, og så er der langt mere stemning og autenticitet i området omkring Piazza delle Vettovaglie, end der er på Roms Campo de’ Fiori. Pisa er – bortset fra Det Skæve Tårn og omegn – langt mindre præget af turismen end de andre store byer i Toscana, og det er vi nogle, som godt kan lide.

Billeje i Pisa Lufthavn

Pisas lufthavn er Italiens tredjestørste, hvis vi ser på antallet af rejsende. Det er meget imponerende, for lufthavnen er alt andet end stor, men hvad den ikke har i størrelse, kompenserer den for i effektivitet. Lufthavnen er opkaldt efter det berømte bysbarn Galileo Galilei, og den ligger så tæt på centrum, at der for én gangs skyld ikke er behov for også at give den navn nærmeste landsby. Der er nemlig kun lidt over en kilometer fra lufthavnen til centrum, og du kan faktisk sagtens gå turen, for der er fortov hele vejen. Du kan også vælge at tage bussen eller toget, begge dele går fra lufthavnen til hovedbanegården, hvor du så kan skifte til andre forbindelser. Her er også direkte busforbindelse fra lufthavnen til både Firenze og Siena.

Biludlejningen i Pisa foregår kun i lufthavnen, ikke i centrum. Næsten alle udlejningsbureauerne ligger samlet omkring 400 meter fra ankomsthallen. Også her er der fint fortov hele vejen, men du kan også tage shuttlebussen, som kører frem og tilbage. Det er usædvanlig let at komme videre herfra med bilen, for du har kun et par hundrede meter fra parkeringspladsen til den gratis motorvej, som forbinder Pisa med Firenze og Livorno. Når du først er ude på den, kan du siden let komme videre til resten af Toscana.

Transport fra Pisa lufthavn til resten af Toscana

Hvis du ikke ønsker at leje bil, kan du taget toget videre fra Pisa til mange andre steder i Toscana. Du kommer således let til fx Lucca og Firenze, mens det vil kræve skift at komme til Siena og Arezzo. Skal du til nogen af byerne uden for Toscana, vil du som regel også skulle skifte tog undervejs, som oftest i Firenze.