Hotel Des Anglais ligger i den eksklusive del af Corso Imperatrice i Sanremo – let hævet over byens centrum og med en åben udsigt mod havet. Her får du ro, luft og en næsten nostalgisk riviera-stemning, samtidig med at du er tæt på det hele.
Sanremo er kendt som “Blomsterrivieraens” elegante by med Belle Époque-arkitektur, palmer langs strandpromenaden og en stemning, der blander afslappet ferie med kultur og historie. Hotel Des Anglais passer perfekt ind i det billede. Bygningen emmer af klassisk charme med lyse rum, gamle stuklofter og krystallysekroner, der leder tankerne tilbage til en svunden tid – men komforten er helt nutidig.
Hotellet er fuldt airconditioneret og byder på reception, loungebar, tv-stue, restaurant og en velholdt have, hvor du kan trække dig tilbage med en bog eller et glas vin. I 2021 åbnede et nyt wellnessområde på ca. 200 m², og fra foråret 2026 kan du også benytte udendørs jacuzzi samt et mindre fitnessrum (afhængigt af ledighed). Her er rammerne sat for en afslappet parferie med lidt ekstra forkælelse.
Sanremo – hav, kultur og klassisk riviera-atmosfære
Hotellet ligger ca. 200 meter fra stranden og ca. 300 meter fra centrum med butikker, caféer og restauranter. Du kan gå til det ikoniske Sanremo Casino på få minutter, og det berømte Teatro Ariston ligger ca. 1,3 km væk.
Sanremo er en by, du oplever bedst til fods. Gå en tur ad Via Matteotti, nyd en espresso på en af de små pladser, eller lej cykler og kør langs den lange strandpromenade. Byen er samtidig et godt udgangspunkt for at udforske resten af den vestlige del af Ligurien.
Vil du læse mere om området og finde inspiration til din ferie, kan du besøge vores side om Ligurien her.
Indretningen af Hotel Des Anglais
Hotel Des Anglais råder over 100 værelser fordelt på fire etager samt en femte etage i mansardstil. Indretningen er klassisk med respekt for husets historie, og atmosfæren er lys og elegant.
Værelserne er udstyret med bruser, direkte telefon, minibar, satellit-tv, værdiboks, hårtørrer, aircondition og wi-fi. Komforten er i orden, og stilen matcher hotellets Belle Époque-udtryk. Her får du en base, der føles som en del af Sanremos historie – uden at give afkald på moderne bekvemmeligheder.
Hotel Des Anglais er et oplagt valg for dig, der drømmer om en parferie i klassiske, elegante omgivelser med havudsigt og kort afstand til både strand og byliv.
CIN: IT008055A1I9V3JSPC







Følg os på de sociale medier