ReBi Village ligger i det rolige bagland lige uden for Imperia, nær bydelen Porto Maurizio. Her bor du omgivet af de karakteristiske liguriske bakker med olivenlunde og grønne skråninger – men stadig tæt på havet og kystens liv.
Stedet er indrettet som en moderne ferieby med velholdte bygninger, brede stier og grønne fællesarealer. Atmosfæren er afslappet og familievenlig, og her er plads til, at børnene kan bevæge sig frit, mens du selv kan finde en rolig krog i haven. De forskellige faciliteter forbindes af brede alléer, som gør det nemt og trygt at komme rundt – både til fods og på cykel.
Lige foran ReBi Village finder du cykelstien, der på få minutter fører dig ud på den kendte Riviera dei Fiori-cykelrute, som strækker sig ca. 30 km langs kysten. Det giver en fantastisk mulighed for at kombinere strandferie med aktive oplevelser – også med børn.
Oplev Imperia og Riviera dei Fiori
ReBi Village ligger ca. 1.400 meter fra den nærmeste strand og omkring 900 meter fra cykelstien. Centrum af Imperia ligger ca. 3 km væk og byder på restauranter, caféer, små butikker og en hyggelig havnefront.
Området er en del af den vestlige del af Ligurien, også kendt som Riviera dei Fiori. Her finder du en mere rolig og lokal stemning end i de mest kendte turistområder længere østpå. Samtidig har du nem adgang til både kyst og bagland, hvilket gør området ideelt for familier, der ønsker variation i ferien.
Inden for gåafstand fra feriebyen finder du apotek, supermarked, pizzeria og restaurant – så hverdagen er nem og overskuelig. Vil du læse mere om området, kan du besøge vores side om Ligurien her.
Indretningen af ReBi Village
ReBi Village består af moderne og velholdte lejligheder i forskellige størrelser, som egner sig til både mindre og større familier – eller flere familier, der rejser sammen.
Lejlighederne har opholdsrum med tekøkken, ét eller flere soveværelser afhængig af type samt badeværelse. Indretningen er funktionel og nutidig med fokus på komfort og fleksibilitet. Her har du friheden til selv at planlægge dagens måltider og rytme – hvad enten det står på morgenmad på terrassen eller aftensmad efter en dag ved stranden.
Fællesområderne og de grønne haver skaber en tryg og afslappet ramme om ferien. Kombinationen af natur, pool, cykelsti og nærhed til havet gør ReBi Village til et rigtig godt valg for dig, der ønsker en familieferie med både ro og aktivitet.
CIN: IT008031B2KML5X22M
Følg os på de sociale medier