Oplev autentisk italiensk agriturismo med gastronomi, natur og udsigt kun 10 min fra Comosøen
Et historisk landsted med rustik charme, familievenlige oplevelser, lokal mad og moderne faciliteter midt i Triangolo Lariano
Agriturismo Cascina Mirandola er et helt unikt sted til din familieferie i Italien. Her bor I i en historisk stengård fra 1400-tallet, smukt restaureret og beliggende fredeligt mellem de grønne bakker i Triangolo Lariano – kun ca. 10 minutter i bil fra Comosøen og centrum af byen Como. Stedet kombinerer naturens ro med moderne komfort, lokal mad tradition og familie fokuserede oplevelser, som gør det perfekt til en ferie, hvor I både vil slappe af og opleve det bedste af området.
Når du træder ind ad porten til Agriturismo Cascina Mirandola, møder du et agriturismo, hvor naturen, dyrelivet og gastronomien er i centrum. Du kan nyde solrige terrasser, rolige stier gennem skove og kastanjetræer og masser af plads til børnene – langt fra storbyens larm og trafik. Der er en helt særlig følelse af at være “ude på landet”, samtidig med at I har alle de små bekvemmeligheder, der gør en familietur nem og behagelig.
Omgivelserne – tæt på Comosøen, Milano og Schweiz
Agriturismo Cascina Mirandola ligger i Lombardiet i det smukke Triangolo Lariano-område, hvor I er omgivet af natur og alligevel aldrig langt fra store oplevelser. Comosøens glitrende vand og hyggelige by Como ligger kun cirka 10 minutter væk i bil – perfekt til en dag med promenade, bådtur eller en is ved søen. Byen Como byder på både kultur, butikker og restauranter, og er et oplagt udflugtsmål på ferien.
Vil I længere ud, ligger Milano kun ca. 30 minutters kørsel væk – ideelt til en dagstur med shopping, museer og storbystemning. Det kan dog anbefales at du sætter bilen lidt udenfor byen, og tager bus eller tog ind til centrum. Skal du længere væk, så kan du også tage et smut til Schweiz med byer som Lugano eller Campione d’Italia inden for kort køreafstand. I nærområdet finder du desuden supermarkeder og små lokale butikker, så du nemt kan få dagligvareindkøbene gjort.
Indretningen af Agriturismo Cascina Mirandola
Indenfor byder Agriturismo Cascina Mirandola på komfortable og smagfuldt indrettede værelser og suiter, hvor der er plads til mellem 2 til 3 personer familier i forskellige størrelser. Hver enhed har eget badeværelse, aircondition, gratis Wi-Fi, TV og ofte terrasse eller balkon med udsigt til haven eller bakkerne. Der er mulighed for at bestille en ekstra seng, så både små og store kan sove godt.
Madoplevelsen er en stor del af dit ophold. Stedets restaurant serverer lokale retter med råvarer direkte fra området – og ofte fra gårdens egen produktion. Menuerne kombinerer italienske og lombardiske traditioner med moderne smag, og der er både klassiske retter som pizzoccheri og cassoeula, grillretter, oste og charcuteri – samt hjemmelavede desserter.
Du kan starte dagen med en solid buffet-morgenmad med både søde og salte valgmuligheder, før I tager ud for at opleve Comosøen, vandre i bakkerne eller besøge nærliggende seværdigheder som golfbaner, familievenlige parker og historiske byer.
Agriturismoets faciliteter er rigtig gode til familier: der er legeplads og picnic-områder, gratis privat parkering og mulighed for transportservice med gårdens egen minibus til og fra stationer eller nærliggende byer – perfekt hvis I vil udforske området uden bil.
CIR: 013004-AGR-00001




Følg os på de sociale medier