Stay Local TravelStay Local Travel
Glemt kodeord

Agriturismo Poggio d’Arno – Siena

Lejligheder med private terrasser og pooludsigt midt i Crete Senesis bakker

Bo midt i det ikoniske toscanske landskab – perfekt til familien, der vil nyde ro og autentisk atmosfære

total pris
Fra 0,-
total pris
Fra 0,-

Hvorfor du skal vælge at bo her:

  • Dejlig pool

  • Ro og fællesskab

  • Suveræn udsigt

Beskrivelse af Agriturismo Poggio d’Arno – Siena

Lejligheder med private terrasser og pooludsigt midt i Crete Senesis bakker

Bo midt i det ikoniske toscanske landskab – perfekt til familien, der vil nyde ro og autentisk atmosfære

Lejlighederne Primula, Fiordaliso og Papavero på Poggio D’Arno er hyggelige og velindrettede feriebaser midt i det bølgende landskab i Crete Senesi – et område kendt for sine bløde bakker, det særlige lys og den ægte toscanske stemning. Her får du både privatliv og fællesskab: din egen terrasse med grill og spiseplads, og adgang til en fælles infinity-pool med den smukkeste udsigt, du kan forestille dig.

Ejendommen består af tre selvstændige lejligheder og er ideel til familier, der gerne vil holde ferie i rolige omgivelser, men stadig have let adgang til oplevelser, natur og kultur. Poolen har en unik bønneform (15 x 8 m, dybde 1–1,65 m) og ligger med direkte panoramaudsigt over det landskab, som Toscana er så berømt for. Du har adgang til liggestole, skyggefuld pavillon og Wi-Fi – og vil du vaske tøj i løbet af ferien, er der fælles vaskerum med vaskemaskine og strygefaciliteter. Der er også mulighed for at bestille gratis morgenbrød og wienerbrød. Stedet laver emmer og oliven olie, som kan købes.

Du har adgang til elbil-ladestander og gratis Wi-Fi overalt. Ejerne bor diskret i ejendommen og er sjældent til stede – men du kan måske hilse på deres katte i haven.

Mellem bakker, vinmarker og historiske byer i det sydlige Toscana

Poggio D’Arno ligger midt i det naturskønne Crete Senesi – kun en kort køretur fra byer som Asciano, Rapolano Terme og det ikoniske Montepulciano. Det er det perfekte udgangspunkt for at opleve de små landsbyer, lokale markeder, termiske bade og vingårde i området.

Er du til cykelferie, ligger ejendommen direkte ud til den berømte L’Eroica-rute, og der er aflåst cykelopbevaring på stedet.

Du kan nemt kombinere poolferie og udflugter med gastronomiske oplevelser på små trattoriaer eller en dagsudflugt til Siena, der ligger ca. 30 minutter væk. Toscana er fuld af oplevelser – og her bor du midt i det hele. Se mere om området på vores side om Toscana.

CIV: 928349286429

Skiftedag

Ophold: Min 7 nætter, ankomstdag: lørdag i højsæsonen

Check-ind / Check-ud

Kl 15:00 - 20:00 / kl. 10:00

Inkluderet i prisen

Forbrug af el, gas og vand
Sengetøj/-linned og håndklæder (skift hver uge)
Wi-Fi
Babyseng og høj stol (skal bestilles)
Morgenbrød og wienerbrød (skal bestilles)

Betales lokalt

Depositum: 150 € (refunderes ved afrejse)
Opvarming (efter forbrug - mest om vinteren)
Kommunal turistskat
Elbil opladning: 0,61 € pr. kWh

Tilgængelige Boliger

Tre-værelses lejligheden Fiordaliso

Max gæster 5

5 sengepladser, 2 soveværelser, 1 badeværelse, 75 kvm.

Lejligheden ligger i stueetagen og har et mindre køkken i stuen. På første sal er der to soveværelser, et med dobbeltseng og et med tre enkeltsenge, samt et badeværelse med bruser. Udenfor er der en privat terrasse med stole, et bord og en grill. Her findes også den private indgang til lejligheden.

Fire-værelses lejligheden Papavero

Max gæster 6

6 sengepladser, 3 soveværelser, 2 badeværelser, 80 kvm.

Lejligheden ligger på første sal – indgang via en udendørs trappe. Lejligheden har et mindre køkken i stuen. Der er tre soveværelser, to med dobbeltseng og et med to enkeltsenge, samt to badeværelse med bruser. Udenfor er der en privat terrasse med stole, et bord og en grill.

Tre-værelses lejligheden Primula

Max gæster 4

4 sengepladser, 2 soveværelser, 1 badeværelse, 60 kvm.

Lejligheden ligger i stueetagen og har et mindre køkken i stuen. Der er to soveværelser, et med dobbeltseng og et med to enkeltsenge, samt et badeværelse med bruser. Udenfor er der en privat terrasse med stole, et bord og en grill.

Faciliteter

  • Grill
  • Kaffemaskine
  • Køleskab
  • Opvaskemaskine
  • Parkering
  • Pool
  • Satellit-tv
  • Vaskemaskine
  • Wi-Fi

Kort

Kalender

Få et skræddersyet tilbud

Vil du hellere have et personligt skræddersyet tilbud ? Udfyld formularen, så vender vi tilbage til dig indenfor 24 timer. Vi baserer tilbuddet på det sted, du kigger på nu. Er du åben for andre muligheder, så skriv gerne i kommentarfeltet.

    Her kan du også bo

    Pris pr. nat fra
    1.978,-

    Villa Casa Aurora – Siena
    Toscana Italien

    Villa Casa Aurora ligger på en bakketop med udsigt over det skønne toscanske landskab. Drømmer du om en rolig ferie
    Pris pr. nat fra
    3.700,-

    Villa San Galgano – Siena
    Toscana Italien

    Villa San Galgano Toscana
    Bo med udsigt over Toscanas smukke landskab i Villa San Galgano. Drømmer du om at bo i en ægte toscansk