Beskrivelse af Mare Marconi Apartments – Letojanni
Letojanni var oprindeligt et lille fiskerleje på den sicilanske østkyst, men er i dag er det en livlig badeby med hele 5 km strand og en perfekt placering mellem smukke Taormina mod syd og vilde Etna mod nord.
Drømmer du om badeferie i egen lejlighed?
Så vil du helt sikkert føle dig hjemme i Mare Marconi Apartments. De er ny-renoverede, lyse og luftige og med god plads – og så er de perfekt placerede lige ved stranden. Her bestemmer du selv hvad du vil spise til morgenmad og du kan lægge en flaske lokal hvidvin på køl i køleskabet, som selvfølgelig skal nydes på balkonen efter en hyggelig dag på stranden. Med din lejlighed følger gratis solsenge på stranden, så her skal du ikke have euro op af lommen for at få en god plads.
Lejlighederne har både komfur og ovn og der er køkkengrej til det mest almindelige – og udover et spisebord får du også bløde møbler, et godt tv og en hurtig internetforbindelse. Det er med andre ord svært ikke at føle sig hjemme!
Lige midt imellem Taorminas kultur og Etnas natur
Letojanni var oprindeligt en fiskerby men det milde klima og den lange strand har gjort, at byen over årene er blevet forvandlet til en lille ferieby. Her blandes gammelt og nyt byggeri i et godt italiensk mix og det er både de lokale og udenlanske turister der holder ferie her.
Det bedste er, at du kan gå til det meste og har du lyst til mere shopping så kører den lokale bus til Taormina hver time – og du er fremme på bare 10 minutter. Den lokale togstation ligger også lige oppe bagved, så det er let at trille op og ned af kysten til de mange andre små byer.
Har du bil så ”skal” du til gengæld en tur på Etna – vulkanen der præger Sicilien på godt og ondt. Naturen er så anderledes på bjerget end nede langs kysten, at det føles som en helt anden verden. Du kan læse mere om hvad du kan opleve oppe i de vulkanske højder i vores blog om en tur til Etna. Sæt gerne en hel dag af til turen – og husk varmt tøj og godt fodtøj.
Lejligheder der føles som hjem
Vi lyver ikke, når vi siger at danske gæster elsker Mare Marconi Apartments. De er inspireret af den nordiske indretningsstil men med et italiensk twist, og her der masser af dagslys, godt med plads og placeringen er perfekt. Og hvis du har fået rigelig med sød kage til morgenmad på dine andre besøg i Italien, så har du nu muligheden for at spise noget derhjemme der mætter lidt mere (og er lidt sundere). Her er køleskabet og køkkenet rigtigt rart – og fordi lejlighederne ligger så tæt på stranden kan du lige liste hjem og hente en kold sodavand eller spise frokost, hvis ikke du har lyst til at gå på restaurant hver dag. Og har du lyst til det lokale sicilianske køkken så er der til gengæld masser af restauranter og cafeer du kan gå til, direkte fra lejligheden. Beliggenheden bliver ikke bedre!
Det her kan godt gå hen og blive den lejlighed du ikke vil hjem fra…
Skiftedag
Ophold min. 7 nætter: 9/7 – 20/8 2022
Resten af året min. 3-5 nætter. Fri skiftedag.
Check-ind / check-ud
15-19:00 / inden 10:00
Inkluderet i prisen
Forbrug af el, gas og vand
Strandservice incl. solsenge
Babyseng (skal bestilles)
Wi-fi
Aircondition
Ikke inkluderet i prisen
Kommunal turistafgift
Slutrengøring betales hjemmefra med 200 kr. som tillæg på fakturaen
Rengøring af køkken 20 €
Faciliteter
- Aircondition
- Ingen lørdagsregel i højsæsonen
- Kaffemaskine
- Køleskab
- Max. 3 km til (lille) by
- Pool
- Satellit-tv
- Wi-Fi
Galleri
Kort
Kalender
Få et skræddersyet tilbud
Vil du hellere have et personligt skræddersyet tilbud ? Udfyld formularen, så vender vi tilbage til dig indenfor 24 timer. Vi baserer tilbuddet på det sted, du kigger på nu. Er du åben for andre muligheder, så skriv gerne i kommentarfeltet.
Her kan du også bo
Villa Salone – Cefalu
Sicilien Italien
1.026,-
Tenuta Madonnina Apartments – Castiglione
Sicilien Italien
2.174,-
Følg os på de sociale medier