Bo autentisk og med udsigt over vinmarkerne i Agriturismo Mongalletto.
På Agriturismo Mongalletto bor du midt i vinmarkerne i Piemonte i landlige og romantiske omgivelser. Og selvfølgelig med den allersmukkeste udsigt og restaurant på stedet!
Agriturismo Mongalletto er en gammel vingård med kun 9 værelser, som drives af familien Viberti. I dag producerer de ikke længere selv vin, men har i stedet forpagtet vinmarkerne ud. Dog kan du selvfølgelig stadig smage de vine, som bliver lavet på de vinmarker, som du kigger ud på fra gården.
Og denne udsigt nydes bedst fra terrassen og poolen, hvor du kan slappe af i varmen og nyde et glas kølig hvidvin – when in… Piemonte. Fra den hyggelige terrasse kigger du over på den lille middelalderlandsby Castellinaldo, som byder på en hyggelig vinbar og en ret populær restaurant (osteria) blandt de lokale.
En af grundene til, at Agriturismo Mongalletto er så populært er den gode restaurant på stedet. Så ikke nok med, at du blot 600 meter oppe af vejen har et glimrende osteria, så kan du også nyde lokale retter fra egnen med friske råvarer, uden at skulle uden for matriklen. Det er virkelig perfekt til en romantisk ferie. Om sommeren kan du selvfølgelig spise middag på terrassen og nyde udsigten over den lille dal til Castellinaldo. Det er også fra den hyggelige og rustikke restaurant at morgenmaden bliver serveret. Den er typisk italiensk med hjemmelavede brød og kager, youghurt, pålæg og marmelader fra egen produktion.
Hele stedet er ret autentisk indrettet i varme farver og tunge stoffer. Det er ikke posh og fancy men helt vildt romantisk og faktisk lige som det skal være her.
Hvis du af uransagelige årsager får lyst til at bevæge dig væk fra Agriturismo Mongalletto, finder du forskellige aktiviteter i området, såsom tennisbaner, cykel- og scooterudlejning og sågar mulighed for at komme ud at ride.
Indretningen af Agriturismo Mongalletto
Agriturismo Mongalletto har tre typer værelser med plads til 1-3 personer. Alle værelserne er indrettet forskelligt, men alle i varme farver og med romantiske møbler fra 1800-tallet.
Enkeltværelse med privat badeværelse med toilet og bruser. Herudover et TV, minibar, safety box, hårtørrer, wifi, aircondition samt kaffe/the faciliteter.
Dobbeltværelse med dobbeltseng og privat badeværelse med toilet og bruser. Herudover et TV, minibar, safety box, hårtørrer, wifi, aircondition samt kaffe/the faciliteter.
3-personersværelse er det samme som dobbeltværelset med en ekstra opredning.
I visse af værelserne er det også muligt at få en barneseng ind. Der er et enkelt værelse i stueetagen for personer med gangbesvær.
Skiftedag
Ophold på min. 2 nætter.
Check-ind / check-ud
16-19:00 / inden 10:00
Inkluderet i prisen
Sengetøj/-linned og håndklæder
Aircondition
Morgenmad
WiFi
Barneseng
Betales lokalt
Parkering: 1 € pr. dag
Kæledyr IKKE tilladt
Det er muligt at tilkøbe halvpension.
Kommunal turistskat
Fandt du ikke den rigtige feriebolig?
Se andre ferieboliger i Piemonte
Andre muligheder for ferieboliger i Norditalien
Se ferieboliger og villaer ved Gardasøen, Lombardiet eller Veneto.
Drømmer du om at holde ferie ved Middelhavet?
Se ferieboliger i Ligurien
Følg os på de sociale medier