Ferielejlighed midt i Dolomitterne i Val Gardena til ski om vinteren og vandring om sommeren
Casa Metz ligger i Santa Cristina med udsigt til Sassolungo og Seceda, sauna, skirum og kort vej til liftene i Dolomiti Superski og Alpe di Siusi
Apartments Casa Metz er et typisk sydtyrolsk hus med træbalkoner og blomsterkasser i landsbyen Santa Cristina i Val Gardena, en af de smukkeste dale i Dolomitterne. Huset ligger på solsiden af dalen, og fra altanerne kigger du direkte op på de takkede bjergtoppe. Rundt om huset er der have og solterrasse, og inde i huset finder du en sauna, en lounge, et legerum til børnene og et spillerum, så der også er noget at lave på dage med dårligt vejr.
Der er elevator i huset, gratis privat parkering i garagen og et skirum, hvor du kan opbevare ski og støvler. Lejlighederne har gratis wifi og egen altan.
Santa Cristina og Val Gardena
Santa Cristina ligger mellem byerne Ortisei og Selva i hjertet af Val Gardena. Om vinteren er dalen et af Europas bedste skiområder og en del af Dolomiti Superski. Herfra kan du køre den berømte Sella Ronda rundt om Sella-massivet, og lige ved landsbyen ligger World Cup-pisten Saslong. Med lift kommer du op til Seceda og Col Raiser, og via Monte Pana kan du komme over til Alpe di Siusi, Europas største højslette. Sella-passet ligger 12 kilometer væk.
Om sommeren forvandles dalen til et paradis for vandring og mountainbike med blomstrende enge, hytter med lokal mad og udsigt til Sassolungo og Geislerspitzen. En guidet tur i Val Gardena er en god måde at komme rundt på, og en tur op til Seceda giver en af de vildeste udsigter i hele Dolomitterne. I landsbyen er der supermarked, bagere og restauranter, og Bolzano Lufthavn ligger 44 kilometer væk. Du kan se flere af vores ferieboliger i Italien.
Indretningen af Apartments Casa Metz
Lejlighederne er hyggeligt indrettet i alpestil med træmøbler og parketgulve. Der er et soveværelse med dobbeltseng og en stue med sovesofa og spiseplads, så der er plads til op til fire personer. Køkkenet er udstyret med kogeplader, køleskab, service og gryder.
Alle lejligheder har eget badeværelse med bruser, gratis wifi og altan med udsigt over dalen. Der kan ikke sættes barneseng eller ekstraseng ind.




Følg os på de sociale medier