Lupa er en af de nyeste lejligheder på Tenuta la Campana. Lejligheden ligger på første etage og er indrettet i et mix af toscanske traditioner og moderne interiør. Lejligheden består af stor stue, køkken, stort soveværelse med dobbeltseng og 2 badeværelser. Dertil en balkon.
Tilgængelige Boliger
Toværelseslejligheden Lupa (2 personer)
Treværelseslejligheden Civetta (3 personer)
Lejligheden er 83 m² stor og ligger på første etage. Lejligheden består af stor stue med pejs, køkken, soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med enkeltseng og to badeværelser med bruser og toilet
Treværelseslejligheden Chiocciola (4 personer)
Lejligheden er 90 m² stor og ligger i stueetagen. Lejligheden består af stor stue med pejs, køkken, soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med to enkeltsenge og to badeværelser med bruser og toilet. NB. Denne lejlighed har aircondition
Treværelseslejligheden Selva (4 personer)
Lejligheden er 84 m² stor og ligger på første sal. Lejligheden består af stor stue med pejs, køkken, soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med to enkeltsenge, badeværelse med badekar og toilet og badeværelse med bruser og toilet
Treværelseslejligheden Torre (4 personer)
Lejligheden er 114 m² stor og ligger i to plan. I stueetagen finder du stor stue med pejs og køkken, mens første etage rummer soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med to enkeltsenge, badeværelse med badekar og toilet og badeværelse med bruser og toilet
Treværelseslejligheden Istrice (4 personer)
Lejligheden er 124 m² stor og ligger i to plan. I stueetagen finder du stor stue med pejs og køkken, mens første etage rummer soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med to enkeltsenge, badeværelse med badekar og toilet og badeværelse med bruser og toilet
Treværelseslejligheden Nicchio (4 personer)
Lejligheden er 80 m² stor og ligger i stueetagen. Lejligheden består af stor stue med pejs og køkkenhjørne, soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med to enkeltsenge og to badeværelser med badekar og toilet
Fireværelseslejligheden Onda (6 personer)
Lejligheden er 117 m² stor og ligger på første etage. Lejligheden består af stor stue med pejs, køkken, to soveværelser med dobbeltseng, et soveværelse med to enkeltsenge og to badeværelser med badekar og toilet
Fireværelseslejligheden Aquila (6 personer)
Lejligheden er 91 m² stor og ligger i stueetagen. Lejligheden består af stor stue med pejs, køkken, soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med to enkeltsenge, soveværelse med én enkeltseng, badeværelse med badekar og toilet og badeværelse med bruser og toilet
Fireværelseslejligheden Drago (6 personer)
Lejligheden er 121 m² stor og ligger i hele tre plan. Du kommer ind på mezzaninen, hvor du finder køkken, soveværelse med to enkeltsenge og badeværelse med bruser og toilet. Herfra kan du gå ned i stueetagen, hvor der er en meget stor stue med pejs, eller op på første etage med et soveværelse med dobbeltseng, et soveværelse med to enkeltsenge og et badeværelse med badekar og toilet
Fireværelseslejligheden Bruco (6 personer)
Lejligheden er 124 m² stor og ligger i to plan. I stueetagen finder du en stor stue med pejs og køkkenhjørne samt et gæstetoilet med håndvask og toilet. På første etage er der to soveværelser med dobbeltseng, et soveværelse med to enkeltsenge, et badeværelse med badekar og toilet samt to badeværelser med bruser og toilet
Beskrivelse af Tenuta la Campana – Asciano
Klassisk toscansk herregård af den store slags. Du kommer ikke til at savne plads, pool eller betagende udsigt på Tenuta la Campana, der ligger pragtfuldt i bakkerne syd for Siena.
Der er format over Tenuta la Campana, det kommer man ikke udenom. Dimensionerne imponerer på alle måder, lige fra de over 1000 hektar jorder, som hører til landbrugsproduktionen over de mange gamle bygninger til de usædvanlig store lejligheder. Her bruger man ikke sovesofaer, og til hvert soveværelse er der et badeværelse: De har pladsen til det!
Velkommen til Tenuta la Campana
Når du ankommer til denne imponerende gård, finder du først den store skyggefulde parkeringsplads, hvor du efterlader bilen. Hvis du kommer i elbil, finder du også opladestation. Oppe på den store gårdsplads finder du receptionen, hvor Sonia modtager dig med et smil og følger dig til din lejlighed.
Hvad kan Tenuta la Campana byde på?
Når du er installeret, vil du måske en tur i den store (16 x 8 meter) pool, som ligger med dejlig udsigt omgivet af solsenge og parasoller. Du kan også lægge hårdt ud med en tur på tennisbanen (alternativt bare petanque-banen) og efterlade børnene på legepladsen … eller måske bare koblet på gårdens wi-fi? Det kan også være, at dine første tanker går på aftensmaden eller et glas vin, og så er det jo heldigt, at her er en god lille restaurant på gården. Da restauranten kun er åben for gårdens gæster, skal du huske at give dem besked i god tid, hvis du vil spise her. Andre dage vil du nok grille og nyde måltiderne på din private terrasse. Når du ankommer, vil du modtage en lille velkomstpakke bestående af de lokale produkter, lidt grøntsager, olivenolie og vin.
Lejlighederne er alle forskellige. Bemærk at det er kun 4 af lejlighederne der har aircondition: Drago, Chiocciola, Selva, og Lupa. Dette er så til gengæld inkluderet i prisen.
Oplev gårdens opland
Og hvad skal du så lave, lige bortset fra at slappe af på gården? Der er utallige vingårde og osteproducenter at besøge. Landskabet egner sig også i høj grad til vandreture. Og måske får du også mulighed for at deltage i jagten på de hvide trøfler, som findes i bakkerne omkring Tenuta la Campana.
Andre udflugter fra Tenuta la Campana
Der er naturligvis også småting som Siena 20 kilometer væk eller – apropos vinen – Montalcino 30 kilometer herfra… eller Pienza efter 35 kilometers kørsel … eller Montepulciano som er 40 kilometer væk. Eller bare en køretur rundt i det enestående ”månelandskab”, som kaldes Crete Senesi, som ligger lige for døren: Det kan ikke beskrives, det skal opleves!
Steel is real
Og så lige en sidste personlig bemærkning: For os tosser, som elsker gamle stålcykler, er muligheden for at deltage i det lokale veterancykelløb L’Eroica med vores Colnago, Pinarello, Bianchi eller Di Rosa (med fuld Campagnolo naturligvis!) fristende.
Check ind / Check ud
15:30 - 19:00 / mellem 8:30 og 10:00
Skiftedag
Ophold lørdag-lørdag juli og august
Resten af året min. 3 nætter
Inkluderet i prisen
Forbrug af el, gas og vand
Sengetøj/-linned og håndklæder
Velkomst “pakke” bestående af lokale produkter .
Slutrengøring ved ugeophold, ellers 85 – 100 €
Betales lokalt
Depositum: 100 € per lejlighed (refunderes ved afrejse)
Barneseng: 25 € per uge (skal bestilles)
Opvarmning (hvis ønsket): 5 € per m3 gas
Mindre kæledyr tilladt (skal bestilles) 25 € pr. dyr
Kommunal turistskat
Faciliteter
- Aircondition
- Grill
- Legeplads
- Opvaskemaskine
- Pejs
- Pool
- Restaurant
- Satellit-tv
- Tennisbane
- Vaskemaskine
- Wi-Fi
Galleri
Kort
Kalender
Få et skræddersyet tilbud
Vil du hellere have et personligt skræddersyet tilbud ? Udfyld formularen, så vender vi tilbage til dig indenfor 24 timer. Vi baserer tilbuddet på det sted, du kigger på nu. Er du åben for andre muligheder, så skriv gerne i kommentarfeltet.
Her kan du også bo
3.700,-
Villa San Galgano – Siena
Toscana Italien
891,-
Villa Casalte – Castel Focognano
Toscana Italien
1.374,-
Følg os på de sociale medier