Stay LocalStay Local
Glemt kodeord

Villa La Quiete – Civitella in Valdichiana*

Villa La Quiete er en usædvanlig stor og smagfuldt indrettet villa med plads til 16 personer. Du får her virkelig en villa af høj kvalitet med en stor have, hvor du finder pool og en overflod af havemøbler, boldbane, grill og meget mere. 

Det er sjældent at få så god plads, som tilfældet er i Villa La Quiete. Og ”god” skal opfattes på flere måder, for dels er her masser af kvadratmeter både inde og ude, men de er også indrettet langt bedre end de fleste andre italienske villaer i Toscana.

total pris
Fra 2998,-
total pris
Fra 2998,-

Tilgængelige Boliger

Hele villaen (16+4 sovepladser)

Max gæster 16

Hvorfor du skal vælge at bo her:

  • Masser af plads

  • Semiprofessionelt køkken

  • Yderst velholdt villa

Beskrivelse af Villa La Quiete – Civitella in Valdichiana*

Der er virkelig tænkt over tingene her

Se bare køkkenfaciliteterne, som er en mindre restaurant værdige. Den måde, hvorpå man kommer fra køkkenet ud til den store udestue og direkte videre til den kæmpestore overdækkede terrasse, hvor vi godt tør vædde på, at alle måltider i sommerhalvåret vil blive indtaget, er også udtryk for de grundige overvejelser, som man gjorde sig, før den gamle villa blev totalrenoveret. 

Et par ord om beliggenheden

Du bor her i et område med utallige vingårde, så besøg og vin smagninger vil ligge lige til højrebenet. Du finder nærmeste mindre by, Civitella in Valdichiana, ca. fire kilometer væk, mens du har den fascinerende og besynderligt oversete store kulturby Arezzo 15 kilometer herfra. Hvis du skulle få lyst til en tur med toget, så har du nærmeste trinbræt små tre kilometer væk. Du skal naturligvis besøge byer som Montepulciano og Pienza (måske Cortona?), men prøv også at kigge forbi de mange søde småbyer i dalen: Lucignano, Monte San Savino, Foiano della Chiana osv. osv. Her finder du ikke majestætiske domkirker eller store museer, men du oplever dagligdagen i det stille, ukendte eventyrlige Toscana. Selve villaen ligger ud til en mindre lettere befærdet vej, hvor der i området er andre huse og mindre erhverv.

Komfort med respekt for traditionen

Det kan glæde, at man ved renoveringen ikke har smidt barnet ud med badevandet, men derimod har respekteret den lokale traditionelle stil med gulve i terracotta og lofter med fritliggende bjælker, ligesom de smukke mure i kampesten er en sand fornøjelse at se på. Den moderne komfort er samtidig på plads med føromtalte pragtfulde køkken, wi-fi, satellit-tv, vaskemaskine, fluenet for vinduerne og meget mere.   

Have med det hele

I villaens store, velholdte have finder du en pool (12 x 6 meter, dybde 110-200 cm) omgivet af solsenge, flere borde og stole, grill, legeplads, bordtennisbord, bordfodbold og lille boldbane. 

Villa La Quietes indretning

Villaens imponerende 400 m2 er fordelt på to plan. I stueetagen finder du stor stue med pejs, et vaskerum med vaskemaskine, to soveværelser med dobbeltseng og et badeværelse med toilet og bruser samt et separat semiprofessionelt køkken (fire gasblus, to ovne, mikrobølgeovn, to køleskabe med fryser og opvaskemaskine), hvorfra der er udgang til en lækker udestue med sofaer og sofaborde, som igen glider over i en stor overdækket terrasse med bord og stole. På første etager er der fire soveværelser med dobbeltseng, to soveværelser med hver to enkeltsenge og tre badeværelser med toilet og bruser. Det er muligt at tilføje fire enkeltsenge, så i kan være 20 personer.

Skiftedag

Ophold lørdag-lørdag: 2/7 – 27/8 2022
Resten af året minimum 5 nætter

Check-ind / check-ud

15-19:00 / inden 10:00

Inkluderet i prisen

Forbrug af el, gas og vand
Sengetøj/-linned og håndklæder (ugentligt skift)
Pool åbent primo maj – ultimo september
Wi-Fi

Betales lokalt

Depositum: 400 € (refunderes ved afrejse)
Obligatorisk slutrengøring: 250 €
Opvarmning (hvis ønsket): 30 € per dag
Mindre husdyr er velkomne mod 5 € pr. dag (skal bestilles)
Ekstra seng 10 € pr. dag pr. person/seng (skal bestilles)
Håndklæder til pool 3 € pr stk.
Babyseng og højstol 3 € pr. dag (skal bestilles)
Kommunal turistskat

Lej en privat kok i ferieboligen.

Forkæl dig selv og familien med en privat kok i ferieboligen.

Madlavningskursus på ferien.

Tag et italiensk madlavningskursus på ferien og få en bid af Italien med hjem.

Fandt du ikke den rigtige villa?

Se andre Villa i Toscana

Nyttige links til din forberedelse af turen til Italien

ENIT – det italienske statslige turistbureau
Visit Tuscany – den officielle turistorganisation i Toscana
Rejsevejledninger fra UM – Udenrigsministeriets officielle rejsevejledninger til Italien

Faciliteter

  • Grill
  • Kaffemaskine
  • Køleskab
  • Legeplads
  • Opvaskemaskine
  • Parkering
  • Pejs
  • Pool
  • Satellit-tv
  • Vaskemaskine
  • Villa med 6 Soveværelser eller flere
  • Wi-Fi

Kort

Kalender

Få et skræddersyet tilbud

Vil du hellere have et personligt skræddersyet tilbud ? Udfyld formularen, så vender vi tilbage til dig indenfor 24 timer. Vi baserer tilbuddet på det sted, du kigger på nu. Er du åben for andre muligheder, så skriv gerne i kommentarfeltet.

    Her kan du også bo

    Pris pr. nat fra
    3.700,-

    Villa San Galgano – Siena
    Toscana Italien

    Bo med udsigt over Toscanas smukke landskab i Villa San Galgano. Drømmer du om at bo i en ægte toscansk

    ABA Village – Follonica
    Toscana Italien

    Podere Marcigliano er placeret i den dal, hvor den gamle romerske by Cortona ligger. Podere Marcigliano ligger i 500 meters