Oplev at bo på en ægte vingård på din ferie
Hvor vil du gerne hen?
Vingårdsferie i Toscana – nyd ferien på en autentisk vingård midt i naturen
Italien er ideelt til en vingårdsferie
Italien er et sandt mekka for vinelskere. Især på en vingårdsferie med vinture, hvor der bliver smagt på både rødvin, hvidvin, spumante og rosévin i de smukke italienske vinkældre. Vinruterne ligger spredt over hele Italien fra nord til syd. Fra Barolo og Piemonte i nord til den sicilianske Nero d’Avola og gennem Chianti i Toscana har kortet over Italien altid været fuld af DOC og DOCG vinstokke. Ligemeget om du er en garvet vinkender, eller du bare godt kan lide gode vine, og gerne vil lære lidt mere, så er det en god ide at tage på vintur i Italien.
Du kan planlægge hele ferien omkring et område, hvor du hver dag prøver nye vine. Du kan også bare vælge at tage på en enkelt tur, eller simpelthen nøjes med at opleve den vingård, hvor du bor. Vi har et godt udvalg af agriturismo og vingårde mange skønne steder i Italien, hvor du kan opleve en tur i vinkælderen. Vi kan også henvise til et par lokale nærliggende vingårde, hvor du kan komme på besøg. Mange kan også forberede lidt at spise fx med pølse, ost og andre lokale produkter. Her skal du oftest bestille tid først. Hvis du hellere vil på egen hånd, er der masser af små vingårde, hvor du bare kører op til døren og hvor de som regel gerne vil lade dig smage vin, olivenolie og balsamico af egen produktion, hvis de har tid.
Bruge søgeboksen øverst for at finde din helt egen vingårdsferie i Italien. Du er også velkommen til at skrive til os eller ringe for gode råd og en rejsesnak. Det er helt uforpligtende, og vi elsker at tale om Italien.
Støder du på ordet agriturismo, så fortvivl ikke. En vingård er på italiensk en agriturismo, og der er i italiensk lov en helt række ting som en agriturismo skal opfylde for at kunne kalde sig det, men helt grundlæggende taler vi om ferie i forbindelse med landbrug. Du finder denne type ferie mange steder i Italien, men intet sted er den så udbredt som i Toscana.
TOP 3 autentiske vingårde
677,-
Agriturismo il Pozzo – Capolona
Toscana Italien
843,-
Agriturismo I Veroni – Pontassieve
Toscana Italien
510,-
Agriturismo le Calle – Cinigiano
Toscana Italien
Vingårdsferie i Toscana
Toscana er indbegrebet af vingårdsferie. Intet andet sted i Italien er vingårdene så udbredte som i Toscana. Hvis du vil tilbringe en ferie tæt på vinmarkerne, nippe til den lokale vin og nyde et betagende landskab beliggende blandt rækkerne af vinstokke, er Toscana virkelig et af de helt oplagte valg. Her vil du kunne bo på vingårde, der kan arrangere smagninger af lokale vine, olivenolie, balsamico, og hvad de ellers laver på vingården. Vingårdene tilbyder som regel også sine gæster en lidt lokale gastronomiske specialiteter, som pølser, oste og skinke – gerne med et uforligneligt panorama i baggrunden.
Besøg middelalderbyen San Gimignano, en smuk by i Siena-provinsen, hvor den friske og frugtagtige Vernaccia-drue dyrkes. Den måske mest berømte vinrute i Toscana finder du i Chianti-området. Montalcino er centrum for en af verdens bedste rødvine, Brunello di Montalcino. Prøv også den lokale dessertvin Vin Santo.
Et godt tidspunkt at besøge Toscana er om foråret, når blomsterne faver landskabet og byfestivalsæsonen åbner, hvor der er mange arrangementer rundt omkring i de små byer. Hvis du vil opleve vinhøsten i Toscana, skal du komme i det tidlige efterår, hvor du yderligere får den fordel, at de fleste turister er taget hjem, og at temperaturen stadig er dejlig lun. Her begynder de smukke efterårsfarver også så småt at vise sig, og du kan samle kastanjer og nyde dem ristet til et godt glas rødvin. Toscana kan noget hele året, og kan sagtens bruges til et lille getaway.
Vingårdsferie i Marche
Marche er Toscanas mindre kendte lillesøster. Marche ligger lige til højre (øst) for Toscana, og udmærker sig, lige som sin mere kendte storesøster, at have et smukt bølgende landskab med vinmarker samt en smuk kyststrækning.
I Marche er man meget mere stringent med forskellen mellem en agriturismo/vingård og et farmhouse. På dansk oversættes de egentlig til bondegårde begge to, men hvor en agriturismo skal have en aktiv produktion, kan farmhouses have en lille eller nogle gange slet ingen landbrugsproduktion længere. Hvis du spørger en marcheser, er de i Toscana mindre nøjeregnende med dette. Som du nok kan fornemme er der lidt venskabeligt drilleri mellem regionerne i Italien.
I Marche er der aldrig langt fra din feriebolig til havet, da regionen er meget mindre og smallere end Toscana. Du vil relativt nemt kunne finde en vingård i Marche med kun få km til stranden. Strandene er generelt gode i Marche, og det samme gør sig gældende for vandreturene i bjergkæden Appeninerne, der afgrænser Marche mod vest. Du må ikke gå glip at et besøg i den fabelagtigt smukke nationalpark Monte Sibillini, som grænser op til Umbrien.
Valle del Metauro – Montemaggiore al Metauro Marche Italien
Den dejlige gård Valle del Metauro ligger kun 16 km fra adriaterhavskysten og tæt på byen Urbino (25 km). Her er der 12 dejlige lejligheder med plads op til 8 personer samt pool og egen lokal restaurant.
Vingårdsferie på Sicilien
Sicilianerne synes selv, at de har Italiens bedste køkken, men det kan blive en meget lang diskussion blandt italienerne. En ting er rigtig, Siciliens kager er uovertrufne, og det lokale køkken er selvfølgelig, som overalt i Italien, også rigtigt godt. Hvis du er glad for chili, vil det sicilianske køkken i hvert fald ikke skuffe.
De er også stolte af deres vine, som typisk er lidt tungere og kraftigere end i de mere nordlige regioner – dog er mange producenter ved at vende tilbage til de gamle dyder, med de lidt lettere vine. Smag vine dyrket på vulkanen Etnas skråninger, og så skal du selvfølgelig også smage den lokale søde vin, Marsala.
Sicilien har Italiens 3. største vinproduktion, så der er rig mulighed for at finde en perfekt vingårdsferie her. Sicilien emmer af kultur og historie, skønt badevand og en dramatisk natur.
Noget af det bedste ved Sicilien er den lange sæson. Foråret starter tidligt, og de lune temperaturer fortsætter langt ind i efteråret. Sommeren derimod kan være kvælende varm, så der anbefaler vi at du bor tæt på havet eller med en god pool.
Agriturismo Baglio San Nicola – Naro Sicilien Italien
Hvis du er på udkig efter en ferie på det ægte Sicilien, langt fra turisthorderne i Taormina og Cefalu, så er den sydvestlige del af øen og Baglio San Nicola et rigtigt godt stop på vejen.
Eksempler på vingårde
487,-
Agriturismo La Coppa – Asciano
Toscana Italien
782,-
La Vecchia Sassa – Montaione
Toscana Italien
444,-
Agriturismo la Collinella – Montaione
Toscana Italien
788,-
Agriturismo Montalbino – Montespertoli
Toscana Italien
1.140,-
Torraccia di Chiusi – San Gimignano
Toscana Italien
510,-
Agriturismo le Calle – Cinigiano
Toscana Italien
600,-
Agriturismo Palazzo Conti – Pienza
Toscana Italien
630,-
Tenuta la Campana – Asciano
Toscana Italien
Agriturismo Quarantellina – Siena
Toscana Italien
Nyttige links til din forberedelse af turen til Italien
ENIT – det italienske statslige turistbureau
Rejsevejledninger fra UM – Udenrigsministeriets officielle rejsevejledninger til Italien