Kast et enkelt blik på billederne af landskabet og fortæl mig så, om det ikke er blændende smukt.
Der er mange kandidater til den smukkeste del af Toscana, men bakkerne omkring Pienza er bestemt en af finalisterne. Her ligger Palazzo Conti med otte gode lejligheder, pool, restaurant, wi-fi, økologisk sø og masser af ophøjet ro.
Med henholdsvis fire, fem og otte kilometer til tre af Toscanas mest henrivende små byer, San Quirico d’Orcia, Pienza og Bagno Vignoni, samt vinbyerne Montalcino og Montepulciano i let overkommelig afstand, er Palazzo Conti et oplagt valg til en livsnyderferie.
God plads til børnene
Det betyder på ingen måde, at her ikke er plads til børnene, der vil elske den gode plads at boltre sig på, legepladsen, poolen (9 x 4 meter, dybde 80-190 cm) og den økologiske sø (500 m², dybde 0-220 cm), som udelukkende renses på naturlig vis ved hjælp af vandplanter. Det er forbavsende effektivt. Rundt om begge vandhullerne finder du naturligvis liggestole, borde, stole og parasoller.
Spise hjemme eller næsten hjemme?
Når det gælder spisemuligheder, så har alle lejligheder selvfølgelig køkkenfaciliteter, men du finder også grill og pizzaovn her på gården, og hvis du ikke selv gider at lave maden (du bør dog prøve den berømte fåremælksost fra Pienza), så har Palazzo Conti også en lille restaurant for gårdens gæster, hvor du kan nyde mange lokale retter med en af de fantastiske vine, som nærområdet producerer: Rosso di Montepulciano, Rosso di Montalcino eller måske en af deres tungere versioner, Nobile og Brunello?
Følg os på de sociale medier