I-Veroni-solnedgang-pool.jpg I_veroni Agruturismo I Veroni Toscana

Hvordan er vejret i Toscana ?

Ferieboliger i Toscana

Vejret i Toscana – måned for måned

Lad os slå det fast med syvtommersøm: Toscana er en skøn rejsedestination året rundt! 

Hver sæson har sin charme og sine gæster – og ikke mindst sit eget klima. Selv indenfor selve regionen Toscana kan der være store udsving, for vejret og temperaturen er sjældent den samme ved kysten som i bjergene eller midt i en af de smukke byer i regionen.

Toscana er og bliver favoritdestination over dem alle her hos os i Stay Local, så her kommer guiden til vejret i Toscana. 

Vejret i Toscana i januar

Velkommen til årets begyndelse. Akkurat som du oplever hjemme i Danmark er der også stor forskel på vinter og sommer i Italien. Faktisk er vejret i januar i Toscana næsten det samme som herhjemme når det gælder temperaturer, dog med den ‘lille’ forskel at enkelte dage kan snige sig op på 15 C.

Som udgangspunkt er dagtemperaturen i januar omkring 5-10 C i Toscana og nætterne ligger omkring frysepunktet. 

Den gode nyhed er dog, at hvor dagslængden i Firenze er på 9 timer den 1. januar er den kun på 7 timer i fx Viborg… du får altså betydeligt mere dagslys i årets første måned ved at tage en tur til Toscana!

Januar er, sammen med februar og november, de mest regnfulde måneder i Toscana.

To populære boligtyper i Toscana

Lej dit eget hus i Toscana.

Nyd din ferie uden selskab af andre end din egen familie, inklusive egen privat pool, have, mange værelser og flere badeværelser.

Oplev en vingård tæt på

Bo på en autentisk Toscansk vingård, og få muligheden for at følge med i dagligdagen og livet i Toscana mens du holder ferie.

Februar vejret i Toscana

Februar er som bekendt årets korteste måned og måneden hvor mange danskere tager på vinterferie.

Overvejer du om turen skal gå til Toscana i vinterferien?

Det er faktisk slet ikke nogen dårlig ide… Selvom der stadigt er køligt om natten i det nordlige Italien, især i bjergene, så er foråret så småt på vej. Især i slutningen af måneden kan du være heldig at nå en dagstemperatur på 20 C.

Toscana i februar byder typisk på et vejr med 7 og 15 C om dagen, så finder du en god plet i solen til din frokost bliver kroppen varmet godt igennem.

Ikke dårligt efter en lang kold dansk vinter!

Nætterne i Toscana kan være kølige med frost i februar, især hvis du kommer op i højderne, men kan også kravle op på omkring 10 C.

Agriturismo le Calle Toscana

Vejret i Toscana i marts

Velkommen til forår i Toscana!

Marts er så meget mere behagelig i Italien end i Danmark!

Toscanas dagtemperaturer ligger nu i gennemsnit på 12-18 C og enkelte dage sniger solen sig op på langt over 20 C! Drømmer du om påskeferie sydpå skal du overveje at finde shorts og solcremen frem. Nætterne kan dog stadigt være kølige, så husk også de lange bukser og en god sweater.

Marts er perfekt til dig der elsker gode vandreture eller bare gerne vil undgå de mange turister.

Jo længere du når hen på året, jo mere magt får solen og allerede i begyndelsen af marts står solen op i skønne Siena i Toscana allerede kl. 7 og går først ned kl. 18.

Agriturismo Il Poderino, Toscana

April byder på forår og dejligt vejr i Toscana

April er, sammen med maj, september og oktober, klart de vejrmæssige mest behagelige måneder i Toscana. Lune dage men ikke stegende hedt. Alting spirer, springer ud og dufter. Skønne Italien lokker med temperaturer på 15-25 C i april og nattens temperaturerne stiger 8-10 C.  Solen står desuden op allerede kl. 5 om morgenen i Toscana på denne tid af året og går ned igen omkring kl. 19.

Du får altså dansk maj-vejr i Italien allerede i april.

Aktiviteter i Toscana

Vejret i Toscana i maj

Velkommen til den skønneste tid på året i Italien!

Toscana er vågner for alvor til live og forårets helligdage kunne næppe bruges et bedre sted. Hop på et fly og nyd pinsen i et solsikkert hjørne af Sydeuropa. Italienerne myldrer nu ud på restauranter og cafeer og livet rykker udendørs. De lækre lædersandaler bliver for alvor fundet frem fra gemmerne og du har alle gode grunde til at shoppe forårstøj.

Maj-vejret i Toscana byder på dejlige 22-30 grader mens de køligere nætter holder den værste hede fra døren.

Du sover med andre ord stadigt godt og køligt, og behøver ikke at bekymre dig om air condition i din feriebolig.

Maj er perfekt til aktiv ferie i Toscana.

Villa Quattro Mori, Toscana

Sådan er vejret i Toscana i juni

Nu er sommeren for alvor kommet! Du kan opleve temperaturer over 30 C i Toscana allerede i juni og nattens temperaturer ligger et sted mellem 15 og 20 C.

Til gengæld stiger vandtemperaturen nu til behagelige 22-23 C, så drømmer du om strandferie så kan du godt snuppe en tidlig sommer dukkert langs den italienske vestkyst.

Eller find en toscansk villa med egen pool og køl af efter en spændende dag med sightseeing.

Agriturismo Il Poderino, Toscana

Toscana i juli betyder varmt sommer vejr

Nu skal du kun tage til Italien hvis du kan lide varmt vejr. For varmt er det fra nu og til midten af September. Nogle vil endda mene for varmt mens andre elsker at tempoet går lidt ned og det er helt legalt med en siesta. Du kan forvente temperaturer om dagen fra 25 C til 35 C, så det kan være en lun – men dejlig – fornøjelse at gæste Toscana. Nætterne ligger lige under de 20 C.

Planlæg din ferie så der både er tid til sightseeing og afslapning i skyggen.

Juli og august kan betyde voldsomme, men korte, tordenskyl der frisker luften lidt op.

Fonte del Castogno, Toscana

Vejret i Toscana i august er som en hed italiensk romance

Spændende, men du kan også godt blive lidt brændt!

August er måneden hvor italienerne selv holder ferie og trækker ud til de køligere kyster. Om du vælger det samme eller nyder at der er lidt bedre plads i byerne er mest et spørgsmål om temperament. Solskinstimer er der nok af og en eftermiddag i skyggen med et køligt glas er heller ikke nogen dårlig ting…

Du kan vælge at tage på sightseeing om formiddagen og slappe af hjemme i din toscanske villa om eftermiddagen. Dagtemperaturerne ligger mellem 30 og 40 C og om natten skal du regne med en temperatur omkring de 20-25 C. Der er køligere langs kysterne hvor det også lufter lidt og badevandet er fuldstændig perfekt.

Toscana efterårsferie

September i Toscana betyder perfekt vejr

September er, sammen med april, maj og oktober, fantastiske måneder at rejse i Toscana hvis du vil have lune dage men nætter i et køligt soveværelse. Badevandet er også stadigt lunt og solen er knap så hård ved den nordiske hud.

I september kan du regne med temperaturer omkring 30 C mens du kan få nætter med 12-15 C. Det er nu du skal spare op op solskinskontoen til en lang våd dansk vinter.

Toscana efterårsferie

Vejret i Toscana i oktober er oplagt til efterårsferie

Oktober betyder efterårsferie for mange og nu er byerne kølet så meget af i Italien, at en storbyferie er helt oplagt. Oktober i Toscana betyder også at du er på besøg, mens  vinmarkerne bliver høstet. Der er en helt særlig stemning når høsten presses og de berømte druer omdannes til vin.

Oktober er, rent vejrmæssigt, en overgangsmåned i Norditalien. Fra lun sensommer til efterår, dog betyder ‘efterår’ hernede omkring 20 grader om dagen og 12 C om natten. På de fleste ferieboliger er pools lukkede og åbner først til maj.

Agriturismo il Pozzo, Toscana

Vejret i Toscana i november

Så er det blevet efterår i Italien – du vil helt sikkert se italienerne i støvler og vinterjakker allerede, selvom temperaturen stadigt ligger omkring 12-18 C. Toscana er cirka en måned bagud temperaturmæssigt i forhold til Danmark, så du kan stadigt finde en god frokostrestaurant i solen og sidde i korte ærmer.

Nætterne begynder dog at blive kølige og november er desuden et af årets mest regnfulde måneder, så du skal være klædt på til lidt af hvert. Til gengæld er der stort set ingen turister så du har de store attraktioner for dig selv.

Fratelli Zanobini i Firenze

Vejret i Toscana i december

Også i Italien breder julestemningen sig, der pyntes og købes gaver. Dagtemperaturerne er dog noget højere end i Danmark – i gennemsnit byder Toscana på 10-15 C og nætterne kan være alt fra 2 til 10 grader, enkelte nætter kan give nattefrost, specielt hvis du er inde i landet.  Italienerne klæder sig på som om de skulle ud i polarmørket med tophuer og vanter hvor vi lidt mere hårdføre nordboer kan fristes til at hoppe i en t-shirt midt på dagen.

Julemarkeder er der nok af i alle de større byer som Firenze, Siena, Pisa, Lucca og Arezzo.

Toscana er med andre ord værd at besøge året rundt!

Kort over Toscana

Nyttige links til din forberedelse af turen til Italien

ENIT – det italienske statslige turistbureau
Visit Tuscany – den officielle turistorganisation i Toscana
Rejsevejledninger fra UM – Udenrigsministeriets officielle rejsevejledninger til Italien