7 soveværelser, 5 badeværelser, ialt 370 kvm
Tilgængelige Boliger
Hele villaen (15 sovepladser)
Beskrivelse af Villa Casa Bella – Torrita di Siena
Villa Casa Bella er det rette valg for dig, som søger fred og ro, uendelige mængder af smuk udsigt og en flot villa med rigelig plads. Du befinder dig for enden af en god grusvej på næsten tre kilometer, så trafikstøj er absolut ukendt, og børnene kan rende rundt, som de lyster, uden at nogen skal bekymre sig. Du kan naturligvis ikke køre med 60 km/timen på grusvejen, men den er nu i god stand, og det tager dig ikke lang tid at komme til de nærmeste restauranter, der er to af dem i 3500 meters afstand.
Så mange udflugtsmuligheder fra Villa Casa Bella
Der er små fire kilometer til Torrita di Siena med dens gode udvalg af restauranter, pizzeriaer og indkøbsmuligheder, men du når også mere kendte byer på kort tid: Montepulciano 10 km, Pienza 16 km, Cortona 30 km, Siena 50 km osv. osv. Du har mere end rigeligt udflugtsmuligheder i Toscana til hele ferien. Du skal jo heller ikke glemme at slappe af, og hvad med et besøg eller to til lokale vingårde for at smage deres vin? Eller måske ud til hyrderne og købe den gode lokale fåreost direkte?
Have med opvarmet pool og tennisbane
I den store flotte, komplet indhegnede have finder du en pool (8 x 4 meter, dybde 120 cm) der er opvarmet af solceller, og omgivet af solsenge og parasoller, en skyggefuld havepavillon med bord, stole og grill, legeplads og en tennisbane på 18 x 9 meter. Ved siden af poolen og tennisbanen er der en lille bygning med vaskemaskine og badeværelse med toilet og bruser.
Mellem tradition og fornyelse
Villaen er møbleret i klassisk toscansk landstil, men rustikken går dog ikke videre end til, at der stadig er fluenet for vinduerne, opvaskemaskine, vaskemaskine, wi-fi, satellit-tv og megen anden moderne komfort. Du får med andre ord en god balance mellem tradition og komfort.
Villa Casa Bellas indretning
Villaens i alt 370 m2 er fordelt på to etager i ægte Toscana stil. I stueetagen er der en stor stue med pejs, separat køkken (fem gasblus, ovn, køleskab, fryser og opvaskemaskine), et badeværelse med toilet og bruser, et rum med billard og bordfodbold samt to soveværelser med dobbeltseng, hvert med eget badeværelse med toilet og bruser. På første etage finder du et rummeligt køkken-alrum med stor pejs, fem soveværelser med dobbeltseng (én af dem er ”kun” 140 cm bred) og en har en sovesofa til en 3. person, dertil to badeværelser med toilet og bruser.
Skiftedag
Ophold lørdag-lørdag: 1/7 – 26/8 2023
Resten af året minimum 5 nætter
Check-ind / check-ud
15-19:00 / inden 10:00
Inkluderet i prisen
Forbrug af el, gas og vand
Sengetøj/-linned og håndklæder (ugentlig skift)
Barneseng (skal bestilles)
Pool åben primo maj – ultimo september
Wi-Fi
Betales lokalt
Depositum: 400 € (refunderes ved afrejse)
Obligatorisk slutrengøring: 280 €
Opvarmning (hvis ønsket): 6 € per m3 gas
Brænde til kamin: 15 € pr. 100 kg.
Kommunal turistskat
Husdyr ikke tilladt
Lej en privat kok i ferieboligen.
Forkæl dig selv og familien med en privat kok i ferieboligen.
Madlavningskursus på ferien.
Tag et italiensk madlavningskursus på ferien og få en bid af Italien med hjem.
Fandt du ikke den rigtige villa?
Se andre Villa i Toscana
Faciliteter
- Grill
- Legeplads
- Opvaskemaskine
- Pejs
- Pool
- Satellit-tv
- Tennisbane
- Vaskemaskine
- Villa med 6 Soveværelser eller flere
- Wi-Fi
Galleri
Kort
Kalender
Få et skræddersyet tilbud
Vil du hellere have et personligt skræddersyet tilbud ? Udfyld formularen, så vender vi tilbage til dig indenfor 24 timer. Vi baserer tilbuddet på det sted, du kigger på nu. Er du åben for andre muligheder, så skriv gerne i kommentarfeltet.
Her kan du også bo
3.700,-
Villa San Galgano – Siena
Toscana Italien
891,-
Villa Casalte – Castel Focognano
Toscana Italien
1.374,-
Følg os på de sociale medier