Det tager lidt tilløb at sige Agriturismo Aia Vecchia di Montalceto uden at snuble over stavelserne. Efter et par glas vin går det slet ikke. Eller måske går det bedre? Men at sige Aia Vecchia er også fint nok!
Den maleriske gamle gård Agriturismo Aia Vecchia med de store lejligheder ligger kun fire kilometer uden for den charmerende lille oversete by Asciano. Her er du tæt på Siena og midt i et fantastisk landskab, men langt fra de store mængder turister.
Pool, pizzaovn og meget mere
Folk er kommet til dette område siden 1300-tallet for de varme kilder, og på selve Aia Vecchia har der da også tidligere været kendte kurbade. Tilbage fra de tider er, ud over de smukke bygninger, et bassin hvis vand er 32 grader varmt året rundt. Det har ikke mindst sin charme i ydersæsonen, men midt om sommeren vil de fleste nok foretrække poolen (14 x 9 meter, dybde 150-210 cm) med vandmassageafdeling, som ligger ca. 250 meter fra lejlighederne; den er naturligvis udstyret med solsenge og parasoller. I det fri finder du også en lille legeplads, grill og pizzaovn.
Oplev Toscanas mange smukke byer
Du har seks kilometer til nærmeste rigtige by, den charmerende Asciano, hvor du finder alle slags butikker, barer og et godt udvalg af restauranter. Du kan ikke tillade dig at komme hjem uden at have været i Siena, som er 35 kilometer væk. Men hvorfor ikke også besøge byen med de store vine, Montalcino, som er 28 kilometer herfra? Eller Montepulciano, som er 35 kilometer væk? Eller så uendelig mange andre.
Lejlighederne på Agriturismo Aia Vecchia di Montalceto
Lejlighederne er usædvanlig rummelige og er indrettet med stor personlighed og respekt for det originale. Til fælles brug er her en vaskemaskine og flere store saloner med billard, klaver, bordtennis og et lille bibliotek. Og ja, selvfølgelig er her også wi-fi. Er I minimum otte personer, er der også mulighed for at ejerne kan lave middag til jer.
Lej hele gården – til 35 personer
Er I rigtigt mange har du mulighed for at leje hele gården med ialt 35 sovepladser. Det er en ideel måde at rejse med flere familier, for der er individuelle lejligheder og med mulighed for at være både sammen og hver for sig.
Skiftedag
Ophold lørdag-lørdag: 15/5 - 18/9 2021
Resten af året min. 7 nætter
Check-ind / check-ud
15-19:00 / inden 10:00
Inkluderet i prisen
Forbrug af el, gas og vand
Sengetøj/-linned og håndklæder
Barneseng (skal bestilles)
Wi-Fi ved poolområdet
Betales lokalt
Depositum: 200 € – 800 € ved leje af hele gården (refunderes ved afrejse)
Obligatorisk slutrengøring: 50-90 € per lejlighed, hele gården 350 €
Opvarmning (hvis ønsket): 5 € per m3 gas
Små kæledyr € 5 pr. dag (skal bestilles)
Kommunal turistskat
Følg os på de sociale medier