Tilgængelige Boliger
Hele villaen (11 sovepladser)
Beskrivelse af Villa Marchetti – Cupra Marittima
Villa Marchetti – velindrettet og autentisk moderne
Villaen er gennemgående renoveret i 2015 og møblementet er lyst, velfungerende og typisk for Marche regionen. Køkkenet er veludstyret og har det du egentlig behøver på en ferie til Marche. Når du ankommer har værten Tommaso sørget for en lille velkomstgave bestående af lidt frugt og 2 flasker vin fra hans egen produktion. Det er Tommaso selv der sørger for alt er i orden, og har du ønsker, så spørger du bare. Tommaso kommer selv forbi 1 – 2 gange om ugen i dagtimerne, for at checke poolen og om alt fungerer.
Udflugter omkring Villa Marchetti
Selvom haven og terasserne er pragtfulde, poolen dejligt afsvalende under den varme sommersol og udsigten måde havet og bjergene betagende smuk, bør du unde dig selv at tage på mange udflugter i denne spændende del af Marche, hvor du både kan opleve små middelalderbyer på bakketoppe, hvor tiden næsten er gået i stå, eller “factory outlets” med gode tilbud til de shoppinglystne. Marche er nemlig hjemsted for mange af de store italienske producenter af bl.a. tasker og sko, og de har ofte et tilhørende outlet.
Du har således kun tre kilometer til Adriaterhavskysten hvor det lune vand lokker alle og specielt børnene, når nu poolen bliver lidt kedelig. Den nærmeste ligger i Cupra Marittima (ca 2,5 km), der ikke kun er en typisk italiensk strandby, men har også et hyggeligt historisk Middelalder centrum med små butikker og cafeer. Tag også på lidt længere køreture bl.a. til Grottammare (7km) og San Benedetto del Tronto (10km) eller endnu længere væk er den smukke by Urbino, og hvorfor ikke et smut til et andet land, hvis du er ude at køre lidt længere? Miniput staten San Marino ligger små to timers kørsel mod nord.
Villa Marchettis indretning
Villaens 250 m2 ligger I to plan. I stueetagen er der et lille køkken, en stue med et stort spisebord, et soveværelse med dobbeltseng, et badeværelse og en stor overdækket veranda samt et stor grønt område. På første etage finder du en 4 soveværelser (med 2 dobbeltsenge, et 3 sengs værelse og et værelse med to enkeltsenge), 3 badeværelser med bruser, et velekviperet køkken (komfur, opvaskemaskine, kaffemaskine (ala Nespresso typen), med fire gasblus og ovn, køleskab med fryseboks og mikrobølgeovn), en stue samt en terrasse.
Skiftedag
Ophold: min 7 nætter 4/7 - 29/8 2020, fast ankomstdag lørdag.
Resten af året min 5 nætter, fri ankomstdag
Check-ind / Check-ud
Kl 16:00 (mødested aftales) / kl. 10:00
Inkluderet i prisen
Forbrug af el, gas og vand
Sengetøj/-linned og håndklæder
Wi-Fi
Aircondition
Barneseng (skal bestilles)
Betales lokalt
Depositum: 200 € (refunderes ved afrejse)
Kommunal turistskat
Faciliteter
- Aircondition
- Grill
- Opvaskemaskine
- Pejs
- Pool
- Satellit-tv
- Vaskemaskine
- Villa med 5 Soveværelser
- Wi-Fi
Galleri
Kort
Kalender
Få et skræddersyet tilbud
Vil du hellere have et personligt skræddersyet tilbud ? Udfyld formularen, så vender vi tilbage til dig indenfor 24 timer. Vi baserer tilbuddet på det sted, du kigger på nu. Er du åben for andre muligheder, så skriv gerne i kommentarfeltet.
Her kan du også bo
2.039,-
Følg os på de sociale medier