Stay LocalStay Local
Glemt kodeord

Italiensk Prosecco og de Slovenske skjulte skatte

Italiensk Prosecco og de skjulte skatte i Slovenien

Opdag skønheden i Norditalien og kombiner den med unikke oplevelser i Slovenien på denne rundrejse med dansk rejseleder

PRIS PR. person
Fra 9.995,-
PRIS PR. person
Fra 9.995,-
Italien & Slovenien
Prosecco og Ljubijana
8 dage / 7 nætter

Velkommen til en spændende grupperejse med en erfaren dansk rejseleder. Vores rejse begynder i det nordøstlige Italien, hvor vi får et indblik i produktionen af den verdenskendte Prosecco og fortsætter med en kulinarisk og oplevelses rig tur til Italiens østlige nabo, det lille land med den rige kultur, Slovenien. I Slovenien skal vi både opleve de verdens berømte Lipizzaner, dukke ned en grotter og tage en tur på havet ved Adriaterhavet.

 

Mødested: Københavns Lufthavn
Fra
Dkk 9.995,-
Italiensk Prosecco og de Slovenske skjulte skatte

Dagsprogram

Fold alle ud
Dag 1: Afrejse København
4. Maj 2024

Vi mødes i terminal 2 i Københavs Lufthavn, hvor vi checker ind individuelt og flyver med Norwegian til Venedig Lufthavn

I Venedig hentes vi af vores danske rejseleder og sammen med hende drager vi nordpå i den italienske region Veneto hvor vi skal bo ca. 25 km. nord på Venedig på hotel Borgo Cà dei Sospiri.

Hotellet er i bedste Stay Local stil et mindre og hyggeligt hotel med kun 37 værelser. Værelserne er fordelt i både den gamle villa og i en nyere tilbygning. Alle værelserne er forskellige og er indrettet med badeværelse med brus/badekar og hårtørrer. Dertil i værelset er der Wi-Fi, Tv, minibar (for egen regning), aircondition og en safeboks. Værelserne er hyggelige og standarden er høj.

Måltider inkluderet: ingen

Norwegian Fly
Dag 2: Valdobbiadene Og Prosecco Området
5. Maj 2024

Efter morgenmaden tager vi på en heldagsudflugt til Prosecco området hvor vi skal besøge en rigtigt god Processo producent.

Prosecco er et af Italiens mest berømte og anerkendte vinområder og er kendt for at producere den mousserende vin, der bærer samme navn, Prosecco. Dette område, der er beliggende i det nordøstlige Italien, har en dyb historie og en enestående kombination af klimatiske forhold og jordbundsforhold, der gør det ideelt til vindyrkning.

En særlig perle inden for Prosecco-området er Valdobbiadene, som ligger i provinsen Treviso i regionen Veneto. Valdobbiadene er kendt for at producere nogle af de mest eksklusive og højt værdsatte Prosecco-vine i verden og har opnået anerkendelse som UNESCOs verdensarvssted på grund af sin unikke kultur og landskab. Valdobbiadene er ofte betragtet som epicentret af Prosecco-området og er kendt for sine maleriske vinmarker, der strækker sig op ad de stejle bakker og bjergskråninger i området.

Prosecco bobler
Dag 3: Udflugt Til Pordenone

Pordenone, en charmerende by beliggende i regionen Friuli-Venezia Giulia i det nordøstlige Italien, har en rig historie og kultur. Byen er kendt for sin velbevarede gamle bydel med smalle gader og historiske bygninger.

Pordenone er også vært for den årlige malerifestival “Pordenonelegge,” der fejrer italiensk kunst og kultur. Regionen Friuli er berømt for sin gastronomi, og Pordenone er ingen undtagelse med sin lækre mad og vine.

Pordenone i Friuli
Dag 4: Ind I Slovenien Og Tur På Bohinj Søen

Efter morgenmad og udcheckning af hotellet går rejsen nu ud af Italien og ind i Slovenien. Her starter vi ved den smukke Bohinj-sø i det nordvestlige Slovenien.

Bohinj-søen er en naturskønhed, hvor turkisvandet reflekterer de omkringliggende bjerge og skove. Søen er kendt for sin uberørte og rolige atmosfære, hvilket gør den til et ideelt sted for afslapning, vandreture og udendørs aktiviteter. Besøgende kan udforske søen med kano eller kajak, svømme i det klare vand eller tage en rolig bådtur. De omkringliggende stier fører til fantastiske udsigtspunkter som Savica-vandfaldet og Vogel-bjerget. Bohinj er også et godt udgangspunkt for vandreture, klatring og vintersport i de Slovenske alper.

Vi skifter hotel til hotel Astoria i byen Bled.

Bohinj søen i Slovenien
Dag 5: Byrundtur I Ljubljana

Efter morgenmaden så tager vi til hovedstaden i Slovenien, Ljubljana. I Ljubljana er der en byrundtur til fods efterfulgt af en frokost og vi slutter med en vinsmagning på et lokalt vinhus.

Ljubljana er en fortryllende by beliggende ved floden Ljubljanica. Byen er kendt for sin blanding af historie og moderne charme. Den imponerende middelalderlige borg, Ljubljanski grad, knejser over byen og tilbyder en fantastisk udsigt. Ljubljana er berømt for sin smukke arkitektur, herunder Triple Bridge og den farverige, markedslignende bygning, Central Market. Byens livlige kulturscene, caféer og restauranter langs floden tilføjer en unik atmosfære. Ljubljana er også en grøn by med mange parker og cykelstier og er et vidunderligt udgangspunkt for at udforske det naturskønne Slovenien og dets kulturelle rigdomme.

Efter turen kører vi tilbage til hotellet i Bled.

Ljubljana
Dag 6: Besøg I Postojna Hulerne Og De Verdensberømte Lipizzaner Heste

Dagen starter med et besøg i de imponerende Postojna huler. Hulerne er et imponerende naturligt underjordisk kompleks. Kalkstenshulerne er berømte for deres enestående skønhed og komplekse labyrintlignende formationer. Vi tager en tur rund i hulerne med et lille tog, som fører os dybt ind i bjerget, hvor du kan beundre storslåede stalaktitter og stalagmitter. Den mest kendte af dem alle er “Brilliant,” en enorm storslået draperi af kalksten. Hulerne huser også en række sjældne og unikke dyrearter, herunder den blinde salamander “olm.”

Efter hulerne fortsætter vi til frokost og efter frokost skal vi se en af Sloveniens stolteste attraktioner: De hvide Lipizzaner heste.  Vi besøger Lipica, der er en berømt og historisk hestefarm og træningscenter. Stedet er verdenskendt for sin opdræt af Lipizzaner-heste, en ædel hesterace, der har en lang og stolt historie og er kendt for sin skønhed, elegance og ydeevne i kunstnerisk hestekunst som dressur.

Slovenien er stolt af sin forbindelse til Lipizzaner-hestene og har bevaret denne unikke hesterace og dens traditioner i århundreder. Lipica forbliver et symbolsk sted for denne passion for heste og er et bemærkelsesværdigt eksempel på bevaring af hesteavlens arv. Det er ikke kun et besøg værd for hesteejere og entusiaster, men også for dem, der ønsker at udforske Sloveniens kulturarv og naturskønhed.

Efter turen kører vi tilbage til hotellet i Bled.

Postojna Hulerne i Slovenien
Dag 7: Portoroz Og Piran

Vi checker ud af hotellet og fortsætter mod Adriaterhavskysten i Slovenine. De to byer Portorož og Piran er to charmerende destinationer ved Adriaterhavet i det vestlige Slovenien. Portorož er kendt som Sloveniens mest populære badeby og tilbyder luksuriøse resorts, sandstrande og et livligt natteliv. Besøgende kan slappe af ved havet, forkæle sig selv med spa-behandlinger og nyde den mediterrane kystkultur.

Vi tager på en byrundtur i Portorož og fortsætter til Piran for at spise frokost.

Piran er en malerisk fiskerby med en velbevaret middelalderlig arkitektur og smalle brostensbelagte gader. Byen er kendt for sin charme, venlige atmosfære og fantastiske havudsigt. Den gamle bydel er fyldt med historiske bygninger, kirker og små pladser. Mange besøgende nyder at udforske byen til fods og prøve lokale delikatesser på de hyggelige restauranter langs kysten. Sammen udgør Portorož og Piran en perfekt kombination af badeferie og kulturel opdagelsesrejse i det smukke Slovenien.

Aftenen til fri disposition.

Piran i Slovenien
Dag 8: Turen Går Hjemad Igen

Når du har spist morgenmaden så venter bussen og kører os til lufthavnen i Venedig. Der er ca. 3 timers kørsel og vi laver et ophold undervejs, hvis der er behov for det.

I lufthavnen siger vi farvel til vores rejseleder, der bliver i Italien og tager flyet hjem.

 

Bohinj søen i Slovenien
Inkluderet
Fly
  • Fly med Norwegian København - Venedig og retur
Transport
  • Bustransfer
Hotel
  • 7 nætter på mellemklasse hoteller
Udflugter
  • Ture som angivet i programmet
  • Dansktalende rejseleder
Drikkepenge / gebyrer
  • alle hotel og flyskatter er inkluderet
Måltider
  • Morgenmad er inkluderet alle dage
  • Måltider som angivet i programmet
Ikke inkluderet
Hotel
  • Minibar mm på hotellerne
Måltider
  • Ikke specifikt nævnte måltider
Generelt
  • Drikkepenge
  • Eget forbrug

Tider & priser

Se ankomstdato, hjemrejsedato og prisen på din drømmerejse

Oplevelser er til for at dele, se hvad vores kunder siger og viser

Gør din rejse uforglemmelig

Villa Ca di Vestro, Toscana

For det første havde huset en helt vidunderlig beliggenhed med den smukkeste udsigt ud over dalen, den lille by, olivenlunde og viadukter i det fjerne. Huset og det store område omkring huset var utroligt velplejet, vedligeholdt og rent.

Store værelser med den flotteste udsigt på 1. sal. Toscansk stil med højt til loftet og udsmykket med flotte skabe og porcelænsopsatser. Ejerne har indrettet alle rummene med stor omhu.

Et meget velfungerende køkken. Masser af potter, pander, glas og køkkenbestik / redskaber. Dejlig stor terrasse med masser af møbler at slænge sig i og nyde udsigten.. Dejligt poolområde – perfekt størrelse pool, som passer til både voksne og børn. Masser af liggestole. Igen var alt i perfekt stand.

Værterne var utroligt venlige (datteren talte godt engelsk), meget hjælpsomme og meget lette at komme i kontakt med.
Som du kan høre, har vi nydt vores to uger i fulde drag. Et sted vi varmt kan anbefale.

Samtidig vil jeg også gerne rose dig og jeres lille specialrejsebureau for super støtte på alle områder – gode rejsetips og altid lette at komme i kontakt med – vi har følt os i gode hænder hele vejen !

Susanne og Niels

Har benyttet Stay Local flere gange. Service og lokalkendskab er i top.

Rigtig god rådgivning – Man mærker tydeligt at de brænder for det.

Lars Blumensaadt

Villa Panorama, Marche

Vi har lejet en villa i Marche gennem Stay-local i sommeren 2022.

Flemming fra Stay-locals råd og vejledning før og under opholdet var meget kompetent og værdsat! Flemming skrev endda til os for at sikre sig at indtjekning i var gået godt!

Jeg vil klart anbefale Stay-local til andre, og vil også benytte dem i forbindelse med fremtidige eventyr

Niclas