I lighed med de andre lejligheder på Agriturismo Tenuta la Pieve, så ligger de tre bygninger:
– Poggio alle Case med en 6 personers uafhængig villa.
– Il Loggiato med en 6 personers uafhængig villa.
– Il Noce, der er en uafhængig villa til 6 personer.
– Casale Presciano med ialt 5 lejligheder fra 2 til 8 personer.
De to andre huse kan du finde under Casale la Valle samt Casale il Giglio, der er lidt større huse med flere lejligheder.
Tenuta la Pieve ligger i bakkerne i det sydøstlige Toscana, melle de to lidt mere kendte dale Valdarno og Valdichiana, og her er mellem en halv og en hel times kørsel til de tre mest kendte Toscanske byer Firenze, Siena og Arezzo.
Tenuta La Pieve er en vingård, der blandt andet producerer en glimrende Chianti Superiore. Vi er udenfor Chianti Classico området, men også de tilstødende områder kan producere en ganske glimrende Chianti. Selve vinproduktionen ligger nede ved hovedvejen, hvor du også henter nøglen i den lille kombinerede reception og vinbutik. Lejlighederne ligger lidt oppe af bakken. Du kan parkere bilen tæt på lejlighederne.
Gården på grunden har i årevis produceret økologisk olivenolie og glimrende vine. Tenuta la Pieve består af seks gamle bondegårde ved navn Casale La Valle, Casale Presciano, Casale Il Giglio, Casale il Loggiato, Poggio alle Case og Cottage il Noce. De er alle charmerende restaureret i toscansk landstil. Den nærmeste landsby er Pieve a Presciano, og den kan du med lethed spadsere ind til, da der kun er omkring 4-500 meter. I byen er der mulighed for at handle ind i et lille lokalt supermarked, en bager og et par lokale restauranter. Specielt den ene restaurant, der ligger helt inde i byen kan anbefales. Et glimrende Trattoria med lokale toscanske retter.
Indretningen af lejlighederne
Der er et forskelligt antal lejligheder i hver bygning. Nogle ligger i stueetagen, andre på 1 sal, med en selvstændig stentrappe ned til en lille privat have eller terrasse med stole og et havebord, hvor du kan spise udenfor. Fælles for alle lejligheder et vaskerum med vaskemaskine, strygebræt og strygejern. Endvidere er der en udendørs grill, og en fælles pool (14 x 7 m., dybde mellem 0,9 – 1,4 m.)
Skiftedag
Ophold lørdag-lørdag 6/7 - 24/8 2024. Resten af året min. 3-6 nætter.
Check-ind / check-ud
16-19:00 / inden 10:00
Sen ankomst kan aftales med en nøgle i en nøgleboks.
Inkluderet i prisen
Forbrug af el, gas og vand
Barneseng og højstol (skal bestilles)
Sengetøj/-linned og håndklæder (ugentligt skift)
Wi-Fi i fællesområder
Hunde ikke tilladt
Betales lokalt
Slutrengøring (prisen varierer pr lejlighed, men regn med 40-65 €)
Depositum: 100 € (refunderes ved afrejse)
Barneseng og højstol: 25 € per uge (skal bestilles)
Opvarmning: 6 € pr. m3
Kommunal turistskat
Følg os på de sociale medier