Castello di Cabbiavoli er en charmerende historisk gård i ved maleriske Castelfiorentino i Chianti-vindistriktet i Toscana. Stedet består af to bondegårde samt to staldbygninger, der tilsammen udgør ni indbydende lejligheder. Lejlighederne er omhyggeligt restaureret og elegant indrettet for at bevare den autentiske charme.
Her har du i den grad mulighed for at dykke ned i den italienske, landlige livsstil, vandre gennem det smukke landskab, smage på de lækre Chianti-vine, slappe af ved poolen og bare nyde livet.
Alle lejligheder er indrettet med blide toscanske farver og antikviteter i en enkel og elegant stil. Den toscanske charme kommer til udtryk ved de synlige bjælker, terracottafliserne og pejsene. Udsigten fra lejlighederne strækker sig ud over de blide bakker dækket af vinmarker, oliventræer og solsikker.
Lidt om historien bag Castello di Cabbiavoli
Castello di Cabbiavoli blev bygget tilbage i 1210 af Greve Alberti di Certaldo som en stærkt befæstet borg for Alberti-familien. Du kan stadig se rester af det gamle befæstede slot fra det 13. århundrede i det firkantede murstentårn og i forsvarsmurene ved siden af villaen. Familien Alberti boede her indtil det 17. århundrede, hvorefter stedet kom i hænderne på Brandini-familien. I 1900 giftede Alice Brandini sig med Cesare Puccioni, som er bedstefar til den nuværende ejer.
Stedet, der nu ejes af Ginevra Puccioni, har gennemgået en omfattende renovering siden 1999. Med moderne faciliteter kombineret med historisk charme tilbydes ni elegant indrettede lejligheder samt en privat villa. Villaen, der var en jagthytte indtil 1999, har været vært for flere prominente gæster, herunder skuespillerinden Julia Roberts.
Sagde vi vin?
Ingen agriturismo uden en produktiv gård! Og det er præcis hvad Cabbiavoli er her i hjertet af Chianti-vindistriktet. Gården strækker sig over 120 hektar: 6 hektar er vinmarker, beliggende på bakket, kalkholdig, blandet jord ved en højde på cirka 200 meter over havets overflade, med en syd-sydvestlig eksponering. Den største koncentration – cirka 90% – af druesorten er Sangiovese, med små mængder Canaiolo og Merlot. Vinmarkerne blev for nylig fornyet og har en tæthed på cirka 5000 planter pr. hektar.
Olivenplantagen består af cirka 20 hektar med forskellige sorter som Frantoio, Leccino, Pendolino og Moraiolo, hvorfra den ekstraordinære Cabbiavoli extrajomfruolivenolie fremstilles, rig på smag og personlighed.
Alt kan naturligvis købes på gården.
Indretningen af Castello di Cabbiavoli
Alle lejligheder er blevet renoveret med moderne faciliteter og deler en panoramisk pool i haven. Nogle lejligheder ligger i stueetagen og andre på første sal.
Tilsammen er der 9 lejligheder med hver sin egen stil, og de har disse fælles faciliteter: en stor pool (6 x 12 m), en smuk have, bordtennis, grill, legeområde for børn og en fælles vaskemaskine.
Inde i lejlighederne finder du: centralvarme, brændeovn, wi-fi, pengeskab, sengetøj, en privat krog i haven med bord og stole samt et fuldt udstyret køkken med køleskab, fryser og opvaskemaskine.
Skiftedag
Juli - Medio september: ankomst lørdag-lørdag
Resten af året min. 3 nætter
Check-ind / Check-ud
Kl. 14-20 / kl. 10:00
Inkluderet i prisen
Wi-Fi
El, Gas, Vand
Sengelinned – ugentligt skift
Parkering
Pool (åben april til slut september)
Betales lokalt
Depositum 150 € – returneres ved afrejse
Slutrengøring 40 € pr. ophold
Mindre husdyr 50 € pr. uge
Vaskemaskine 5 €
Ekstra linned og håndklæder 10 @ pr. sæt
Opvarmning 5,50 € pr. enhed
Ekstra seng (skal bestilles) 25 € pr. person pr. nat.
Babyseng 25 € pr. uge/ophold
Aircondition i Casa Guardia 80 € pr. uge
Kommunal turistskat
Lej en privat kok i ferieboligen.
Forkæl dig selv og familien med en privat kok i ferieboligen.
Madlavningskursus på ferien.
Tag et italiensk madlavningskursus på ferien og få en bid af Italien med hjem.
Fandt du ikke den rigtige vingård?
Se andre Agriturismo i Toscana
Følg os på de sociale medier