Tilgængelige Boliger
Hele villaen (11 personer)
Beskrivelse af Villa Scianellone – Torrita di Siena*
Luksus på landet
Der udlejes rigtig mange villaer i Toscana, men Villa Scianellone er i særklasse, når det gælder det smagfulde, æstetikken og kvaliteten. Nej, her er hverken aircondition, mundblæste krystalglas eller sølvbestik, men helhedsindtrykket er gennemført i den helt rette stil for en eksklusiv villa på landet i Toscana. De gamle gulve i terrakotta, lofterne med de fritliggende bjælker, møblerne… billederne taler for sig selv.
Lad os for en god ordens skyld nævne et par fakta. Villaen er udstyret med wi-fi, opvaskemaskine, vaskemaskine og fluenet for vinduerne. Her er også en brændefyret stenovn udenfor, så du kan eksperimentere med at bage brød eller pizzaer. Villaen ligger sølle 1300 meter fra den charmerende lille by Torrita di Siena, hvor du finder diverse indkøbsmuligheder, caféer og et fint lille udvalg af spisesteder.
Udflugter fra Villa Scianellone
Når du skal se lidt mere, ligger Montepulciano med sit fascinerende historiske centrum, mange muligheder for vinsmagning (mange vingårde har deres sæde i midt i byen) og utallige seværdigheder 10 kilometer væk. Og så er der naturligvis Pienza, Montalcino, Siena, San Quirico d’Orcia osv. osv.
Pool, legeplads og udsigt
I villaens store, eksemplarisk velholdte have med de smukke pinjetræer, de slanke cypresser og de ældgamle oliventræer finder du en legeplads, grill og naturligvis en pool (10 x 5 meter, dybde 120-180 cm) omgivet af solsenge og parasoller. Udsigten fra poolen… se billederne! Jorderne omkring villaen er dækket af vinmarker, olivenlunde og enge, som alt sammen er en del af ejendommen.
Villa Scianellones indretning
Villaens 300 m2 ligger i tre etager. I stueetagen, hvor du kommer ind via en overdækket terrasse med bord og stole, finder du først køkkenet (fem gasblus, ovn, mikrobølgeovn, køleskab med fryser, opvaskemaskine, kaffemaskine og meget mere) med pejs, så en stor opholdsstue med sofa og pejs, spisestue, badeværelse med bruser og toilet samt et rum med vaskemaskine.
På første etage er der endnu en stue med pejs, to soveværelser med dobbeltseng og en suite badeværelse med bruser og toilet, to soveværelser med dobbeltseng (det ene med pejs!) samt et badeværelse med bruser, badekar og toilet.
På tagetagen (hvor højden går fra 180 cm ned til 120 cm helt ude ved væggene) er der endelig et soveværelse med to enkeltsenge, et soveværelse med enkeltseng og et badeværelse med bruser og toilet.
Skiftedag
Ophold lørdag-lørdag: maj-september
Resten af året min. 7 nætter, fri ankomstdag
Check-ind / check-ud
15-19:00 / inden 10:00
Inkluderet i prisen
Forbrug af el, gas og vand
Sengetøj/-linned og håndklæder (ugentlig skift)
Slutrengøring
Barneseng (skal bestilles)
Pool er åben til ultimo september (vejrafhængigt)
Wi-FI
Betales lokalt
Depositum: 400 € (refunderes ved afrejse)
Opvarmning (hvis ønsket): 10 € per m3 gas
Kommunal turistskat
Små kæledyr € 5 pr. dag. (skal bestilles)
Lej en privat kok i ferieboligen.
Forkæl dig selv og familien med en privat kok i ferieboligen.
Madlavningskursus på ferien.
Tag et italiensk madlavningskursus på ferien og få en bid af Italien med hjem.
Fandt du ikke den rigtige villa?
Se andre Villa i Toscana
Faciliteter
- Grill
- Kaffemaskine
- Køleskab
- Legeplads
- Mindre hunde tilladt
- Opvaskemaskine
- Pejs
- Pool
- Satellit-tv
- Vaskemaskine
- Villa med 6 Soveværelser eller flere
- Wi-Fi
Galleri
Kort
Kalender
Få et skræddersyet tilbud
Vil du hellere have et personligt skræddersyet tilbud ? Udfyld formularen, så vender vi tilbage til dig indenfor 24 timer. Vi baserer tilbuddet på det sted, du kigger på nu. Er du åben for andre muligheder, så skriv gerne i kommentarfeltet.
Her kan du også bo
3.700,-
Villa San Galgano – Siena
Toscana Italien
ABA Village – Follonica
Toscana Italien
891,-
Følg os på de sociale medier