Fattoria degli Usignoli er et gammelt landsted, som stammer helt tilbage fra 1500-tallet, hvor gården blev bygget af munke fra Vallombrosa. Usignoli består af forskellige bygninger, så her er både ferie lejligheder og hotel afdeling. Hotel delen ligger et par 100 meter væk fra selve hovedbygning, men det rokker ikke ved den autetiske fornemmelse du får når du besøger Usignoli.
Du får en varm velkomst, og bliver oftest personligt fulgt ned på værelset eller lejligheden og på hele stedet, ydes der en rigtig god service overfor deres gæster. Udsigten er fabelagtig, og spørgsmålet bliver ofte, “hvorfor bestilte vi ikke et par dage mere”. Det er virkeligt et skønt sted. Brug et minut på videoen herunder og se lidt mere.
Usignoli er et mellemstort sted med 27 lejligheder og 43 hotelværelser, og dog er hyggen og charmen ikke glemt. Størrelsen gør også at du har muligheden for at samle familien, til en hyggelig fødselsdag eller anden sammenkomst.
Indretningen af lejlighederne og værelserne på Fattoria degli Usignoli
Værelserne og lejlighederne på Fattoria degli Usignoli er spartansk indrettet, som det er typisk i denne del af Italien. Både værelser og lejligheder har balkon eller terrasse. Værelserne har fladskærms-tv, aircondition (mod betaling), badeværelse og du har gratis wi-fi. Lejlighederne har alt dette samt naturligvis et lille thekøkken.
Det kan ske at Usignoli er vært for bryllupper og fødselsdage, og de aftener er der mange mennesker på stedet. Det er en del af de Italienske traditioner, og det skal du bare som en del af oplevelsen. Der er også jævnligt en fælles aften, hvor de har en stor buffet med lokale produkter.
Skiftedag
Lejlighederne: lørdag/lørdag i højsæsonen, resten af året min 3 nætter.
Hotellet: min 1 nat.
Check-ind / check-ud
15-21:00 / inden 10:00
Inkluderet i prisen
El/Gas/Vand
Slut rengøring
Skift af håndklæder og sengelinned (ugentligt)
Wi-Fi
Babyseng (skal bestilles)
Mindre husdyr (skal bestilles)
Parkering (ubevogtet)
Betales lokalt
Aircondition 8 € pr. dag
Tennis
Udlejning af mountainbikes
Ridetur/stald
Kommunal turistafgift
Morgenmad og halvpension kan tilkøbes ved bestilling. Morgenmad er inklusiv på hotelværelserne.
Følg os på de sociale medier