Det er svært ikke at blive begejstret over Agriturismo Montalbino. Når du kører sydvest fra Firenze kommer du ned i det billedsmukke landskab omkring Montespertoli. Højt i bakkerne med mindeværdig udsigt finder du Agriturismo Montalbino, en gammel, malerisk gård bestående af en håndfuld bygninger.
Meget børnevenlig gård
Mellem lejlighederne og restauranten finder du poolområdet, med pool til både voksne og børn, beliggende med smuk udsigt midt i en olivenlund. I denne finder du også legeplads og masser af plads at boltre sig på for børnene, som for resten også har en lille fodboldbane til rådighed og mulighed for bueskydning.
Ægte agriturismo med mange dyr
Agriturismo Montalbino er Agriturismo med stort A. Til gården hører ikke mindre end 90 hektar land, hvoraf meget store dele er beklædt med oliventræer, som er basis for den velsmagende olie, Anna og Guilio laver. Men det er bestemt ikke alt. Gården har nemlig også dyrehold, som for tiden består af kaniner og kalkuner samt de specielle, originale toscanske race chianina-kvæg, æsler fra Monte Amiata og grise af typen cinta senese, som per definition er fritgående året rundt. Og så skal det da også lige nævnes, at der findes trøfler på jorderne. Engang imellem er det muligt at komme med ud og lede efter dem.
En restaurant der er værd at køre efter
Al denne tale om de gamle dyreracer, hvis kød er usædvanlig velsmagende (bare rolig, jeg tænker ikke på æslerne) bringer os videre til gårdens restaurant. Den er i sandhed et besøg eller ti værd. De bruger i størst muligt omfang produkter fra gården eller fra de nærmeste omgivelser til at lave skønne måltider efter både traditionelle og mere nutidige opskrifter. At sidde på restaurantens terrasse og skue ud over landskabet ved solnedgang, er en oplevelse du sent glemmer: Mad, vin og naturens skønhed går op i en højere enhed.
Hvorfor bo på Agriturismo Montalbino?
Eller hvorfor i alverden ikke? Det er sjældent at opleve en agriturismo, hvor der i den grad er tænkt på børnene med alt fra børnepool, legeplads, fodboldbane, masser af søde dyr og bueskydning. De voksne vil elske udsigten, de fredfyldte omgivelser og den glimrende restaurant. Og oveni alt dette så bor du pragtfuldt centralt i Toscana med utallige udflugtsmuligheder i kort afstand.
Tilkøb af morgenmad og andre aktiviteter på Montalbino
Morgenmad: Tilkøb for €15 pr. person – €7,5 pr. barn (3-10 år). Halvpension (morgenmad og aftensmad): Pris for aftensmad €40 pr. person* (1 forret + 1 hovedret + 1 tilbehør + vand + 1 glas vin), €15 pr. barn (1 pasta eller 1 babypizza + 1 hamburger eller kyllingenuggets og lidt tilbehør). Se mere på restaurantens egen hjemmeside: La Lombricaia di Montalbino. *visse retter er ikke inkluderet.
Af andre aktiviteter kan nævnes: Rundvisning og vinsmagning på Montalbino med Giulio som guide – 25 € pr. person, Aktivitet i køkkenhaven for børn – gratis, Pizzabagning – Pris baseret på forbrug, Bueskydningskursus – gratis, Natursti – gratis. Derkommer hver uge info om aktiviteter og tidspunkter ved opslag på stedet.
Alt bestilles og betales lokalt på Montalbino. Foretrækker du at maden er inkluderet i din faktura fra Stay Local, kan vi inkludere dette mod et mindre gebyr.
Min personlige mening?
Alle som kender mig ved, at man altid kan vække mine varme følelser ved at have grise, men det er nu ikke hele årsagen til, at jeg er begejstret over Agriturismo Montalbino. Jeg har stor respekt for Anna og Guilios arbejde og deres ligefremme, ærlige facon. Morgenmaden er en af de bedste og største, jeg har fået i Italien. Og så mindes jeg efter 6-7 år stadig den to år gamle lufttørrede skinke, jeg smagte her. Den smeltede i munden med sin nøddesmag og mange fine nuancer.
Lino
Skiftedag
Ophold lørdag-lørdag
Ophold fra 4-6 nætter er muligt mod mindre tillægspris udenfor højsæsonen
Check-ind / check-ud
16.00 -19.00 / inden 10.00
Nyttige links til din forberedelse af turen til Italien
ENIT – det italienske statslige turistbureau
Visit Tuscany – den officielle turistorganisation i Toscana
Rejsevejledninger fra UM – Udenrigsministeriets officielle rejsevejledninger til Italien
Følg os på de sociale medier