Stay LocalStay Local
Glemt kodeord

Villa Alba Cafaggiola – San Gimignano

Din egen villa med seks sovepladser og privat pool i behagelig spadsereafstand til en af Toscanas mest maleriske byer. Det er, hvad Villa Alba Cafaggiola kan tilbyde dig

Villa Alba Cafaggiola er den perfekte feriebolig hvis du vil opleve smuk natur og kultur på samme ferie. Du befinder dig her under to kilometer uden for billedskønne San Gimignano, byen der på afstand ligner et pindsvin med alle sine middelaldertårne. Der er ganske vist ”kun” 13 af dem tilbage ud af de omkring 70, man regner med var her for 700 år siden, men indtrykket er alligevel imponerende. Alt i denne lille by minder i det hele taget om længst svundne tider: Byens bygninger har set meget over de sidste adskillige hundreder år. 

total pris
Fra 1565,-
total pris
Fra 1565,-

Tilgængelige Boliger

Hvorfor du skal vælge at bo her:

  • Kort gåtur til pragtfuld by

  • Fred og ro

  • God størrelse til kernefamilien

Beskrivelse af Villa Alba Cafaggiola – San Gimignano

Livligt centrum og masser af vin

I dag finder du en livlig lille by i Toscana, med et stort udvalg af restauranter, caféer, indkøbsmuligheder og en af Italiens bedste isboder på den centrale Piazza della Cisterna. Du kan ganske umuligt smage dig gennem alle byens mange muligheder på ferien, men du skal under alle omstændigheder nyde den gode lokale vin. San Gimignano er især kendt for sin hvidvin, Vernaccia di San Gimignano, men her fremstilles også mange glimrende rødvine. Der er gode muligheder for at smage det hele, både direkte på de mange gårde og i selve byen. 

Toscanas smukkeste landskab?

Landskabet omkring San Gimignano er spidskandidat til titlen ”Toscanas smukkeste udsigt”. Prøv at stå tidligt op og gå til byporten Porta San Giovanni for at beundre solopgangen: Det kommer du sent til at glemme. Men du har naturligvis også de fascinerende byer Siena, Firenze, Volterra, for slet ikke at nævne hele Chianti vindistrikt, inden for behagelig køreafstand, så uforglemmelige oplevelser kommer det ikke til at skorte på.  

Lad os være oprigtige

Villa Alba Cafaggiola er simpelt indrettet, og her er ikke kælet for detaljerne. Jeg beklager, men det er sandheden. Villaen er ikke tænkt som en hyggelig hule til de lange aftener i vinterhalvåret, men som en praktisk base for oplevelser i det fri, når vejret er bedst. Så er det op til enhver at vurdere, om den perfekt centrale beliggenhed i Toscana og gangafstanden til en dejlig by opvejer den manglende æstetiske glæde ved at være inden døre. Det til trods, så er villaen særdeles populær og bliver ofte udsolgt ret hurtigt.

Villa Alba Cafaggiolas indretning

Villa Alba Cafaggiola’s 130 m2 ligger i to plan. I stueetagen finder du køkken-alrum (fire gasblus, ovn, køleskab med fryser), et soveværelse med to enkeltsenge og et badeværelse med bruser og toilet. På første etage er der to soveværelser med dobbeltseng og et badeværelse med badekar og toilet. Villaen er udstyret med wi-fi, vaskemaskine og satellit-tv.

Foran huset har du en overdækket terrasse med bord og stole, og i haven finder du grill og pool (11 x 6 meter, dybde 130-150 cm) med liggestole og parasoller. 

Skiftedag

Ophold lørdag-lørdag

Check-ind / check-ud

15-19:00 / inden 10:00

Inkluderet i prisen

Forbrug af el, gas og vand
Sengetøj/-linned og håndklæder
Slutrengøring
Poolen er åbent fra medio maj – primo september.

Betales lokalt

Depositum: 200 € per lejlighed (refunderes ved afrejse)
Opvarmning (hvis ønsket): 15-25 € per dag
Kommunal turistskat

Lej en privat kok i ferieboligen.

Forkæl dig selv og familien med en privat kok i ferieboligen.

Madlavningskursus på ferien.

Tag et italiensk madlavningskursus på ferien og få en bid af Italien med hjem.

Fandt du ikke den rigtige villa?

Se andre Villa i Toscana

Faciliteter

  • Grill
  • Kaffemaskine
  • Køleskab
  • Max. 3 km til (lille) by
  • Pool
  • Satellit-tv
  • Vaskemaskine
  • Villa med 3 Soveværelser
  • Wi-Fi

Kort

Kalender

Få et skræddersyet tilbud

Vil du hellere have et personligt skræddersyet tilbud ? Udfyld formularen, så vender vi tilbage til dig indenfor 24 timer. Vi baserer tilbuddet på det sted, du kigger på nu. Er du åben for andre muligheder, så skriv gerne i kommentarfeltet.

    Her kan du også bo

    Pris pr. nat fra
    3.700,-

    Villa San Galgano – Siena
    Toscana Italien

    Bo med udsigt over Toscanas smukke landskab i Villa San Galgano. Drømmer du om at bo i en ægte toscansk