Bo midt på havnepromenaden i Maiori med udsigt over havet og bjergene.
Hotel Sole er et hyggeligt lille hotel, som er indrettet på de øverste etager i en af Maioris mange beboelsesejendomme. Her kan du nyde udsigten over havet fra den dejlige tagterrasse, eller spise en ægte napolitansk pizza i hotellets restaurant.
En rigtig perle
Hotel Sole er én rigtig lille perle, og én af Maioris godt skjulte hemmeligheder, for selv om hotellet ligger midt på havnepromenaden, så gør hotellet ikke meget væsen af sig. Det eneste som er synligt fra gadeplan er den lille indbydende reception, og så hotellets hyggelige og meget velrenommerede restaurant og bar, som blev indrettet for få år siden, og som tiltrækker mange af de lokale. De 23 værelser befinder sig nemlig på 5. og 6. sal, og herfra er der en uforglemmelig udsigt over havet, byen og de omkringliggende bjerge. Der er naturligvis elevator på hotellet, men hvis du foretrækker at få lidt motion, er du naturligvis velkommen til at benytte trapperne. Den super centrale beliggenhed betyder også, at alle byens mange faciliteter befinder sig lige uden for gadedøren.
Det tager kun et par minutter at gå til Maioris hovedgade, hvor de mange butikker frister, og lige på den modsatte side af kystvejen finder du Amalfikystens længste strand. Lokalbusserne holder lige uden for døren, så det er let at komme til og fra hotellet med offentlig transport, og hvis du vil på sejltur langs kysten, tager det ikke mange minutter at gå til havnen.
I Maiori er du også altid tæt på det lokale liv, som leves på gaderne fra tidlig morgen til sen aften, og du skal ikke have været på én af de lokale bar’er eller restauranter mere end en enkelt gang, før du bliver betragtet som stamgæst. Om sommeren kan du nyde din morgenmad udendørs på tagterrassen på 6. sal, og hvis du rejser i ydersæsonen, flytter man ned i restauranten i stueetagen, hvorfra der stadig er kig mod havet. Værelserne er pænt men enkelt indrettet og har alle balkon eller terrasse med hel eller delvis havudsigt.
Skiftedag
Minimum 3 nætter
Check-ind / check-ud
15-21:00 / inden 10:00
Inkluderet i prisen
Morgenmad
Babyseng (skal bestilles)
Wi-Fi
Betales lokalt
Mulighed for enkeltværelse
Mulighed for en ekstra seng (kun i havudsigt/terrasse værelserne).
Strand service
Parkering
Kommunal turistafgift
Følg os på de sociale medier