Max 4 personer
2 soveværelser, 1 badeværelse.
Prisen er pr. uge for op til 4 personer. Er i kun 2 personer, yders der 10% rabat på prisen.
Bemærk at ledigheden skal bekræftes førend endelig booking kan gennemføres.
Ferielejlighed i Barzio – bo tæt på byen og med naturen lige udenfor døren
Barzio Torre Giardino er til dig, der vil vågne op til en udsigt over bjergene og starte dagen med frisk luft og lokale indkøb lige om hjørnet. Du bor højt og fredeligt, men med det meste i gåafstand. Lejligheden har plads til fire personer og er et godt udgangspunkt for dig, der gerne vil opleve det nordlige Italien i et roligt tempo.
Lejligheden ligger i Barzio i Lombardiet. Ejendommen har to indgange – den ene direkte til byens centrum, den anden i retning af grønne områder. Du kan leje privat garage mod betaling, men der er også gratis parkering langs gaden.
Barzio er en lille by i Valsassina – placeret i en dal med bjergskråninger, grønne marker og små landsbyer. I centrum finder du et supermarked, bager, apotek og caféer, og det hele ligger blot et par minutters gang fra lejligheden.
Der er mange gode vandreruter og udsigtspunkter i området, og du kan hurtigt komme ud i naturen. Vil du opleve mere af nærområdet, ligger Lecco ved bredden af Comosøen ca. 40 minutters kørsel væk – en god destination for en dagsudflugt med en promenade, restauranter og butikker.
Læs mere om regionen på vores side om Lombardiet.
Lejligheden består af to soveværelser: ét med dobbeltseng og ét med køjeseng. Der er ét badeværelse med badekar.
Stuen er indrettet med en sofa, spisebord og pejs. Fra stuen er der udgang til en stor balkon med udsigt til bjergene og plads til at spise ude. Køkkenet ligger separat og er udstyret med komfur, ovn, vaskemaskine og har desuden udgang til en mindre altan.
Lejligheden ligger på sjette sal og er tilgængelig med elevator. Der er enkelte trappetrin fra gaden, men adgang uden trin er mulig via garagen.
Forbrug af el, gas og vand
Sengetøj/-linned og håndklæder (ugentlig skift)
Barneseng (skal bestilles)
Wi-Fi
Skift af sengetøj-/linned og håndklæder: 10 € pr. ting
Ekstra rengøring: 20 € pr. time
Parkering: 10 € pr. dag
Barneseng: 20 €
Høj stol: 10 €
Kommunal turistskat
Få et skræddersyet tilbud
Vil du hellere have et personligt skræddersyet tilbud ? Udfyld formularen, så vender vi tilbage til dig indenfor 24 timer. Vi baserer tilbuddet på det sted, du kigger på nu. Er du åben for andre muligheder, så skriv gerne i kommentarfeltet.
Følg os på de sociale medier