Hotel Residence La Rotonda – Tignale

Hotel og lejligheder højt over Gardasøen med panoramaudsigt, pools og ro

La Rotonda ligger på plateauet i Tignale på søens vestbred, med en af de flotteste udsigter over Gardasøen og bjergene, udendørs og indendørs pool

total pris
Fra 0,-
total pris
Fra 0,-

Hvorfor du skal vælge at bo her:

  • Panoramaudsigt over søen

  • Udendørs og indendørs pool

  • Hotel og lejligheder

Beskrivelse af Hotel Residence La Rotonda – Tignale

Hotel og lejligheder højt over Gardasøen med panoramaudsigt, pools og ro

La Rotonda ligger på plateauet i Tignale på søens vestbred, med en af de flotteste udsigter over Gardasøen og bjergene, udendørs og indendørs pool

Hotel Residence La Rotonda ligger i Tignale, en samling små landsbyer på et grønt plateau højt over Gardasøens vestbred. Her er luften frisk, livet roligt, og udsigten helt enestående: fra terrassen, poolen og mange af værelserne ser du direkte ud over søen og over til Monte Baldo på den anden side. Stedet har både hotelværelser og lejligheder, så det passer til par, der vil forkæle sig selv med morgenmad og restaurant, og til familier, der hellere vil have eget køkken.

Den udendørs pool har poolbar og solsenge, og på regnvejrsdage kan du bruge den indendørs pool med afslapningsområde. Der er også fitnessrum og tennisbaner, og i restauranten og pizzeriaet serveres der italienske retter med udsigt over søen fra den store solterrasse. Parkering og wifi er gratis.

Tignale, Limone og Alto Garda-parken

Tignale ligger i naturparken Alto Garda Bresciano, et område med olivenlunde, citronhaver, bjergstier og små landsbyer. Et af de mest kendte steder er pilgrimskirken Santuario di Montecastello, der ligger på en klippe næsten 700 meter over søen. Herfra er der en udsigt, du sent glemmer. Det er et yndet mål for vandreture, og der er også flotte ruter op mod bjergene bag Tignale.

Nede ved søen ligger de små byer Gargnano og Limone sul Garda, som du når på omkring 15 minutter i bil. Limone er kendt for sine citronhaver og en cykelsti, der hænger på klippevæggen ud over søen. Fra havnene kan du tage på en bådtur på Gardasøen til Malcesine og Riva del Garda, eller du kan tage på en guidet vandretur ved Gardasøen. Der er små supermarkeder i Tignale. Du kan læse mere om området på vores side om Gardasøen.

Indretningen af Hotel Residence La Rotonda

Hotelværelserne er enkelt og hyggeligt indrettet med satellit-tv og eget badeværelse, og mange har altan med udsigt over søen. Du kan vælge mellem dobbeltværelser med eller uden søudsigt og deluxe-værelser med aircondition.

Lejlighederne ligger i residence-delen og har eget køkken med spiseplads. Den mindste lejlighed har ét soveværelse til to personer, den mellemste har plads til fire med to enkeltsenge og sovesofa, og den største har to soveværelser med enkeltsenge og køjesenge og plads til seks. I lejlighederne kan du medbringe dit eget sengetøj og håndklæder eller leje dem for 15 € pr. person.

Skiftedag

Min. 2 nætter

Check-ind / check-ud

Fra 14:00 / 10:00

Inkluderet i prisen

Morgenmad (hotelværelser)
WiFi
Parkering
Adgang til pools og fitness

Betales lokalt

Depositum 100 € (kontant, returneres ved afrejse)
Sengetøj og håndklæder i lejligheder: 15 € pr. person
Tennisbane
Kommunal turistskat

Tilgængelige Boliger

Dobbeltværelse med søudsigt – 2 personer

Max personer 2

Dobbeltværelse med to enkeltsenge, altan med udsigt over Gardasøen, satellit-tv og eget badeværelse. Morgenmad inkluderet.

Lejlighed med 1 soveværelse – 2 personer

Max personer 2

Lejlighed med soveværelse med dobbeltseng, stue og køkken med spiseplads, badeværelse og satellit-tv.

Lejlighed med 1 soveværelse – 4 personer

Max personer 4

Lejlighed med soveværelse med to enkeltsenge, stue med sovesofa og køkken med spiseplads, badeværelse og satellit-tv.

Lejlighed med 2 soveværelser – 6 personer

Max personer 6

Lejlighed med to soveværelser med enkeltsenge og køjesenge, stue med sovesofa og køkken med spiseplads, badeværelse og satellit-tv.

Faciliteter

  • Fitnessrum
  • Parkering
  • Pool
  • Restaurant
  • Satellit-tv
  • Tennisbane
  • Wi-Fi

Kort

Via Provinciale 10, 25080 Tignale (BS)

Få et skræddersyet tilbud

Vil du hellere have et personligt skræddersyet tilbud ? Udfyld formularen, så vender vi tilbage til dig indenfor 24 timer. Vi baserer tilbuddet på det sted, du kigger på nu. Er du åben for andre muligheder, så skriv gerne i kommentarfeltet.

    Her kan du også bo